Kommuneplan 2009

Parkering

Bilparkering

Parkering skal som udgangspunkt placeres på egen grund. Dog kun når kravene til opholdsarealet er opfyldt. Hvis ikke dette er muligt, kan Byrådet dispensere fra kravet, mod at der indbetales til kommunens parkeringsfond og indenfor bymidten vil der kunne dispenseres mod at der etableres større samlede parkeringsløsninger. De nærmere regler for parkeringsfonden findes i Vedtægter for parkeringsfond (link i højre side).

Byrådet kan i lokalplaner efter en konkret vurdering godkende parkeringsarealer af mindre omfang end de i kommuneplanen P-normers fastslåede, f.eks. såfremt der anlægges bygninger med meget store arealer kontra få ansatte. Byrådet kan ligeledes i lokalplaner stille ændrede krav til parkeringsarealer på ejendomme, såfremt de pågældende ejendomme skifter anvendelse og herved kommer i en anden kategori med øgede/mindre krav til parkeringsanlægget. I lokalplaner kan parkeringsmuligheder på private fællesveje i særlige tilfælde, eksempelvis i nye og større byudviklingsområder, indgå i parkeringsdækningen.

Parkeringsarealer på mere end 10 parkeringspladser skal begrønnes. De nærmere krav stilles i forbindelse med lokalplanlægningen på grundlag af en konkret vurdering.

Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i kommuneplanen P-normer, ønskes opført, fastsætter Byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse.

Bebyggelsens artP-normer
Boligbyggeri:
Fritliggende enfamiliehuse 2 p-pladser pr. bolig
Række- og dobbelthuse o.l. 1½ p-pladser pr. hus/lejlighed
Etageboliger 1 p-plads pr. bolig
Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 p-plads pr. 4 boligenheder
Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster.
Erhvervsbyggeri: 
Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger For Svendborg Bymidte: 1 p-plads pr. 100 m² etageareal
For øvrig del af kommune: 1 p-plads pr. 75 m² etageareal
Lagerbygninger Vurderes i hvert enkelt tilfælde
Hoteller og vandrehjem For Svendborg Bymidte: 1 p-plads pr. 4 værelser
For øvrig del af kommune: 1 p-plads pr. 2 værelser
Restauranter, caféer mm.* 1 p-plads pr. 10 siddepladser
Dagligvarebutikker 1 p-plads pr. 25 m² etageareal
Udvalgsvarebutikker For Svendborg Bymidte: 1 p-plads pr. 75 m² etageareal
For øvrig del af kommune: 1 p-plads pr. 50 m² etageareal
Klinikker og liberale erhverv mm. For Svendborg Bymidte: 1 p-plads pr. 75 m² etageareal
For øvrig del af kommune: 1 p-plads pr. 50 m² etageareal
Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, jf. Planlovens definition Fastsættes efter kommunens vurdering i det enkelte tilfælde efter antal af brugere, kunder og gæster.
Andre erhvervsejendomme Fastsættes efter kommunens vurdering i det enkelte tilfælde på baggrund af antallet af ansatte
Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner.
Andet byggeri: 
Teatre, biografer og lignende 1 p-plads pr. 8 siddepladser
Idrætshaller, sportsanlæg, spillehaller mm. Fastsættes efter kommunens vurdering i det enkelte tilfælde efter antal af brugere, kunder og gæster.
Forsamlingslokaler, mødelokaler, biblioteker mm. 1 p-plads pr. 75 m² etageareal
Sygehuse 1 p-plads pr. 125 m² etageareal
Skoler For Svendborg Bymidte: 1 p-plads pr. 150 m² etageareal
For øvrig del af kommune: 1 p-plads pr. 100 m² etageareal
Ungdoms- og videregående uddannelser For Svendborg Bymidte: 1 p-plads pr. 75 m² etageareal
For øvrig del af kommune: 1 p-plads pr. 50 m² etageareal
Daginstitutioner For Svendborg Bymidte: 1 p-plads pr. 75 m² etageareal
For øvrig del af kommune: 1 p-plads pr. 50 m² etageareal

* Såfremt pågældende ejendom har udeservering vil det største antal siddepladser enten ude eller inde blive lagt til grund for det stillede krav til P-pladser.

Cykelparkering

I forbindelse med nybyggeri skal der som udgangspunkt etableres cykelparkering i tilknytning til bebyggelsen. Antal, placering og udformning fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen eller byggesagsbehandlingen og vil tage udgangspunkt i følgende normer:

Bebyggelsens artP-normerOverdækning
Boligbyggeri:  
Række- og dobbelthuse, etageboliger, ungdomsboliger, kollegier og enkeltværelser 3 stativer/100 m² etageareal Ja, når der er mere end 2 boligenheder på ejendommen
Erhvervsbyggeri:  
Dagligvarebutikker 4 stativer/100 m² etageareal  Ja, når der er mere end 8 stativer
Udvalgsvarebutikker 2 stativer/100 m² etageareal Ja, når der er mere end 8 stativer
Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 2 stativer/100 m² etageareal Ja, når der er mere end 8 stativer
Andre erhvervsejendomme Fastsættes efter kommunens vurdering i det enkelte tilfælde på baggrund af antallet af ansatte  Ja, når der er mere end 8 stativer
Andet byggeri:  
Skoler, uddannelsesinstitutioner o.l. 60 stativer/100 elever Ja
Institutioner 3 stativer/100 m² etageareal Ja, når der er mere end 8 stativer
Teatre, biografer og lignende 1 stativ/4 siddepladser Ja, når der er mere end 8 stativer
Andre funktioner Fastsættes efter kommunens vurdering i det enkelte tilfælde efter antal af brugere, kunder og gæster. Ja, når der er mere end 8 stativer
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.