Kommuneplan 2009

Redegørelse og strategi

Der er en række centrale problemstillinger i forbindelse med byudviklingen. Hvor skal byudviklingen ske og er det nødvendigt med prioritering af byerne, således udviklingen ikke spredes uhensigtsmæssigt? Hvordan undgås det, at byudviklingen får negative konsekvenser for landskabs-, natur- og kulturarvsinteresserne? Hvor vil det være mere hensigtsmæssigt at byomdanne frem for at inddrage nye arealer?

Der findes ikke entydige svar på spørgsmålene, men overvejelserne nedenfor redegør for de overvejelser, der ligger bag de strategiske valg, der er truffet om byudvikling i Svendborg Kommune.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Miljøministeriets Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013 indeholder statslige mål og krav til kommuneplanlægningen.

De statslige interesser i kommunernes planer for byudvikling kan være meget forskellige. En del af interesserne handler om beskyttelse af eksisterende kvaliteter i form af de åbne landskaber, særlige naturområder, områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med en rekreativ værdi. I andre tilfælde handler de statslige interesser om en effektiv udnyttelse af statslig infrastruktur, om at undgå forhindringer for statslige anlæg eller om at sikre fortsat mulighed for at drive statslig virksomhed. Det er således en statslig interesse at sikre en hensigtsmæssig koordinering af byudviklingen med udbygning af infrastrukturen. Fælles for disse krav gælder, at der er tale om en interesse, som staten varetager for at sikre en sammenhæng på tværs af kommuner, og for beslutninger der har betydning over en lang tidshorisont. Med statens krav formuleres således en ramme for kommunernes planlægning, indenfor hvilken kommunerne kan planlægge byudviklingen.

Der er således en række krav til kommunernes planlægning. Disser er bl.a.:

  • Kommuneplanen skal afgrænse nye arealer til byzone, og denne afgræsning skal ske ud fra en helhedsvurdering.
  • Der skal være klare grænser for byerne og byvækst skal ske indefra og udad, så der sikres forskel mellem by og land og ny, spredt bebyggelse i det åbne land undgås.
  • Arealudlæg til byvækst skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode på 12 år.
  • Udlæg af nye erhvervsarealer langs motorvejene skal begrænses, og udlæg reserveres primært til transporttunge virksomheder.
  • Der skal lægges vægt på en hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i f.eks. trafik- og serviceforsyning.

Prioritering af hvor der skal ske byudvikling

Svendborg Kommune skal være attraktiv indenfor såvel bosætning som erhvervsudvikling. Derfor skal byudvikling understøtte bymønstret, og derfor ske, hvor der er et reelt udviklingspotentiale og behov baseret på den hidtidige udvikling.

Det kan være en udfordring at undgå spredning af byggeri og byinvesteringer i en sådan grad, at byerne udhules, og udviklingen af kommunens bymønster vanskeliggøres. Derfor er det vigtigt at placere byudviklingen, så byernes udviklingspotentialer, eksisterende kvaliteter og den offentlig service understøttes. Det er også vigtigt, at der tages hensyn til den eksisterende infrastruktur for at undgå, at der anlægges unødigt meget infrastruktur med følgende betydelige udgifter til drift og belastning af miljøet.

Byrådet ønsker, at hovedvægten i byudviklingen bygger på en tostrenget strategi. Den hidtidige planlægning skal fortsættes og afsluttes, dvs. udnyttelse af bestående arealudlæg til bolig- og erhvervsformål, og samtidigt skal der være balance mellem byomdannelse og udlæg af nye byarealer i overensstemmelse med bymønsteret. Rækkefølgeplanen skal understøtte denne strategi.

Byudvikling kontra landskabs-, natur- og jordbrugsinteresser

Byudvikling sker fortsat ved inddragelse af landbrugsjord til byformål. Der er derfor et pres på arealerne i det åbne land omkring byerne, hvor der ofte er andre interesser til arealanvendelsen. Det drejer sig generelt om kystnærhedszonen og områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier. Inddragelse af nye arealer kan derfor give konflikter mellem byudviklingen og de øvrige arealinteresser. Det er vigtigt at afveje disse hensyn overfor hinanden, så uacceptable tab af ufornybare ressourcer eller værdier undgås.

Byrådet ønsker særligt at beskytte de grønne områder og grønne kiler i og ved byerne, som er områder som traditionelt er under pres.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt, at der sker byudvikling i områder med væsentlige landskabs- og naturinteresser. Som eksempel kan nævnes byudvikling, der kan være i konflikt med drikkevandsinteresser eller beskyttet natur. I disse tilfælde er det vigtigt, at byudviklingen foregår med betydelig hensyntagen til landskabs- og naturinteresserne. Derfor skal der opstilles konkrete vilkår for planlægningen eksempelvis med hensyn til anvendelsen af de enkelte arealer, så beskyttelsesinteresserne i videst muligt forenes med byudviklingen.

Lukket inde af byvækst

En problemstilling, som dukker op af og til, er skoler og andre institutioner, som er blevet "lukket inde" af byvækst. Problemstillingen opstår konkret, når den pågældende skole eller institution ønsker at udvide men ikke har mulighed herfor. Byrådet har medtaget en retningslinje om, at skoler og andre institutioner ikke må lukkes inde af byvækst, for at imødegå sådanne fremtidige problemstillinger.

Byudvikling og infrastruktur

Det overordnede vejnet skal knytte byer sammen og give adgang til de øvrige dele af landet. For at sikre de overordnede forbindelsesveje og for bedst muligt at udnytte allerede foretagende investeringer i infrastrukturanlæg og kollektiv trafik er det nødvendigt med en integreret arealanvendelses- og vejplanlægning.

Byudvikling på begge sider af en overordnet vej vil medføre lokal trafik på langs og tværs af vejen, hvorved fremkommeligheden for den overordnede trafik nedsættes, og trafiksikkerheden forringes for specielt de bløde trafikanter. Samtidig kan der opstå unødige og betydelige miljøgener og barrierevirkninger i den omkringliggende bebyggelse. Omfarts- og motorveje skal derfor respekteres som en grænse for byudviklingen.

Inddragelse af nye arealer kontra byomdannelse

Erhvervsstrukturen i Danmark er under forandring. Inden for eksempelvis industrien udflyttes produktionen, den mekaniseres og miljøkravene skærpes. Strukturændringerne sætter sig spor i byudviklingen, idet nogle virksomheder flytter til nye erhvervsområder med bedre plads, mens andre helt lukker. I takt med de ændrede udviklingsbetingelser og lokaliseringsønsker for erhvervslivet bliver en række ældre, ofte centralt og attraktivt beliggende erhvervsområder frigjort til andre formål. 

I Svendborg er der en række eksempler herpå. Arealerne omkring havnen er de mest oplagte, grundet den meget attraktiv beliggenhed meget tæt på bymidten og den kollektive trafik. Arealerne, hvor virksomhederne Rubberton og Silvan tidligere lå, er andre eksempler. Byomdannelse er dog også relevant i de mindre byer i kommunen. Eksempelvis ønsker Byrådet at omdanne arealer i både Hundstrup og Gudme, hvor der ligger lukkede møbelfabrikker.

De ældre byområder er ofte oplagte omdannelsesområder på grund af attraktiv og central placering, og omdannelsen af disse områder kan medvirke til at reducere udlægget af nye byarealer. Det er Byrådets mål, at mindst 20 % af den samlede byvækst skal ske ved omdannelse og fortætning. Det kan desuden begrænse stigningen i byens samlede transportarbejde og fremme mulighederne for kollektiv, gående og cyklende transport. Der er mange barrierer forbundet med en omdannelse, f.eks. jordforurening og støjproblemer. Desuden skal der også tages hensyn til tilbageværende, velfungerende virksomheder.

Arealer til byudvikling

Der udlægges ikke nye arealer til byformål i Kommuneplan 2013-25. Kommunen har i overensstemmelse med Planlovens § 11f, stk. 2 gennemgået allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer og vurderet hvilke, der stadig er aktuelle, med udgangspunkt i hvor der er et reelt udviklingspotentiale og behov baseret på den hidtidige udvikling. Der vurderes ikke at være behov for ændringer.

I forbindelse med Kommuneplan 2009 lavede Svendborg Kommune en stor revision, hvor der både blev taget arealer ud og ind. De arealer som blev taget ud, fordi de ikke længere var aktuelle, var typisk erhvervsarealer, der var gjort overflødige. De arealer, der blev inddraget til byvækst var primært omkring Tankefuld, den nye bydel vest for Svendborg.

Rækkefølgeplan for boliger

For at sikre at byudviklingen sker i overensstemmelse med kommuneplanens principper for byudvikling indeholder kommuneplanen en rækkefølgeplan for Svendborg og lokalbyerne, som byudviklingen skal være i overensstemmelse med, jf. retningslinjerne. I første omgang dækker den kun boliger.

Rækkefølgeplanen inddeler kommunens ubebyggede boligarealer i lokalbyerne i tre kategorier:

  1. Boligområder som umiddelbart kan bebygges.
  2. Boligområder, hvor en konkret planlægning kan påbegyndes, når der ikke er flere kategori 1 boligområder i lokalområdet.
  3. Boligområder, der kan komme i spil i slutningen af kommuneplanens tidsperspektiv på 12 år.

I kommuneplan 2013 er rækkefølgeplanen for boligudbygningen opdateret, dvs. allerede lokalplanlagte områder er taget ud. Derudover er der lavet tilpasninger for arealerne i Tved, Gudme og Ulbølle.

Byudvikling fremadrettet - udarbejdelse af lokalområdeplaner

Som nævnt under bymønster og lokalområder vil Byrådet arbejde for at der i planperioden udarbejdes masterplaner for hvert enkelt lokalområde og dets sammenhæng med omgivelserne. Byrådet vil i forbindelse prioritere og videreudvikle dialogen med borgerne, interessegrupper og erhvervslivet omkring byudvikling.

Perspektivarealer

Jf. Planloven må kommuneplanen kun indeholde arealer til 12 års byvækst. Kortet viser de perspektivarealer, som indgår i kommuneplanen. Disse arealer er Byrådets oplæg til de mere langsigtede udviklingsretninger for byudvikling i forhold til bolig og erhvervsarealer.

Arealerne har ikke nogen juridisk gyldighed i kommuneplanen. Det vil sige, at der eksempelvis ikke umiddelbart kan bygges boliger på arealerne.

Efterhånden som de udlagte byvækstarealer bruges, vil det være perspektivarealerne, som Byrådet først vil søge at inddrage som nye byområder. Det vil kunne ske i den videre kommuneplanlægning.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er i al væsentlighed videreført. Der er dog foretaget enkelte ændringer i rækkefølgeplanen for boligudbygning.