Kommuneplan 2009

Strategi og indsats

Et rummeligt boligudbud

Det er i den fysiske planlægning og i udbudsbetingelser ved kommunalt salg af byggegrunde, at boligtyperne og ofte også ejerformerne, fastlægges. Svendborg Kommune er i dag kendetegnet ved en bred variation i den eksisterende boligmasse - både hvad angår boligtyper, boligstørrelser og ejerformer. Det er imidlertid vigtigt også i det fremtidige boligbyggeri at fastholde et varieret udbud af boligtyper og boligstørrelser. I en fremtidig boligpolitik vil der ogsåvære opmærksomhed på, at der bliver færre familier og flere enlige.

Byrådet ønsker at sikre diversitet i strukturen af større nye boligområder, i boligtyperne og arkitekturen. Planlægningen skal understøtte muligheden for at skabe levende og velfungerende boligområder, og der lægges vægt på at udviklingen på én gang fremmer nutidig arkitektur og samtidig tager afsæt i det karakteristiske og værdifulde ved 'stedet' og dets omgivelser. Hvordan der kan skabes nære og menneskeligt dimensionerede gode rammer for hverdagslivet vurderes at være stedsafhængigt og skal håndteres med udgangspunkt i stedets kvaliteter og ressourcer. 

Byrådet ønsker, at der ikke gennemføres byggeprojekter, der kan føre til ghettoisering. Opførelse af et større antal ensartede boligbebyggelser er ikke i tråd med intentionen om mangfoldighed og indsats for at undgå en for ensidig beboersammensætning. Det betyder blandt andet, at der også skal arbejdes for en bred vifte af boligtyper i alle lokalsamfund, herunder såvel ejer-, leje- og andelsboliger, så der sikres social bæredygtighed. Yderligere vil kommunen i samarbejde med de almene boligorganisationer tage hånd om de boligsociale opgaver. 

Et varieret boligudbud gør det nødvendigt med en tostrenget strategi. Samtidig med at der etableres centralt beliggende byboliger skal der udvikles nye boligområder - hovedsagelig i direkte tilknytning til de eksisterende byområder og landsbyer. Mindre butikker, institutioner og erhvervsvirksomheder skal kunne integreres i boligområderne, når det kan ske uden gene for beboerne. Med mindre der er tale om særlige institutionslignende boliger, indgår boliger for ældre og handicappede i den fysiske planlægning på lige fod med andre boliger.

Specielt skal boligudbudet også rumme ungdomsboliger, boliger til bevægelseshæmmede samt tidssvarende og fremtidssikre boligtilbud til ældre borgere, der muliggør, at man kan blive boende i sit eget lokalområde. Som en følger heraf er de fleste nyudlæg til boliger i lokalområderne  udlagt til tæt/lave boligbebyggelser, ligesom nogle arealer er ændret fra åben-lav til tæt-lav boligbebyggelse, - se kommuneplanens rammer for yderligere information.

Bebyggelsens form 

Der skal gives plads til afprøve forskelligartede behov og former for eksperimenterende byggeri og hermed anderledes boligformer samtidig med, at de traditionelle boligkoncepter fastholdes og videreudvikles. Det kan være vanskeligt radikalt at ændre på de gængse bebyggelsesformer, men intentionerne er at udstikke rammer, der giver plads for mere eksperimenterende byggeri. Byvækstområdet Tankefuld er et godt eksempel på at der lægges op til mere koncentreret og højere bebyggelse, blandt andet fordi der her er tale om store sammenhængende arealer, som ligger frit i det åbne land uden bindinger i forhold til eksisterende bebyggelsesstrukturer.

Fra kommunens side vil der i øvrigt blive stillet krav til investorer og bygherrer bag nye projekter med henblik på at opnå en høj arkitektonisk standard i alle typer af nye byggerier. 

Livet mellem husene

Tæt kontakt mellem boliger og rekreative arealer giver optimal mulighed for sunde boligområder. Byrådet har derfor fokus på fremme af grønne træk og kvalitative uderum, der hvor folk bor således, at uderummene bliver omdrejningspunkt for mange forskelligartede aktiviteter.

Byrådet lægger vægt på at sikre nye boligområder tilfredsstillende, anvendelige opholds-, lege-, aktivitets- og mødesteder i umiddelbar tilknytning til boligen og til større natur- eller aktivitetsområder i bydelen. Ligeledes vægtes en ligelig fordeling af byområdernes rekreative muligheder. I centrale byområder skal muligheden for at sikre areal til mindre fællesområder til boligbebyggelse ofres særlig opmærksomhed. Det kan for eksempel ske i forbindelse med byomdannelse og byfornyelse, ved nyindretning af pladser, overskudsarealer mv. 

I områder, hvor målet er en særlig intensiv udnyttelse af arealerne skal der ske en afvejning mellem ønsket om tæthed og ønsket om at sikre en tilfredsstillende forsyning med udendørs opholdsarealer. Der kan således i højere grad planlægges for udendørs opholdsarealer som "shared space" - for eksempel i form af gaderum, der indrettes til aktivitet og ophold, men hvor der samtidig er mulighed for sivetrafik. 

For at sikre brugbare friarealer i alle nye boligområder, er der i rammerne for lokalplanlægningen indført generelle krav til friarealer for alle boligområder. Se kommuneplanrammerne for mere information.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er videreført uden ændringer.