Kommuneplan 2009

Redegørelse og strategi

Byudvikling sker på baggrund af en lang række overvejelser og afvejninger af forskellige offentlige og private interesser, da der som regel er forskellige tilgange som myndighed, investor, borger mv. Hvordan prioriteres den ene by frem for den anden? Hvor skal udviklingen ske i den enkelte by? Hvordan skal balancen være mellem udvikling i byerne og i landdistrikterne? Hvordan skal investeringer og indsatser prioriteres?

Der findes ikke entydige svar på spørgsmålene, men overvejelserne nedenfor redegør for de overvejelser, der ligger bag de strategiske valg, der er truffet om udvikling af bymønsteret i Svendborg Kommune.

Statslige interesser 

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer. Det er blandet andet statslige mål, at:

  • beslutninger om byvækst foretages på basis af en helhedsvurdering, der bl.a. inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder, vandindvindingsområder, natur og landskab og den regionale udvikling. 
  • kommuneplanerne bidrager til en udvikling, der kommer hele Danmark til gode og sikrer balancen mellem lokale interesser og nationale hensyn.
  • kommunerne gennem planlægningen etablerer bæredygtige bystrukturer i relation til detailhandel, trafik, erhvervs- og boliglokalisering.
  • planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljøbelastningen. 
  • boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål, som tiltrækker arbejdskraft og besøgende fra et stort opland, skal lokaliseres, så det er let at komme dertil med kollektiv transport.

Det er et statsligt krav til den kommunale planlægning, at udviklingen af bymønstret skal basere sig på strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret, regional udvikling, fremtidige samarbejdsmuligheder og netværksdannelse mellem byer, herunder spørgsmålet om, hvordan yderområderne knyttes til den øvrige region. Det kan ske ved at definere de enkelte byers roller og beskrive udviklingsstrategier.

Bystrukturen i Svendborg Kommune

Svendborg by er "hovedstad" i det sydfynske. Her er størstedelen af Sydfyns arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner som f.eks. sygehus og domstol placeret. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og oplandet, som også rækker udover kommunegrænsen. Svendborg er som hovedby en drivkraft i kommunen og på Sydfyn. Svendborg har desuden en række "forstæder", der fungerer som bosætningsområder, hvoraf Tankefuld vest for Svendborg bliver en sådan kommende bydel.

Derudover er bystrukturen i Svendborg Kommune karakteriseret ved en række "bybånd" på vejene mellem de gamle købstæder på Fyn, se kort nedenfor. De enkelte byer i båndene er mellem 500 og 1200 indbyggere og er karakteriseret ved sædvanligvis at rumme grundskole, dagligvareforsyning og lokale erhvervs- og håndværksvirksomheder. I kommuneplanen kaldes disse byer lokalbyer.

Hertil kommer alle de gamle landsbyer. Landsbyerne er hovedsageligt bosætningsbyer med op til et par hundrede indbyggere og oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel men med lokale samlingssteder. Hver by og landsby har sin historie og oprindelse. Du kan læse mere om de enkelte byer under Bydele og lokalområder.

På kortet er Svendborg Kommunes struktur set fra et helikopterperspektiv forsøgt illustreret. 

Med til at binde byer og landsbyerne sammen er den trafikale infrastruktur og det Sydfynske Øhav. Vandet har historisk fysisk været transportvej mellem mange af kommunens bysamfund. I dag har vi bygget broer og andet, men vandet, eller den blå struktur om man vil, er stadig en fælles referenceramme for mange bebyggelser. Det samme gælder for vore grønne landskaber og skove, som er den grønne struktur, der ligger mellem "bybåndene". Vandet er desuden bindeledet mellem vores små øer og fastlandet.

Det er Byrådets mål, at der skal bygges videre på denne struktur med udgangspunkt i nedenstående.

Samspillet mellem byerne

Svendborg Kommune er på én gang en bykommune og en landkommune. Cirka halvdelen af kommunens indbyggere bor i Svendborg by, og cirka halvdelen bor i kommunens lokalbyer og landdistrikter. Set med lokalsamfundsbriller er der således tale om mange forskellige lokalområder - fra den tætteste bydel i Svendborg til det mest tyndtbefolkede område med stort set ingen bysamfund. For at være en attraktiv kommune for både borgere og erhvervsliv er det vigtigt, at kommunen kan tilbyde det, som efterspørges, hvad enten det er kultur, natur, handel, service, byggegrunde mv. Den enkelte by eller det enkelte område kan ikke tilbyde det hele, og derfor skal kommunens byer udvikles i tæt samspil med hinanden, så den samlede bystyrke og attraktivitet understøttes.

En af væsentlige udfordringer i forbindelse med byudvikling er, at det på den ene side er afgørende for den enkelte by at beholde et unikt særpræg og egenforståelse, og at byens potentialer kan realiseres. På den anden side er det meget nødvendigt, at byerne har en accept af en stor intern byafhængighed og tillid til en hensigtsmæssig fordeling af de enkelte byers roller og funktion.

Lokalområder

Historisk har byplanlægningen i høj grad været præget af "bykamp", hvor hver enkelt by og landsby kæmpede med nabobyen om vækst og udlæg af nye byområder. Samfundsudviklingen har imidlertid overhalet denne form for "sognerådspolitik". Så hvis målsætningen skal sikres om at bevare og udvikle bysamfundenes identitet og særpræg, at understøtte en god adgang til offentlig og privat service samt et bredt udbud af boligtyper, så er vi nødt til at tænke i nye baner.

En del af løsningen er for Byrådet at arbejde i lokalområder i stedet for et traditionelt byhierarki. Med udgangspunkt i "bybåndene" er kommunen opdelt i fem lokalområder udenfor Svendborg by, mens Svendborg by er inddelt i syv bydele, der repræsenterer forskellige udgangspunkter, muligheder og udfordringer, se kortet nedenfor. Hertil kommer vores tre små øer, som Byrådet ønsker at rette særlig fokus på fremover. Du kan læse mere om lokalområderne under Bydele og lokalområder.

Opdeling af Svendborg Kommune i lokalområder.

Helhedstænkning

Lokalområderne skal være med til at hjælpe os med at tænke i helheder. Det er en politisk målsætning, at der skal være mulighed for byudvikling i hele kommunen, men at det skal ske i balance. For at tage nye boligområder om et eksempel, så skal der være boligudbygningsmuligheder i hvert lokalområde, men ikke nødvendigvis i hver by/landsby på ethvert tidspunkt. For det første sætter små drypvise udbygninger bysamfundenes identitet og særpræg under pres. Erfaringsmæssigt opnås nogle bedre sammenhænge ved større, samlede bebyggelser. For det andet er det en uforholdsmæssig stor belastning for kommunens økonomi at have byggegrunde eller byggemodne (for) mange steder på én gang. For det tredje giver relativt større udbygninger bedre mulighed for at være på forkant med og sikre en bæredygtig og effektiv serviceforsyning.

Kort fortalt er det Byrådets ønske, at der på sigt gennemføres byudvikling i nogle større "klumper" i Svendborg Kommune. En velovervejet rækkefølgeplan skal bl.a. være med at sikre dette. Byudvikling i større klumper har desuden den fordel, at områder bliver færdigudbygget indenfor en overskuelig tidsperiode, således området ikke fremstår som byggeplads i en længere periode, hvilket på ingen måde giver attraktive boligområder.

Lokalområdeplaner

Et andet punkt, hvor lokalområder skal hjælpe os til at tænke i helheder, er spørgsmålene om udnyttelse af områdernes forskellighed, og skal hver by/landsby kunne det samme? Som udgangspunkt mener Byrådet ikke, at alle byer skal være "ens" og kunne det samme.

For at tage Stenstrup og Kirkeby som eksempel. Det er to byer, der næsten er groet sammen, og som grundet den tætte placering har et naturligt samspil. Men der er også forskelle. Kirkeby rummer i kraft af sin placering tæt på en motorvejsafkørsel arealer, som er attraktive for og planlægningsmæssigt fornuftige for større erhvervsvirksomheder. Stenstrup har i stedet jernbanestation og størstedelen af den offentlige og private service i området, hvilket muligvis går det til en bedre bosætningsby.

Sådanne overvejelser omkring byroller og strukturer kræver dog en dybdegående diskussion og inddragelse af borgerne. Med udarbejdelse af områdeplaner vil der kunne skabes en platform, hvorpå bysamfundenes identitet og særpræg gennem dialog kan udvikles.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Temaet er ikke revideret, og afsnittene er videreført. Der er dog foretaget enkelte opdateringer og ændringer af redaktionel og sproglig karakter.