Kommuneplan 2009

Strategi og indsats

Arkitekturhensyn i planlægningen

En ting er at formulere arkitekturpolitiske målsætninger - en anden, at få dem udmøntet i det bebyggede og i byrummet. Byrådet og hele den kommunale organisation skal involveres i realiseringen af de arkitekturpolitiske ambitioner, og den arkitektoniske forståelse skal forankres på tværs af både fagområder og interesser.

Byrådet vil iværksætte en række initiativer, som har til formål at fremme en fælles forståelse af, hvilke særlige værdier i det fysiske miljø Svendborg har i dag, og få en dialog om den fremtidige indsats.

Dialog kan dog ikke stå alene. Konkrete indsatsområder skal vise, at det nytter med en arkitekturpolitik. Som eksempler på temaer og indsatsområder, der er velegnede til dialog og konkrete målbare resultater, kan være: Mangfoldighed, Tilgængelighed, Byliv, Byggeri og Bæredygtighed.

Arkitekturpolitikken skal desuden uddybes i en række temahæfter med henblik på at vejlede og inspirere såvel private som offentlige bygherrer.

I planer og projekter skal arkitekturtemaet inddrages med udgangspunkt i "stedet" så der tages stilling til:

  • Forholdet til områdets by- og landskabskvaliteter
  • Fremme af nutidig arkitektur
  • Sikring af arkitektonisk kvalitet
"Stedet" kendetegnes ved
  • Skala, højde og dybde
  • Stilart, opførelsesperiode
  • Bebyggelsesform
  • Bygningsform
  • Detaljer
  • Farver og materialer
  • Vejstruktur
  • Klima
  • Lys
  • Terræn
  • Beplantning

By- og landskabskvaliteter

Flere lokalbyer, landsbyer og bydele trænger til et kvalitativt løft. Dette kan ske ved for eksempel at bygge nyt og tættere, ved at tilføre flere forskellige funktioner, hvis der er tale om "rene" boligområder, ved at omdanne tiloversblevne erhvervsarealer og gennem deciderede omlægninger af veje, pladser og grønne anlæg.

Både i lokalbyerne, landsbyerne og i forstæderne er landskabet det vigtigste element til sikring af visuelle og rumlige kvaliteter. Der skal skabes nye bymæssige tætheder og koncentrationer som kan udgøre identifikationspunkter og samlingssteder. De forskellige byområders karakteristiske helheder og detaljer skal respekteres, og skal i det hele taget behandles forskelligt alt efter deres karakter.

De kommende års indsats forudsættes at skulle ske gennem koordinerede offentlige og private initiativer.

Byrådet ønsker at højne indsatsen for at forbedre den æstetiske fremtræden af vejene i byområder og adgangen til disse. Det kan f.eks. ske ved at skabe helhed i facadevirkningen af nye bebyggelser langs med vejene, ved at undgå dominerende skiltning, oplag og hegning eller ved at sikre gennemgående beplantning langs vejene. Særligt ved de større indfaldsveje skal der understreges eller tilføres identitetsskabende elementer, som markant randbebyggelse, beplantning eller belysning.

Gader, veje parkeringspladser, stationer, busstoppesteder etc. skal som trafikale knudepunkter være med til at give særlige former for arkitektur og byrum. Infrastrukturens indpasning i by og landskab skal gives en arkitektonisk bearbejdning. Materialer, beplantning, belysning og byinventar skal successivt præges af høj kvalitet og understøtte bestræbelsen på at præcisere og bearbejde rum og forløb, så der dannes helhedsbilleder via bevidst formgivning.

Når nye byområder udformes, skal der tænkes i sammenhæng mellem by og landskab.

Det er vigtigt at byranden, overgangen mellem by og land, får særlig opmærksomhed og, der skal gøres en særlig indsats for at tydeliggøre de enkelte områders særlige topografi.

Grønne byer

Generelt lægger Byrådet vægt på at beplantning og grønne arealer skal kunne opleves som en værdifuld kontrast til bebyggelserne, og i bymidten skal det grønne element samtidig ses som en understregning af urbaniteten. I den sammenhæng kan både beplantning på gader og pladser, boligens friarealer, institutionslegepladser, boldbaner, skolegårde, overskudsarealer langs veje og uplanlagte "skæve hjørner" være vigtige elementer.

I udviklingen af byerne er sikring eller etablering af "grønne" og "blå" strøg og nærhed til byernes rekreative åndehuller vigtige i bestræbelserne på at skabe attraktive byområder. Mulighederne for at benytte områderne kan øges gennem trafiksikre gang- og cykelforbindelser. Målet er at gøre det attraktivt og oplevelsesrigt at bevæge sig i byen, hvad enten det sker som led i en sportsaktivitet, cykling til og fra arbejde, en gåtur eller uformel leg og idræt.

Aktiverende friarealer

I alle byer og bydele skal der lægges vægt på visuelle, funktionelle, rekreative, kulturelle og sociale aspekter i udformningen af gader og pladser o.a. offentlige byrum. Der skal udvikles nye aktivitetsformer og trafikløsninger, der tilgodeser både sundhed og miljø.

Byernes brugere har forskellige ønsker og behov, der udfordrer muligheden for at udvikle "byrum for alle". Grundlæggende handler det om, hvad man vil med byens rum; hvad skal de rumme, hvor skal hvad foregå og hvem skal bruge det. Planlægningen forudsætter derfor, at de forskellige brugergruppers ønsker og behov afdækkes, så der udvikles opholdssteder, som er tiltænkt udvalgte brugere - også de socialt udsatte.

Byernes friarealer kan både have form som torve, pladser, gågader, byhaver, parker, grønne områder, idrætsanlæg, kirkegårde, skolegårde, legepladser, lystbådehavne, bolignære friarealer og grønne overskudslandskaber. Byrådet lægger vægt på at den samlede vifte af friarealer repræsenterer både forskellighed og stedrelation - også tænkt som en vekslen mellem "aktive områder" og "pauser". Ved lokalplanlægning for grønne funktioner lægges der vægt på at sikre en fremtidig indretning/disponering som rummer flest mulige anvendelsesalternativer, og der skal være mulighed for midlertidige faciliteter som skøjtebane, parkour o.lign.

I landsbyerne skal veje, landsbyfælleder, gadekær og gadejordsarealer udvikles som fælles opholdsrum.

Tilgængelige byer

Ønsket om at forebygge kriminalitet og øge trygheden kan komme i konflikt med ønsket om mangfoldighed og liv, og derfor må det være et mål at tilstræbe en god balance mellem nyhedsskabende og spændende elementer i byen. Denne balance skal findes på baggrund af de lokale, specifikke forhold.

Byrådet ønsker at fremme tilgængeligheden og følelsen af tryghed ved at skabe et venligt og inviterende fodgængermiljø. I planlægningen for udviklingen af de offentlige rum vil det nøje blive vurderet, hvilke effekter i den fysiske indretning, der kan indvirke på tilgængelighed og modvirke kriminalitet.

Kunst

Samspillet mellem arkitektur og billedkunst er et vigtigt element i rammerne for bylivet og ønsket om oplevelse. Byomdannelse giver en række muligheder for at opnå synergi mellem kultur- og byliv.

Byrådet vil inddrage kunst og kultur i udviklingen af byen. Visionen er at udnytte kulturområdets samlede kreative potentiale og skabe nye og innovative tilgange til udvikling af byrummene, byens kunst- og kulturliv og øvrige oplevelsesdimensioner. Du kan læse mere om kulturprojekter under temaet Kultur.

Svendborg Bymidte som attraktion

Svendborg er en mangfoldig by som ramme om hverdagen. Der er meget, som fungerer godt i bymidten, men der er stadig åbenlyse udfordringer, når det gælder forskønnelse, rekreative arealer og udnyttelse af mulighederne for byomdannelse og byfortætning.

Oplevelser handler blandt andet om, at antallet af mennesker, der opholder sig i bymidten øges. Byens mangfoldighed med et sammensat udbud af boliger, arbejdspladser, handelsliv og kulturelle aktiviteter skal udvikles, og bymidten skal fyldes med formelle og uformelle opholds og aktivitetsmuligheder, og oplevelser i form af små og store begivenheder i gadebilledet.

Der skal gøres en særlig indsats for at styrke detailhandlen, der mere end noget andet skaber liv i bymidten. Nye butikker skal placeres langs de primære handelsstrøg så intensiteten skaber synergi. Se i øvrigt kommuneplanens afsnit om detailhandel.

Omgivelser handler om at bygninger, gader og pladser skal danne en velfungerende ramme om livet i bymidten. Det historiske særpræg skal bevares samtidig med, at der skabes plads til nyt indhold og ny arkitektur. Byrådets mål er for bymidtens rum er fleksible, mangfoldige og multikulturelle byrum, som kan tilgodese skiftende brug, ønsker og behov. Forudsætningen er en fortsat indsats for at reducere trafik og støj, så forholdene for de fodgængere og cyklister forbedres.

Byrådet vil skabe sammenhæng mellem den pulserende bymidte og havneområdet. Omdannelsen af havneområdet vil danne nye offentlige byrum, som kan udformes på en aktiv og indbydende måde, så folk får lyst til at bevæge sig i dem og benytte sig af faciliteter, der motiverer til bevægelse. Men i en udviklingsproces er det vigtigt, at der samtidig sker en løbende forbedring af bymidtens byrum. Havnekvarteret må ikke blive en konkurrent til den gamle bymidte, som skal bevare sin særlige attraktionsværdi.

Udvikling af byens rum kan betragtes som katalysator for udviklingen af bymidten. Byrådet vil at bymidten udvikles til et kvalitativt, aktivt område, som byder på oplevelse i forskellige rum, der udformes til "det stille", rekreerende, det kulturelle, leg og ophold, idræt og bevægelse i en skøn forening. Der er allerede taget hul på dette ved etablering af midlertidige motionsfaciliteter på havnen, faciliteter som forventes udviklet i 2010.

Byrådet ønsker at igangsætte udarbejdelse af en bymidteplan, som styringsværktøj for udviklingen af bymidten. I dialog med borgerne skal der formuleres en vision for, hvordan bymidtens overordnede struktur skal udvikle sig. Dele af byens styrker og svagheder er kortlagt og registreret på en række områder. Men der er behov for at analysere de fysiske potentialer for byfortætning, trafikale omdannelser og forbedring af byens rekreative muligheder som grundlag for en plan for omdannelse, der kan skabe en tættere og smukkere by, der genererer mere liv.

Byrådet har et ønske om at omdanne Torvet og Ramsherred fra trafikrum til rekreativt byrum. Omdannelsen behøver ikke afvente en samlet bymidteplan, men vil kunne ske, når der er etableret erstatningspladser til parkering.

Det skal overvejes i hvilket omfang, en bymidteplan skal understøttes af emnespecifikke planer og manualer. Eksempler på sådanne kunne være:

  • Udvidelsen af designmanualen for havneområdet til at omfatte hele bymidten som et dynamisk redskab, der beskriver en designmæssig linie samt en række funktionelle og kvalitetsmæssige krav. Formålet vil være at sikre god sammenhæng i kvalitet, placering, design og farve. Manualen bør evt. suppleres af en handleplan for initiativer vedrørende nyt byinventar, beplantning og kunst i de offentlige rum.
  • Udarbejdelse af en særlig belysningsplan for bymidten. Realiseringen af denne plan, bl.a. i forbindelse med en successiv udskiftning af eksisterende belysning, vil bidrage til at gøre området til en attraktiv aftenby, hvor belysningen understøtter de enkelte steders særpræg.

Bæredygtighed

Udformningen af nye byer, byrum, infrastruktur må i højere grad tage højde for, at klimaet ændrer sig, ligesom det er vigtigt at beskytte bebyggelserne og begrænse energiforbruget.

Byrådet ønsker at arbejde for bæredygtighed ved bl.a. at fremme grønne træk i byerne.

Grønne områder køler luften ned, fremmer god luftcirkulation og virker dermed afdæmpende på temperaturstigninger i byen. I mindre skala kan man sige at sammenhængende områder af parker, træer, plantedække og buske o.l. begrænser partikelforurening og støv, og dermed har en positiv virkning på luftkvaliteten. Træer skaber samtidig skygge og er derfor samlet set en stor gevinst for byens mikroklima. De grønne træk har desuden betydning som økologiske spredningskorridorer og i forhold til fysisk og psykisk sundhedsfremme.

Byrådet ønsker at fremme bæredygtige grønne løsninger tilpasset det konkrete sted. Eksempelvis gennem sikring af spredningsmuligheder og trædepuder for stedstypiske arter, minimering af befæstede arealer, etablering af taghaver, facadebeplantning, træplantninger, sikring af gode vækstbetingelser for eksisterende træer samt vægtning af artsrige og naturligt hjemmehørende plantninger.

Det "blå" får stigende betydning som værdifulde rekreative elementer. De bynære havnearealer forventes på sigt omdannet til et vigtigt rekreativt strøg. Håndtering af øgede regnvandsmængder som følge af klimaændringer kan medføre, at vandeelementet - åbne vandløb eller søer - og vandskulpturer vil blive synligt i bybilledet. Det er vigtigt at sikre, at disse elementer udformes, så de tilfører bybilledet nye kvaliteter.

Dette kan ændre udseendet af byområder, men ved at vise omtanke og gøre brug af miljømæssig bæredygtighed forventes klimatilpasninger at kunne integreres smukt eller næsten umærkbart, når de fra starten indgår i planlægnings- og designfasen.

Visualisering af visioner

Langsigtede visioner og en visualisering af udviklingsmulighederne i omdannelsesområderne skal være med til at skabe arkitektonisk kvalitet i dialog med borgerne og grundejerne. Det er af stor betydning at byomdannelserne tager udgangspunkt i det enkelte områdes struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Det skal tilstræbes at videreudvikle områdernes kvaliteter, særpræg og lokal identitet. Byomdannelse skal være en kvalitativ proces hvor der skabes funktionelle og visuelle arkitektoniske helheder.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er videreført uden ændringer.