Kommuneplan 2009

Baggrund

Arkitektur og identitet

Arkitekturen er med til at give lokalsamfundet identitet og spiller en vigtig rolle for hvordan de fysiske omgivelser opleves. Uanset om der er bevidsthed om det eller ej, spiller omgivelserne en vigtig rolle for opvækstvilkår og livskvalitet. Byen er rammen om folks hverdag og fritid. Den gode arkitektur handler ikke blot om flotte bygninger. Den handler eksempelvis også om rammer for rekreative og aktive udfoldelser, om tilgængelighed og om at give forskellige kulturer mulighed for at mødes.

Arkitekturpolitik

Byrådet vedtog i 2008 Arkitekturpolitik for Svendborg Kommune som et overordnet redskab til at fremme gode rammer for liv og udvikling af arkitektonisk kvalitet. Målet er at skærpe interessen og kendskabet til god arkitektur hos såvel borgerne som byggeriets parter.

Der er endvidere en mangeårig præmieringsordning for gode og smukke bygninger mv. i Svendborg Kommune.

Mål i arkitekturpolitikken

Målene i arkitekturpolitikken er, at:

  • synliggøre arkitektur som et vigtigt tema i debatten om kommuneplanen
  • indbygge krav til arkitektonisk kvalitet i lokalplanlægningen
  • udvikle de offentlige rum som ramme om "det gode liv" i social, kulturel og arkitektonisk henseende, så byrummene byder sig til for borgerne
  • bevidst fremme oplevelsen af rammerne for det liv, som skal udspille sig, ved at indtænke samspil mellem arkitektur og kunst i bygningsfacader og byrum
  • forbedre kvaliteten af byens indfaldsveje
  • udvide brugen af lokalplanbestemmelser til at fremme bæredygtighed og minimere energiforbruget i nye bebyggelser
  • give overgangen mellem by og land særlig opmærksomhed, ved at sikre visuelle og rumlige kvaliteter

Arkitekturpolitik for Svendborg Kommune er hovedsagelig formuleret som en række mål for de forskellige typer af byområder - Svendborg bymidte, lokalbyer og lokalcentre, villaområder, erhvervsområder m.v. Den konkrete fortolkning af bestemmelsernes indhold vil være afhængig af bebyggelsens konkrete karakter i det pågældende område

Aktiverende arkitektur

Undersøgelser viser, at en stigende andel af befolkningen bevæger sig for lidt. Det er derfor god fornuft at forebygge ved at skabe nogle gode fysiske rammer, der inviterer til aktivitet og bevægelse.

Med afsæt i Sundhedspolitik for Svendborg Kommune er der fastlagt en bevægelsespolitik med særligt fokus på børn og unges aktivitetsniveau - den daglige bevægelse samt ideer til initiativer, der øger børns daglige bevægelse. Flere initiativer i gang., bl.a. aktiviteter som Bevæg Byen i samarbejde med DGI og, der er etableret alternative, midlertidige bevægelsesaktiviteter på havneområdet i form af skaterareal og multibane.

Tryghed og tilgængelighed

Byerne rummer også konflikter og kriminalitet. Følelsen af tryghed har meget at gøre med at skabe et venligt og inviterende fodgængermiljø. Manglende tilgængelighed til byernes faciliteter er en betydelig forhindring for folk med funktionsnedsættelse. Derudover er følelsen af tryghed en vigtig faktor, som har stor indflydelse på, hvordan folk bruger byerne.

Erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde viser imidlertid, at en bevidst indsats omkring indretning med god belysning, overskuelighed og indbydende vedligeholdte fællesarealer kan mindske kriminalitet samtidig med, at man øger borgernes følelse af tryghed. Derudover viser undersøgelser, at de samme faktorer samt grønne områder og sikre stier for fodgængere og cyklister virker motiverende for en aktiv livsstil.

En analyse af Svendborg bymidte viser generelt byen som et trygt sted. Blandt undtagelser er de små stræder og gader mellem havnen og bymidten, den nordlige del af Toldbodvej og Jessens Mole.

Svendborg Kommunes handicappolitik indeholder mål for tilgængelighed til offentlige anlæg i forbindelse med ombygning eller nyanlæg. Fremtidige byomdannelsesprojekter giver god mulighed for at tænke tilgængelighed såvel som det kriminalpræventive aspekt med i planlægningen.

Svendborg bymidte

Svendborg by er et unikt, sammenhængende købstadsmiljø med et middelalderligt gadenet præget af velbevarede bygninger og kulturmiljøer, herunder en enestående maritim kulturarv knyttet til havnemiljøet. Men bymidten er ikke kun historie. Bymidten er et levende arkitektonisk miljø, som til stadighed forandres gennem fornyelser, ændringer og tilføjelser af nutidig arkitektur.

Svendborg bymidte betjener ikke kun kommunens egne indbyggere, men hele regionens indbyggere. Bymidten er en stor arbejdsplads og et vigtigt ansigt ud ad til for besøgende og turister. Udviklingen af bymidten har derfor stor betydning for alle i den sydlige del af Fyn.

Oplevelsesmæssige kvaliteter i form af historiske omgivelser, god arkitektur, et levende handelsmiljø og attraktive byrum er efterspurgt. Her har Svendborg bymidte meget at byde på. Bymidten har med sin placering ved sundet, tæt på skov og naturområder store herlighedsværdier. Byen ligger unikt på et højdedrag og har et oplevelsesrigt gadenet med en spændende historie. Byens tæthed, de mange mennesker, stadig omdannelse og fornyelse samt et alsidigt handelsmiljø med mange specialbutikker og et aktivt kulturliv er i sig selv en attraktion, og et stort potentiale for byens udvikling.

Byrådet har gennem mange år søgt at fremme forskønnelse af bymidten ved at sikre god sammenhæng i kvalitet, placering, design og farve i møblementet. Gaderum og små pladser er forskønnet, der er plantet træer, bebyggelser og gårdrum er byfornyet, og der værnes om byens huse og gademiljøet med en facade- og skilteplan for Svendborg bymidte og de primære indfaldsveje. Et gadereglement anviser, hvordan de handlende kan udstille varer i det offentlige rum, så der dels sikres et harmonisk gadebillede og god tilgængelighed.

Det mangfoldige havneområde er en del af bymidten med blandt andet de store kulturarvsværdier og færgefarten som attraktioner. På grund af manglende visuelle og funktionelle forbindelser mellem by og havn opleves havneområdet imidlertid ikke som en del af bymidten. Byrådet har derfor besluttet at styrke forbindelsen mellem den pulserende bymidte og havneområdet, som vil udvikle sig fra en ren erhvervshavn til et mere sammensat område med nye byfunktioner. Målet er en visuel og funktionel sammenhængende bymidte med fokus på bevaringsværdig og arkitektonisk kvalitet, oplevelser, udfordringer og aktivitet, der befordrer et rigt og levende bymiljø. Du kan læse mere om Svendborg havns kulturmiljøer under temaet Kulturarv.

For havneområdet gælder en designmanual for friarealerne. Designmanualen er tænkt som et dynamisk redskab, der beskriver en designmæssig linie samt en række funktionelle og kvalitetsmæssige krav. Formålet er at lade elementerne understøtte områdets identitet, og at styre og koordinere friarealerne - alle rummene mellem husene - opholds- og parkeringsarealer, hvad enten det er offentlige byrum eller private arealer.

Byens rekreative rum

Rekreative områder spiller en vigtig rolle for rekreation, oplevelse og bevægelse. Det "grønne" i form af parker, byrum, træer o.l. skaber livskvalitet for dem, der færdes i byen, og for de borgere, der bor i byen. Svendborg bymidte har en meget tæt struktur, ét netværk af fodgængerprioriterede gågader, men er med undtagelse af Krøyers Have præget af overvejende trafikrum for biler. Der er stor variation i størrelse og udformning mellem de centralt placerede pladser, der kunne indbyde til forskellige former for byliv. I dag er pladsernes primære funktion parkering jævnt fordelt i hele bymidten.

En undersøgelse i 2008 af byens liv og byens rum viser, at der er et stort potentiale for byens udvikling i at:

  • udnytte de naturgivne og historiske herlighedsværdier
  • lade havneområdet indgå som en integreret del af byen
  • skabe en mere "inviterende" og tilgængelig by blandt andet ved at forbedre forholdene for gående  og cyklende trafikanter
  • styrke det rekreative aspekt - en bedre by med fantastiske opholdsmuligheder.
Arkitekturpolitik for Svendborg Kommune

Delmål for Svendborg bymidte er, at:

  • bevare og forny byen, så de historiske og arkitektoniske kvaliteter fastholdes og styrkes
  • fremhæve de topografisk og historisk betingede store træk og linier, der tegner byens mønster og profil
  • indrette de offentlige byrum, blandt andet med krav til udformningen af facader og skilte, så de indbyder til oplevelse og fysisk udfoldelse.
Gennemførte projekter i bymidten

Kvaliteten af boligmassen og friarealerne er højnet i kvarterer i den centrale bymidte - eksempelvis karreen mellem Frederiksgade og Brogade. I Ørkildssgade er der gennemført en helhedsorienteret indsats - områdefornyelse med det formål at styrke områdets identitet og karakter. Du kan læse mere om Ørkildsgadeprojektet under temaet Fortætning og byfornyelse - baggrund.

I bymidten fokuseres der på byomdannelse af Svendborg havn. Derudover er der flere mindre omdannelsesområder, som enten er realiseret eller, hvor der forventes et anvendelsesskift fra erhverv til boligformål. Eksempelvis området mellem Jernbanegade og Kullinggade, som er omdannet til boligbyggeri og det tidligere Silvanareal mellem Korsgade og Jernbanegade, som er lokalplanlagt til boligbyggeri.

Parkering

Byrådet vedtog i 2003, at overskuddet fra parkeringsindtægterne målrettes byens rum og pladser, herunder parkering.

Det er afgørende for både detailhandlen og servicevirksomhederne, at der er et velfungerende og tilstrækkeligt udbygget system af parkeringspladser i bymidten. Udbudet af parkeringspladser er kortlagt og det fremtidige behov afdækket. Byrådet har i 2008 vedtaget en handlingsplan for en gradvis udvikling af parkeringsfaciliteterne i bymidten, hvori der indgår planer om at etablere parkeringshuse for derved reducere den omfattende P-søge trafik og samtidig give mulighed for at indrette pladserne til forskellige former for byliv.

Der arbejdes for en løsning ved Skolegade og Bagergade, tæt på den overordnede vej Dronningemaen. Denne løsning kan opfylde det politiske ønske om at gøre Torvet og Ramsherred bilfrit med erstatningspladser i umiddelbar nærhed. Alternativt arbejdes der med en løsning for et parkeringshus i Voldgade, hvor der i dag er parkering på terræn. Parkeringsanlæggene forventes kombineret med andre funktioner som kontorerhverv, boliger o.l.

Tidspunktet for en realisering vil afhænge af politiske beslutninger og private initiativer.

Byer og bydele

Svendborg Kommune rummer en lang række lokalbyer, landsbyer, bykvarterer og erhvervsområder som hele tiden udvikler sig. I mange af byområderne er udviklingen sket over en relativ kort årrække. Tilvæksten er dels ske ved en udbygning af den sammenhængende by, dels ved nyt byggeri i fritliggende områder. Mange af de nye bolig- og erhvervsområder imødekommer kravene om plads, lys og luft samt nærhed til naturområder. Men andre steder er der mangel på særegne karaktertræk og bymæssige kvaliteter, specielt i centrale områder, som trænger til et kvalitativt løft - eksempelvis ved nye bymæssige tætheder og koncentrationer, som kan udgøre identifikationspunkter og samlingssteder.

Lokalbyer og lokalcentre

Svendborg bymidte er det absolutte centrum i kommunen. Men også i andre byområder ligger der centrale områder, som besøges af mange. Disse områder er typisk præget af blandet byggeri, flere interessenter og meget trafik. Der ligger en stor udfordring i at skabe en større fysisk og arkitektonisk helhed.

Der har været områdefornyelse i Stenstrup - en fornyelse, som med sin kvalitet kan være til inspiration for andre byområder. 

Arkitekturpolitik for Svendborg Kommune

Delmål for område- og lokalcentre er, at:

  • skabe attraktive mødesteder mellem centerbyggeri, trafik- og parkeringsarealer og de omgivende byområder
  • fremme arkitektonisk kvalitet gennem ombygning eller nybyggeri.
Erhvervsområder

Mange erhvervsområder i Svendborg by er integreret i bymidten og bycentrene. Derudover er der nogle selvstændige erhvervsområder, hvor der er behov for en særlig indsats. Det er nødvendigt at opdele erhvervsområderne i delområder, så der er plads til forskellighed. Derudover skal der gøres en særlig indsats for, at specielt virksomhederne langs motorvejen, indfaldsvejene og andre markante områder præsenterer sig med harmonisk og spændende arkitektur. Adgangen til Svendborg skal signalere kvalitet.

Arkitektonisk kvalitet i erhvervsområderne retter sig ikke blot mod det byggede, men handler i høj grad også om bygningernes tilgrænsende arealer - om forarealer, parkeringsarealer, oplagsarealer, hegn, skiltning og grønne elementer. En bevidst tilrettelæggelse af disse elementer kan ofte befordre en enkel og virkningsfuld forbedring af vanskelige omgivelser.

Arkitekturpolitik for Svendborg Kommune

Delmål for erhvervsområder er, at:

  • planlægge og opdele erhvervsområderne, så der er plads til virksomhedernes forskellige behov og udtryk
  • rette opmærksomheden mod erhvervsbyggeri med markant placering, f.eks. ved motorvej og indfaldsvej
  • skabe helhed i erhvervsområderne gennem beplantning og koordineret skiltning
Villaområder

Enfamiliehuse udgør det overordnede boligideal. Parcelhuse udgør halvdelen af boligmassen. Friheden til at forme egne omgivelser er meget vigtig for mange mennesker. Men hver enkelt villa eller rækkehus er samtidig naboens og mange andres omgivelser - en del af en helhed. Når der bygges nyt eller bygges til, er udformning, materiale- og farvevalg således ikke alene ens egen investering, men en investering i et områdes samlede arkitektur og kvalitet.

Det er ikke kun byggeriet, der præger det omgivende. Også i afgrænsningen mod vejen - i udformningen af hækken, hegnet eller muren mod fortovet, kan den enkelte ejer være med til at præge karakteren af bebyggelsen eks. som et åbent bymiljø uden "fæstningspræg".

Arkitekturpolitik for Svendborg Kommune

Delmål for villaområder er, at:

  • styrke den arkitektonisk helhed i de eksisterende villaområder i forbindelse med renovering, ombygnigner og tilbygninger
  • tilstræbe arkitektonisk helhed i planlægningen og disponeringen af nye udstykninger
  • fastholde og styrke de karakteristiske træk i de bevaringsværdige villamiljøer.
Etageboligområder

Mange af kommunens indbyggere bor i ældre eller nyere etageboligområder uden for bymidten. Flere af disse områder er opført efter gode bebyggelsesplaner med store fælles friarealer og god, velfungerende arkitektur. Men specielt i 1960´erne og 1970´erne blev der landet over opført etageboligbyggeri karakteriseret af dårlig byggeteknik, monoton arkitektur og ofte begrænsede oplevelsesmuligheder. Også i Svendborg er der boligområder med behov for forbedringer. Renovering af slidte etageboligbebyggelser er en anledning til også at tænke i arkitektonisk fornyelse og ny identitet.

At bygge tæt giver plads til flere med mindst muligt indgreb i de givne arealressourcer. Men fortætning kræver omhu og byggeri i højden skal disponeres og udformes med særlig omhu ved indpasning i forhold til det omgivende.

Arkitekturpolitik for Svendborg Kommune

Delmål for etageboligområder er, at:

  • skabe grundlaget for gode arkitektonisk, nyskabende og visionære boligområder, som rammerne om "det gode liv" gennem veldefinerede lokalplaner og øget brug af arkitektkonkurrence
  • skærpe opmærksomheden omkring arkitektonisk kvalitet ved renovering, om- og tilbygninger såvel som ved udformning af hække og hegn
  • basere planlægningen for etageboligbyggeri på en analyse af, hvor byområderne kan "gå i højden"
  • fremme ny bokvalitet og arkitektonisk kvalitet gennem renovering og bygningsfornyelse
  • fremme den grønne dimension i bebyggelserne - græsarealer, haver, beplantninger o.l.
Landsbyerne

I Svendborg Kommune ligger en stribe landsbyer i det åbne landskab. Mange af disse byer har gennemgået en markant forandring, hvor den tætte sammenhæng mellem bolig og arbejde på landet er ophævet, og hvor landsbyen - eller småbyerne - i dag vælges som et boligtilbud på linie med andre.

Landsbyerne har en historie at fortælle. Gårde, arbejderboliger, smukke vejforløb og bymiljøer er arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, som kræver høje arkitektoniske målsætninger. Landsbyerne er et godt alternativ til at bo i byen, og flere steder vil der fortsat være brug for at tilføre nyt. Det er vigtigt at holde på de folk, der allerede bor i landsbyerne, og samtidig tilskynde at nye får lyst til at flytte til. Det skal ske ved at udvikle projekter, der kan medvirke til at gøre landsbyerne mere attraktive at bo, leve og arbejde i.

Arkitekturen skal skabe balance mellem bevaring og fornyelse og samtidig tilgodese de landskabelige hensyn gennem bearbejdning af landsbymiljøerne og forholdet til det åbne landskab.

Arkitekturpolitik for Svendborg Kommune

Delmål for landsbyerne er, at:

  • fremme de enkelte lokalområders særlige identiteter og styrker
  • sikre klare, harmoniske overgange mellem landsbyerne og det åbne land
  • værne om bevaringsværdige enkeltbygninger og særlige bymiljøer i landsbyer
  • indpasse nybyggeri, så det tager hensyn til landsbyens særlige skala og proportioner
  • styrke oplevelsen af visuelt sammenhængende vejforløb gennem landsbyerne
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er videreført uden ændringer.