Kommuneplan 2009

Redegørelse og strategi

Kommunens landdistrikter og landsbyer har store potentialer som boligområder. De overskuelige lokalsamfund med mulighed for at indgå i lokale fællesskaber og nærheden til natur og landskaber tiltrækker gerne lokale og nye tilflyttere. Boligpriserne er generelt lave, og der er ofte god udenomsplads til fritidsinteresser, børn og kæledyr og de generelt frie udfoldelsesmuligheder. Selv om der ofte er relativt langt til privat og offentlig service, og ofte langt til arbejde og uddannelsessteder ønsker mange mennesker stadig at bo på denne måde.

Mange steder er der befolkningstilbagegang i de mindre lokalsamfund, og de offentlige og private servicetilbud er under pres eller helt forsvunden gennem de sidste årtier. Alligevel opleves der mindre lokalsamfund, der bevarer indbyggerantallet og endda oplever vækst. En sådan succes har ofte baggrund i en kombination af god beliggenhed i forhold til en større by, de lokale natur- og landsbykvaliteter, nem adgang til lokal skole og idrætsfaciliteter, og som noget meget vigtigt: aktive borgergrupper og velfungerende fællesskaber.

Byrådet finder det ikke realistisk at forestille sig en udbygning af offentlig service i de mindste lokalsamfund. Indsatsen bør derfor prioriteres således, at den koncentreres om fastholdelse og udvikling i de lokalsamfund, der er velfungerende i dag, og om at støtte dér, hvor lokale kræfter selv er parate til at gøre en indsats for at fastholde en god udvikling eller at vende en dårlig udvikling.

Med opdeling af kommunens landdistrikter og de ca. 45 landsbyer i seks lokalområder (med egen kommunal skole, idrætsanlæg, forsamlingshus mv., privat service og kollektiv trafikbetjening) er det Byrådets hensigt at skabe et hensigtsmæssigt grundlag for at de nødvendige fælles lokale faciliteter kan sikres i det område, man bor i. Byrådet er opmærksom på, at der er nogle særlige vilkår og udfordringer for småøerne.

Statslige interesser 

Det er et statsligt mål, at der skal være en klar grænse mellem (og forskel på) by og land. Spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås, og kommunerne skal vise tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke landbrugsmæssige formål. 

Planlægningen skal sikre fortsat muligheder for et bæredygtigt jordbrug i landområderne, samtidig med at f.eks. lokalisering af større husdyrbrug skal ske med henblik på at undgå konflikter med naboer, natur- og landskabsværdier.

De begrænsede muligheder for at bygge ved landsbyer i landzone skal understøtte kommunernes ønsker om udvikling af landdistrikterne. Muligheden for byggeri i landzone ved landsbyerne skal angives ved at afgrænse landsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser for byggeri mv. i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen.

Landzonelandsbyer og det åbne land 

Byggeprojekter i landzone, som ikke er nødvendige for erhvervsmæssig landbrugsdrift, kan som hovedregel kun realiseres, hvis der opnås landzonetilladelse.

Kommunen tilskynder til, at stuehuse og avlsbygninger ved nedlagte landbrug finder nye anvendelse som gode boliger og/eller anvendelse til nye erhvervsformål, som kan udnytte den tiloversblevne bygningsmasse og den gode udenomsplads. Bygningsmassen i de nedlagte landbrug betragtes således som en ressource for dels ny bosætning og måske også en ny erhvervsudvikling i landdistrikterne.

Uden for landsbyafgrænsningerne gives der kun under særlige omstændigheder landzonetilladelser til byggeprojekter, herunder opførelse af enfamiliehuse. Bebyggelse kan således som hovedregel kun opføres, hvis det er til jordbrugs- eller skovbrugsformål. Praksis er meget restriktiv.

Afgrænsede landsbyer  

Inden for landsbyafgrænsninger er praksis mere lempelig, men også her er landzonetilladelse nødvendig, hvis f.eks. et enfamiliehus ønskes opført. Efter at landzonekompetencen i 2002 blev overført til kommunerne, har landsbyafgrænsningen fungeret som grundlag for kommunalbestyrelsens administration af planlovens bestemmelser om landzonen. 

Kommuneplanen indeholder rammebestemmelser for de afgrænsede landsbyer. Rammer anviser på den ene side, hvad en evt. landzonelokalplan kan forventes at indeholde af bebyggelsesregulerende bestemmelser, og på den anden side udgør rammerne retningslinjer for behandlingen af enkeltsager. I rammerne er der anført bestemmelser, der skal sikre den eksisterende bebyggelse af særlig kulturhistorisk og arkitektonisk værdi samt krav til nye bygningers arkitektoniske udformning og placering i landsbyen. Således ønsker Byrådet at beskytte kvaliteterne i landsbyerne. Se rammer for lokalplanlægningen for yderligere beskrivelse.

Landsbyer bør som udgangspunkt ligge i landzone. Men der ligger en række større og mindre landsbyer som tilfældigvis ligger i byzone, f.eks. Ballen, Bregninge og Åbyskov. Hertil kommer større landsbyer som Hundstrup, Ulbølle og Lundeborg. Her foregår byggesagsbehandlingen på almindelige vilkår.

Følgende landsbyer er afgrænsede eller i byzone: Vormark, Brændeskov, Åbyskov, Skårupøre, Skovsbo, Egense, Ballen, Øster Skerninge, Kirkeby Sand, Egebjerg, Hundtofte, Lunde, Høje, Bobjerg, Bregninge, Bjernemark, Strammelse, Landet, Lundby, Bjerreby og Drejø.

For at sikre lige vilkår i de forskellige dele af kommunen blev der supplerende i forbindelse med Kommuneplan 2009 afgrænset ni nye landsbyer i kommuneplanrammerne:  Ellerup, Lakkendrup, Brudager, Gammel Nyby, Gesinge, Søby, Vårø, Vemmenæs og Egebjerg (revideret).

Huludfyldning

For alle landsbyer gælder, at der ikke må ske en egentlig byudvikling. Af flere grunde kan det dog være ønskeligt at sikre udfyldninger i de mindre bysamfund.

Udfyldning i en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse og på en sådan måde, at der bygges videre ud fra bebyggelsesmønstre og gadeforløb, der er karakteristiske for byen. Huludfyldning skal ske inden for den eksisterende kommuneplanramme.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er videreført. Der er dog foretaget enkelte opdateringer og ændringer af redaktionel og sproglig karakter. Redegørelsestekst om jordbrugsparceller er udgået, da der ikke længere kan planlægges for jordbrugsparceller.