Kommuneplan 2009

B1

Følgende gælder for B1-områder MED MINDRE andet er nævnt under den enkelte ramme:

Områdets anvendelse Boligformål i form af fritliggende énbolighuse
Zonestatus Fremtidig: Byzone
Bebyggelsesprocent
(beregnet for den enkelte ejendom)
25 %
Etageantal og bygningshøjde Max etager: 1,5
Max højde: 8,5 m

Følgende gælder for ALLE B1-områder:

Anvendelse

Områdets anvendelse fastlægges til boligformål. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Indehavers udøvelse af liberalt erhverv er tilladt i forbindelse med egen bolig, jf. Bygningsrelementet.

I lokalplaner kan det bestemmes, at særskilte områder, bygninger eller bygningsdele anvendes til fællesanlæg, herunder parkeringsanlæg.

Bygningsregulerende bestemmelser

Etageantal

Det maksimalt tilladelige etageantal er inklusiv tagetage. For det fastlagte maksimale etageantal skal en ½ etage betragtes som en udnyttet tagetage. På et byggeri med udnyttet tagetage, svarende til ½ etage, må trempelhøjden ikke overstige 1,25 m, og kviste må ikke udgøre mere end 50 % af taglængden.

Arkitektur og ydre fremtræden

Hensynet til den arkitektoniske helhedsvirkning og en tilpasning til omgivelserne skal være bestemmende for bygningsstørrelse, udformning, bebyggelse ydre fremtræden, parkering og adgangsforhold, således området får/fortsat har karakter af et boligområde.

I lokalplanlægningen skal der stilles krav om, at blanke og reflekterende tagmaterialer, som f.eks. glaserede tagsten, som udgangspunkt ikke tillades. På ældre byggeri, hvor f.eks. glaserede tegltag har været at finde på den oprindelige bygning, kan der tillades blanke og reflekterende tagmaterialer.

I B1-områder skal hensynet til den arkitektoniske helhedsvirkning vægtes særlig højt, og således være bestemmende for hvilken husdybde, materialevalg og placering, der kan tillades på den enkelte ejendom. Som udgangspunkt skal bebyggelse svare til den fremherskende i området. 

Grundstørrelser

I forbindelse med yderligere udstykning af allerede bebyggede områder eller i forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder skal det sikres, at grunde udlagt til åben-lav bebyggelse (parcelhuse) skal have et grundareal på min. 700 m², og at der kun må opføres eller indrettes én bolig på hver grund.

Specielle bygningsdele

I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og maksimalt etageantal overskrides med den del, der medgår til enkelte angivne bygningsdele, der er begrundet i særlige arkitektoniske, miljømæssige, rekreative, energimæssige eller funktionsmæssige hensyn. 

Huludfyldning

Ved en udfyldning af hul i en randbebyggelse kan der ske overskridelse af bestemmelsen om maksimalt bebyggelsesprocent og fravigelse af bestemmelsen om opholdsarealprocent, såfremt det er begrundet i arkitektoniske forhold, og såfremt de ubebyggede arealer blandt andet under hensyn hertil vurderes at være tilfredsstillende. 

Tagetager

Bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og makimalt etageantal kan overskrides ved nyindretning af beboelse i eksisterende udnyttelige tagetager (opført før 1/1 2009), ligesom der kan ses bort fra de heraf affødte opholdsarealkrav, såfremt forholdene betragtes som tilfredsstillende.

Energirigtigt byggeri

Nye bygninger

I lokalplaner skal der stilles krav om, at nye bygninger, der efter deres anvendelse kræver opvarmning, jf. Bygningsreglementets bestemmelser, skal opføres som lavenergibygninger.

Kun i særlige tilfælde kan dette krav fraviges, og kun hvor det ud fra en miljømæssig og samfundsøkonomisk betragtning kan forsvares.

Ændret anvendelse og tilbygninger

For ændret anvendelse og tilbygninger af eksisterende byggeri gælder Bygningsreglementets almindelige krav om overholdelse af energiforbrug.

Skilte

Som udgangspunkt gælder følgende bestemmelser for skiltning:

For erhverv i forbindelse med bolig

Skiltning skal fremtræde enkel, informativ og i et omfang, udformning og farve tilpasset bygningens størrelse og fagdeling. Skiltning må ikke få karakter af facadebeklædning som f.eks. signboards (elektronisk lystavle) og billboards, eller tilklæbning eller blænding af vinduer. Gavlreklamer og flagning sidestilles med skiltning.

Skiltning for erhverv i forbindelse med en bolig placeres på eget areal og ingen del af skiltningen må være ud over matrikelgrænsen. Der må opsættes et skilt ved adgangsdøren på højest 0,2 m². Derudover må der placeres et oplysningsskilt på terræn på højest 0,4 m².

Der må opsættes én flagstang til erhverv på eget areal til national-, gæste- eller firmaflag i maksimal højde på 5 meter. Midlertidig ophængning af bannere godkendes i nærmere afgrænsede perioder (maksimalt 14 dage) i forbindelse med arrangementer af almen offentlig interesse. Der må ikke skiltes med slogans med kommercielt islæt.

Opholdsarealer

Opholdsarealer skal være regulære arealer, opholdsegnede og have rekreativ karakter, der gør dem anvendelige til ophold, leg og andre rekreative aktiviteter. Opholdsarealer og adgangen til disse skal indrettes således, at de kan benyttes af personer med handicap, og indrettes under hensyntagen til tilfredsstillende lys- og læforhold. Parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer, og tekniske anlæg kan ikke regnes med i arealerne. Opholdsarealer indrettet på dæk i gårdrum, på større, fælles tagterrasser eller individuelle altaner større end 4,5 m² kan medtages i opholdsarealet.

Lokalplanlægning for nye boligområder

I lokalplaner skal udlægges areal til fælles opholdsarealer svarende til mindst 80 m² pr. bolig. De fælles opholdsarealer skal være fælles for områdets beboere i form af grønne områder, legepladser og lignende fælles fritidsformål. Arealernes udformning fastlægges ud fra en nøjere vurdering af bebyggelsens sammensætning og områdets størrelse og karakter.

Lokalplanlægning for byomdannelse

Ved nybyggeri og ombygninger fastlægges det udendørs opholdsareal på grundlag af en konkret vurdering af områdets karakter og tæthed i hver enkelt lokalplan. Der kan både være tale om fælles opholdsarealer og private opholdsarealer.

For udbyggede byområder

Der skal som udgangspunkt sikres privat opholdsareal svarende til mindst 10 % af etagearealet. De private opholdsarealer kan både være i forbindelse med den enkelte ejendom, f.eks. individuelle altaner og haver, eller i umiddelbar nærhed af den, f.eks. gårdrum, fælles haver eller større, fælles tagterrasser. Hvis opholdsarealet ligger helt eller delvist uden for ejendommen, skal det sikres til brug for ejendommens beboere.

Hvis områdets udnyttelse vanskeliggør tilvejebringelse af de krævede opholdsarealer, kan det være nødvendigt at etablere hele eller dele af parkering i konstruktion, eller alternativt umuligt at udnytte bebyggelsesprocenten fuldt ud. Opholdsarealer etableres forud for parkeringspladser.

Regnvandsbassiner

I planlægningen skal tilstræbes, at regnvandsbassiner laves for et eller flere delområder, således at de helt små bassiner for ét enkelt lokalplanområde så vidt muligt undgås. Regnvandsbassiner vil ofte kunne placeres mest hensigtsmæssigt i lavbundsområder tæt på vandløbene, som de afleder til. Såfremt der ikke er udpeget arealer til fælles regnvandsbassiner for bydelen eller rammeområdet, skal der forud for lokalplanlægningen udarbejdes en samlet plan for placering af regnvandsbassiner.

Regnvandsbassiner skal så vidt muligt udformes som naturlige småsøer, så de falder naturligt ind i terrænet og tilfører området naturmæssige eller rekreative kvaliteter. Der henvises i øvrigt til kommunens spildevandplan.

Parkering

Se de generelle bestemmelser for parkering.

Klima

Planlægning for oversvømmelsestruede arealer skal indeholde bestemmelser om, hvordan denne trussel imødegås. Se afsnittet om klima.

Miljøforhold

I lokalplaner skal det sikres, at bebyggelse og primære opholdsarealer efter nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres, udføres og indrettes således, at beboerne og brugerne i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra trafikanlæg, virksomheder, tekniske anlæg mv. Der henvises til kommuneplanens generelle bestemmelser om støj