Kommuneplan 2009

L2

Følgende gælder for L2-områder MED MINDRE andet er nævnt under den enkelte ramme:

Områdets anvendelse Blandet bolig- og erhvervsformål i form af landsbyområde
Zonestatus Fremtidig: Landzone
Bebyggelsesprocent
(beregnet for den enkelte ejendom)
30 %
Etageantal og bygningshøjde Max etager: 2
Max højde: 8.5 m

Følgende gælder for ALLE L2-områder:

Anvendelse

Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål, såsom privat og offentlig service, administration, butikker, liberale erhverv, undervisning og mindre værksted-, håndværks-, lager-, og oplagsvirksomhed. Området kan desuden anvendes til jordbrugsformål. Boligerne skal anvendes til helårsboliger. Herudover kan der tillades kollektive anlæg, institutioner og kulturfunktioner, som er forenelige med anvendelsen som blandet bolig og erhverv. Butikker tillades i det omfang, der er angivet for den enkelte kommuneplanramme.

For samtlige områder gælder, at der kun må udøves virksomhed til og med miljøklasse 3 (ubetydelig forurening med vejledende afstandskrav på 50 meter til boliger og lignende). For erhverv og institutioner gælder ved etablering, udvidelse eller ændret anvendelse, at belastningen af det lokale vejnet ikke må forøges væsentligt. Derudover skal området tilpasses omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold således, at områdets præg af landsbyområde ikke ændres væsentligt.

Ved bebyggelse i landsbyer skal tages hensyn til husdyrbrug, som drives fra gårde i eller omkring landsbyen. Udnyttelse af byggemuligheder kan ske, når det sandsynliggøres, at dette ikke vil medføre miljøkonflikter. Udnyttelse af byggemuligheder vil således i visse tilfælde skulle afvente husdyrbrugets nedlæggelse eller forbedret teknologi til nedbringelse af nabogener.

Behandling af enkeltsager i afgrænsede landsbyer - fortolkningsbidrag

Byggeprojekter i landzone, som ikke er nødvendige for erhvervsmæssig landbrugsdrift, kan som hovedregel kun realiseres, hvis der opnås en landzonetilladelse. Dette gælder eksempelvis også for opførelse af et enfamiliehus.

Uden for landsbyafgrænsningerne gives der kun under særlige omstændigheder landzonetilladelse til byggeprojekter, herunder opførelse af enfamiliehuse. Bebyggelse kan således som hovedregel kun opføres, hvis det er til landbrugs- eller skovbrugsformål. Praksis er meget restriktiv. Inden for landsbyafgrænsningerne er praksis mere lempelig, men også her er en landzonetilladelse nødvendig, hvis f.eks. et enfamiliehus ønskes opført.

Rammebestemmelserne for de afgrænsede landsbyer har to primære funktioner. Dels udgør de anvisninger på, hvad en eventuel lokalplan skal indeholde af bebyggelsesregulerende bestemmelser. Dels udgør de retningslinier, som anvendes ved behandling af enkeltsager.

At rammebestemmelserne anvendes ved behandling af enkeltsager, indebærer ikke, at landzonetilladelse automatisk kan forventes givet, hvis et projekt stemmer overens med rammebestemmelserne. Hver enkelt sag skal behandles og vurderes særskilt, og naboorientering og/eller partshøring skal oftest gennemføres. Under sagsbehandlingen vil det blive vurderet, om der er forhold, som kan begrunde, at landzonetilladelse eventuelt ikke gives. Som eksempler på sådanne forhold kan nævnes negativ indvirkning på natur- og landskabsmæssige forhold eller kulturhistoriske værdier, nærhed til husdyrbrug, geologiske bevaringsinteresser og væsentlige genevirkninger for omboende.

Bygningsregulerende bestemmelser

Nybyggeri skal så vidt muligt undgås, hvor der er særlige bevaringsværdige miljøer og landskabskiler.

Der kan kun opføres én fritliggende bolig på max. 250 m² etageareal pr. grund.

Etageantal

Det maksimalt tilladelige etageantal er inklusiv tagetage. For det fastlagte maksimale etageantal skal en ½ etage betragtes som en udnyttet tagetage. På et byggeri med udnyttet tagetage, svarende til ½ etage, må trempelhøjden ikke overstige 1,25 m, og kviste må ikke udgøre mere end 50 % af taglængden.

Arkitektur og ydre fremtræden

Karakteren af landsbybebyggelsen, herunder beplantning, skal bevares og ved nyanlæg videreføres.  Nye bygningers arkitektoniske udformning, placering, materiale- og farvevalg skal medvirke til at opretholde og videreføre karakteren af det eksisterende miljø og den stedlige byggetradition, f.eks. med hensyn til bygningernes placering i forhold til vej, skel, længde, bredde, facadehøjde, taghældning, udhæng, bygningsmaterialer, døre, vinduer, skorstene mv.

I lokalplanlægningen skal der stilles krav om, at blanke og reflekterende tagmaterialer, som f.eks. glaserede tagsten, som udgangspunkt ikke tillades. På ældre byggeri, hvor f.eks. glaserede tegltag har været at finde på den oprindelige bygning, kan der tillades blanke og reflekterende tagmaterialer.

Eksisterende bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi samt karakteristiske veje, landskabskik og -kiler, stier og beplantninger så vidt muligt bevares. For bygninger, der er registreret som bevaringsværdige, skal det ud over bevaring af bygningerne sikres, at de fastholdes i de karakteristiske bebyggelsesmæssige, beplantningsmæssige og belægningsmæssige omgivelser, de indgår i. Bygninger der vurderes at have væsentlig betydning af landsbyens helhed, skal enten omdannes til andet formål i deres eksisterende udformning eller ved eventuel nedrivning i princippet opføres som på sokkelgrunden på det eksisterende byggeris fundament.

Specielle bygningsdele

I lokalplaner kan bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og maksimalt etageantal overskrides med den del, der medgår til enkelte angivne bygningsdele, der er begrundet i særlige arkitektoniske, miljømæssige, rekreative, energimæssige eller funktionsmæssige hensyn.

Tagetager

Bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent og makimalt etageantal kan overskrides ved nyindretning af beboelse i eksisterende udnyttelige tagetager (opført før 1/1 2009), ligesom der kan ses bort fra de heraf affødte opholdsarealkrav, såfremt forholdene betragtes som tilfredsstillende.

Energirigtigt byggeri

Nye bygninger

I lokalplaner skal der stilles krav om, at nye bygninger, der efter deres anvendelse kræver opvarmning, jf. Bygningsreglementets bestemmelser, skal opføres som lavenergibygninger.

Kun i særlige tilfælde kan dette krav fraviges, og kun hvor det ud fra en miljømæssig og samfundsøkonomisk betragtning kan forsvares.

For nye produktionsbygninger stilles ikke særlige krav om lavenergibyggeri.

Ændret anvendelse og tilbygninger

For ændret anvendelse og tilbygninger af eksisterende byggeri gælder Bygningsreglementets almindelige krav om overholdelse af energiforbrug.

Skilte

Som udgangspunkt gælder følgende bestemmelser for skiltning:

For erhverv i forbindelse med bolig

Skiltning skal fremtræde enkel, informativ og i et omfang, udformning og farve tilpasset bygningens størrelse og fagdeling. Skiltning må ikke få karakter af facadebeklædning som f.eks. signboards (elektronisk lystavle) og billboards, eller tilklæbning eller blænding af vinduer. Gavlreklamer og flagning sidestilles med skiltning.

Skiltning for erhverv i forbindelse med en bolig placeres på eget areal og ingen del af skiltningen må være ud over matrikelgrænsen. Der må opsættes et skilt ved adgangsdøren på højest 0,2 m². Derudover må der placeres et oplysningsskilt på terræn på højest 0,4 m².

Der må opsættes én flagstang til erhverv på eget areal til national-, gæste- eller firmaflag i maksimal højde på 5 meter. Opsætning af reklameflag og bannere på bygninger og terræn tillades inden for en periode på 14 dage ved særlige, større kulturelle arrangementer af almen offentlig interesse.

For anden erhverv

Skiltning skal fremtræde enkel, informativ og i et omfang, udformning og farve tilpasset bygningens størrelse og fagdeling. Skiltning må ikke få karakter af facadebeklædning. Udstillingsvinduer skal have karakter af udstillingsarealer og må ikke tilklistres eller blændes med reklame- eller afdækningsfolie. Reklametavler som signboards, billboards og elektroniske lystavler tillades ikke.

Facadeskiltning skal begrænses til forretningens hovedfacade og begrænses til stueetagen og holdes fri af gesimser og anden facadeudsmykning.

Der må kun placeres ét facade- og/eller udhængsskilt for hver forretning. Skiltning for forskellige virksomheder på samme facade eller ejendom skal samordnes. Lysskilte og belyste skilte skal være afdæmpede og afstemt efter forholdene og må ikke blænde eller blinke. Gavlskiltning godkendes kun som logo, og hvor skiltning på facade ikke er mulig eller, hvor det kan være et godt supplement til en enkel facadeskiltning og have en dekorativ effekt.

Parametre som bygningsproportioner, betragtningsafstand og den hastighed man bevæger sig med skal indgå i vurderingen af skiltningens omfang. Som hovedregel må skiltebogstaver på facade i centrale byområder maksimalt være 35 cm høje og arealet på udhængskilte ikke overstige 1,0 kvadratmeter.

Der kan tillades opsat ét fritstående skilt udformet som galgeskilte eller logomast/pylon i maksimal højde på 4,0 meter målt fra terræn til skiltets overkant. Skiltebredden skal i proportion tilpasses skiltehøjden i forholdet ca. 10:3. Henvisningstavler eller standerprisskilte må maksimalt være 1,5 m høje. Der må kun opsættes ét element.

Gavlreklamer skal afpasses efter omgivelserne, indgå som en integreret del af arkitekturen og motivet have selvstændige æstetiske, idémæssige og kunstneriske kvaliteter.

Flagning sidestilles med skiltning. Der må opsættes én flagstang på eget areal til national-, gæste- eller firmaflag i maksimal højde på 5 eller 7 meter afhængig af områdets bymæssige karakter.

Reklameduge tillades kun ophængt på stilladser, der er nødvendige i forbindelse med nybyggeri eller renovering og ombygning af facader og tag, men tillades generelt ikke på fritstående stilladser opstillet direkte i reklameøjemed.

Midlertidig ophængning af bannere godkendes i nærmere afgrænsede perioder (maksimalt 14 dage) i forbindelse med arrangementer af almen offentlig interesse. Der må ikke skiltes med slogans med kommercielt islæt.

Opholdsarealer

Opholdsarealer skal være regulære arealer, opholdsegnede og have rekreativ karakter, der gør dem anvendelige til ophold, leg og andre rekreative aktiviteter. Opholdsarealer og adgangen til disse skal indrettes således, at de kan benyttes af personer med handicap, og indrettes under hensyntagen til tilfredsstillende lys- og læforhold. Parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer, og tekniske anlæg kan ikke regnes med i arealerne. Opholdsarealer indrettet på dæk i gårdrum, på større, fælles tagterrasser eller individuelle altaner større end 4,5 m² kan medtages i opholdsarealet.

Lokalplanlægning for nye boligområder

I lokalplaner skal udlægges areal til fælles opholdsarealer svarende til mindst 80 m² pr. bolig. De fælles opholdsarealer skal være fælles for områdets beboere i form af grønne områder, legepladser og lignende fælles fritidsformål. Arealernes udformning fastlægges ud fra en nøjere vurdering af bebyggelsens sammensætning og områdets størrelse og karakter.

Lokalplanlægning for byomdannelse (bolig og erhverv)

Ved nybyggeri og ombygninger fastlægges det udendørs opholdsareal på grundlag af en konkret vurdering af områdets karakter og tæthed i hver enkelt lokalplan. Der kan både være tale om fælles opholdsarealer og private opholdsarealer.

For udbyggede byområder (bolig og erhverv)

Der skal som udgangspunkt sikres privat opholdsareal svarende til mindst 10 % af etagearealet. De private opholdsarealer kan både være i forbindelse med den enkelte ejendom, f.eks. individuelle altaner og haver, eller i umiddelbar nærhed af den, f.eks. gårdrum, fælles haver eller større, fælles tagterrasser. Hvis opholdsarealet ligger helt eller delvist uden for ejendommen, skal det sikres til brug for ejendommens beboere eller personale.

Hvis områdets udnyttelse vanskeliggør tilvejebringelse af de krævede opholdsarealer, kan det være nødvendigt at etablere hele eller dele af parkering i konstruktion, eller alternativt umuligt at udnytte bebyggelsesprocenten fuldt ud. Opholdsarealer etableres forud for parkeringspladser.

Parkering

Se de generelle bestemmelser for parkering.

Klima

Planlægning for oversvømmelsestruede arealer skal indeholde bestemmelser om, hvordan denne trussel imødegås. Se afsnittet om klima.

Miljøforhold

I lokalplaner skal det sikres, at bebyggelse og primære opholdsarealer efter nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres, udføres og indrettes således, at beboerne og brugerne i fornødent omfang skærmes mod støj og anden forurening fra trafikanlæg, virksomheder, tekniske anlæg mv. Der henvises til kommuneplanens generelle bestemmelser om støj

Beskyttelse af grundvand

I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og vandværkers indvindingsoplande gælder følgende:

Potentielt grundvandstruende virksomheders p-pladser, kørearealer samt områder hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier skal befæstes tæt. Afledning skal ske kontrolleret.

Olie og kemikalier skal opbevares i beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag.  Oplags-pladsen skal være med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og beholderne sikres mod påkørsel. Spild skal kunne holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området.

Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg kan ikke etableres i OSD-områder og indvindingsoplande.  Dog kan allerede eksisterende særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplande udvides, hvis argumentationen i redegørelsen er vægtig, og der er redegjort for tekniske tiltag, der skal iværksættes for at beskytte grundvandet. I allerede kommuneplanlagte uudnyttede områder, der er udlagt til særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg, kan dette virkeliggøres såfremt argumentationen i redegørelsen er vægtig, og der er redegjort for de tekniske tiltag, der skal beskytte grundvandet. Ved disse undtagelser, skal ovenstående krav til potentielt grundvandstruende virksomheder følges.

Se også kommuneplanens retningslinjer om Byvækst og byomdannelse og Grundvand.