Kommuneplan 2009

Baggrund

Statslige interesser og krav

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2017.

Kommunerne har ansvaret for at varetage naturbeskyttelsesinteresser og bevaringsværdier i det åbne land, som bl.a. omfatter natur, de økologiske forbindelser, landskab, kulturhistorie og geologi. Kommunerne har også ansvaret for udviklingen af kommunen gennem den fysiske planlægning. Afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af det åbne land er en helt central opgave for kommunerne.

En af de store udfordringer i dag er at få skabt sammenhæng i landskaberne og den fragmenterede natur.

Ny overordnet grøn-blå landskabsstruktur

Det rådgivende firma Niras Planlægning har gennemført en landskabskarakteranalyse for Svendborg Kommune i 2010-11. Analysen er nærmere beskrevet i afsnittet om landskab.

Landskabskarakteranalysen har kortlagt kommunens overordnede struktur i landsskabet - den grøn-blå landskabsstruktur, som omfatter:

  • Bakkelandet
  • Ådalene
  • Kystlandskaberne
  • Landbrugsfladerne

Den grøn-blå landskabsstruktur kan ses på kortet.

 

Bakkelandet

Bakkelandet dækker de skovrige, bakkede og varierede landskaber, hvor koncentrationen af små naturområder er høj. Den komplekse arealanvendelse skaber typisk landskaber i lille til middel skala. Bakkelandet rummer særlige geologiske dannelsesformer og store sammenhængende naturområder. Bakkelandet ligger primært som et sammenhængende strøg nord/nordvest for Svendborg By. Det hænger mod vest sammen med det skovrige og bakkede Korinth Dødislandskab i Faaborg-Midtfyn Kommune. Mod nord forbindes bakkelandet via skovområderne på Ellerup moræneflade til dalstrøget omkring Kongshøj Å og det bakkede landskab i Nyborg Kommune. I randmoræne- og dødislandskaberne har isen modeleret landskabet til markante bakkede og varierede former. På grund af det ”urolige” terræn og de komplekse jordbundsforhold er arealanvendelsen varieret: markfelterne små og adskilt af ekstensivt drevne arealer og forekomsten af små og store skoveområder er høj. Den varierede arealanvendelse og ekstensive drift skaber jordbrugslandskaber med et højere naturindhold. De stedvist højtliggende bakkelandskaber i Svendborg Kommune rummer flere steder markante udsigter – især ved Egebjerg Bakker, Dongs Højbjerg, Gudbjerg Højbjerg og Bregninge Bakker.

Ådalene

Ådalene i Svendborg Kommune er typisk ret tydeligt markeret i terrænet og gennemskærer landskabet fra bakkelandet og ud til kysten. Ådalene udgør sammenhængende landskabsstrøg, der ud over selve vandløbet typisk indeholder en stor andel af naturområder, ekstensivt drevne arealer, skov og krat. Og de er ofte fri for anlæg og bebyggelse. De mest markante ådale findes ved Kongshøj Å, Stokkebækken, Tange Å, Vejstrup Å, Syltemade Å og Hundstrup Å.

Kystlandskaberne

Kystlandskabet udgør en særligt identitetsskabende del af Svendborg Kommune med den i alt 176 km lange kyststrækning på Fyn fra Fjællebroen og op til Revsøre og rundt om Thurø, Tåsinge og småøerne. Øhavskysterne er karakteriseret af småøerne, der fremstå meget grønne og uforstyrrede af tekniske anlæg og byggeri. Sundkysterne ligger mellem Fyn, Tåsinge og Thurø og er karakteriseret ved den korte afstand mellem de modstående kyster. Disse kyststrækninger rummer en del større og mindre bysamfund, der typisk er adskilt af uforstyrrede og grønne kyststrækninger. De mere åbne kyster mod Langelandssund og Storebælt karakteriseres ved deres uforstyrrede karakter, skovprægede og bugtede kystlinje, hvor der er visuel sammenhæng mellem kystlinjens fremskudte næs. Langs kysten ligger en række af kommunens værdifulde naturområder; Vejlerne, Monnet og Thurø Rev. Og en række af kommunens unikke kystrelaterede kulturmiljøer samt større hovedgårde ligger ligeledes langs kysterne. Især skipperbyen Troense og Lundeborg fremstår som markante historiefortællende miljøer.

Landbrugsfladerne

Mellem de markante landskabsstrøg ligger landbrugsfladerne, som varierer i deres landskabelige udtryk. Generelt for dem er dog, at landskabet typisk er forholdsvist tæt bebygget, og at bevoksning i form af levende hegn i markskel og langs vejene er hyppige. Terrænet er typisk bølget til svagt bakket, hvilket stedvist skaber lange kig. Byggeriet er typisk af middel til lille skala, hvilket i samspil med markfladernes størrelse skaber middelskala landskaber. Områderne rummer i dag den mere intensive landbrugsproduktion.

Herregårdslandskaber

Svendborg Kommunes landskab er også præget af de mange herregårde med store sammenhængende bygningsløse dyrkningsflader, markante skovbrun, stendiger, solitærtræer og en samlet bygningsmasse. Herregårdslandskaberne indgår i kommuneplanens tema om kulturmiljøer og interesserne varetages her.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Temaet er nyt.

På baggrund af en ny landskabskarakteranalyse, der er udført af Niras, er beskrevet en ny grøn-blå landskabsstruktur, som danner grundlaget for kommunens overordnede udviklingsstrategi for det åbne land.