Kommuneplan 2009

Detailhandel

Definition af detailhandel

Detailhandel rummer lokaler eller bygninger, hvorfra der sælges varer. En butik er en fast forretningsenhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af f.eks. film til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler regnes ikke som detailhandel.

Hovedbrancher

I detailhandelssammenhæng deles butikkerne typisk op i følgende kategorier:

Dagligvarer

Dagligvarebutikker er butikker, der hovedsageligt forhandler varer, der indgår i den daglige husholdning som f.eks. bagerforretninger, supermarkeder, slagterforretninger, tobaks- og vinforretninger og apoteker. Varehuse og kiosker, som kan have et betydeligt salg af udvalgsvarer, betragtes også som dagligvarebutikker.

Udvalgsvarer

Udvalgsvarebutikker er butikker, der hovedsageligt forhandler varer, som forbruges over længere tid, bl.a.:

  • Beklædning som f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj.
  • Boligudstyr som f.eks. møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private betragtes som boligudstyrsbutikker.
  • Øvrige udvalgsvarer som f.eks. smykker, cykler og bøger.
Pladskrævende varegrupper

Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus-, sten- og betonvarer.

Bruttoetageareal

Kommuneplanen skal indeholde rammer for det maksimale bruttoetageareal til butiksformål. Bruttoetagearealet dækker over en butiks salgs-, kontor- og lagerareal. Lagerarealet tages kun med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken.

Detailhandelsanalyse

Svendborg Kommune fik udarbejdet en analyse af detailhandelen i kommunen i 2008 som forarbejde til Kommuneplan 2009. De væsentligste konklusioner og opmærksomhedspunkter er indarbejdet i målsætningerne og planlægningen for detailhandelen. Siden analysen af detailhandlen i Svendborg Kommune i 2008 vurderes der kun at være sket ændringer af butiksstrukturen i et mindre omfang. Af eksempler på mindre ændringer kan nævnes, at der er lukket en købmand på Thurø, mens en anden købmand på øen har udvidet. Der er lukket en tæppebutik (Garant) i aflastningsområdet ved Svendborg Storcenter. Herudover er der åbnet og lukket enkelte butikker i Svendborg bymidte.

Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen svækket væsentligt. På landsplan vurderes omsætningen inden for udvalgsvarehandlen at være reduceret med mere end 10 %. Omsætningen er faldet mest inden for beklædning siden 2007, mens tilbagegangen inden for øvrige udvalgsvarer har været lidt mindre. I Svendborg Kommune vurderes omsætningen overordnet set at være faldet i samme størrelsesorden som på landsplan, mens omsætningen inden for boligudstyr vurderes at være faldet mere end landsgennemsnittet pga. påvirkningen fra IKEA i Odense.

Odense er Svendborgs største konkurrent i detailhandlen. I Odense har krisen også i et omfang ramt detailhandlen med butikslukninger til følge, men der er samtidig også etableret flere nye butiksenheder. Udbygningen af IKEA i aflastningsområdet ved Rosengårdscentret er den væsentligste ændring, der er sket siden 2007, og er den butiksenhed, der har størst oplandseffekt og dermed betydning for detailhandlen i Svendborg. Herudover er Rosengårdscentret i gang med en markant udvidelse. Odense arbejder desuden med planer om udvidelse af detailhandlen i bymidten på det gamle godsbaneareal og på Thomas B. Thriges Gade.

Forbruget er på landsplan faldet i de seneste år, men forventes igen at stige, når den aktuelle økonomiske krise er ovre. Forbrugsudviklingen for indbyggerne i Svendborg Kommune er senest beregnet i 2008. Siden er krisen indtruffet og har betydet, at arealbehovet til nye butikker er faldet. I detailhandelsanalysen er der både regnet på et optimistisk og pessimistisk scenarie for det fremtidige arealbehov til detailhandel. Der tages udgangspunkt i det pessimistiske scenarie i kommunens planlægning de næste 12 år.

Samlet set vurderes analysen fra 2008 stadig at være relevant, og den skaber et godt grundlag for vurderinger af detailhandelens udviklingsmuligheder i de forskellige dele af kommunen. I analysen indgår eksempelvis omsætningstallet og bruttoetagearealet for alle butikker, og dette er sat i forhold til befolkningsudviklingen og den gennemsnitlige husstandsindkomst i Svendborg Kommune. Disse informationer gør det muligt at fastlægge arealbehovet til butikker i kommunen i den kommende planperiode.

Nogle af de væsentligste konklusioner fra detailhandelsanalysen er gengivet nedenfor. Hele detailhandelsanalysen kan ses på kommunens hjemmeside.

Strukturudvikling generelt

Detailhandelen har de seneste 30 år gennemgået en kraftig strukturudvikling. Inden for dagligvaresektoren er antallet af butikker faldet samtidig med, at butikkerne generelt er blevet større. Der er især sket en markant nedgang i antallet af butikker inden for kolonial- og kiosksektoren, mens varehuse og discountbutikker i de senere år har vundet betydelige markedsandele. Det forventes, at tendensen vil fortsætte.

Inden for udvalgsvarehandlen er tendensen, at mange af de små og flere mellemstore butikker vil blive nedlagt - især mindre butikker, som ligger isoleret fra andre butikker. Udviklingen peger i retning af flere arealmæssigt store udvalgsvarebutikker.

Også den løbende regulering af detailhandelen har haft betydning for butiksudviklingen. Planlovens bestemmelser om detailhandel ændres og tilpasses konstant, men bygger i alt væsentlighed videre på de regler, der blev indført ved ændringen af planloven i 1997. Bestemmelserne er siden ændret i 2002, 2007 og 2011. Hovedreglen er, at nye butikker skal placeres i bymidterne, i bydelscentre og lokale centre.

De store byer vinder

Geografisk er der sket en butikskoncentration i de større byer - en tendens, der forventes at fortsætte i takt med øget mobilitet og forbrug. Tendensen er mest udpræget inden for udvalgsvarehandlen. "Vinderbyerne" forventes at blive byer med et opland på mere end 20.000 indbyggere. Afhængig af lokale forhold, risikerer byer med under 20.000 indbyggere at få mindre bredde i udbuddet af udvalgsvarer. I de helt små byer forventes udvalgsvarebutikkerne at forsvinde eller at blive reduceret væsentligt i antal. Alt i alt forventes der i de mindre byer fortsat færre butikker, og discountbutikker og supermarkeder vil i stadig stigende grad komme til at stå for disse byers udbud af udvalgsvarer.

Øvrige detailhandelstrends
  • Større butikker og øget koncentration. En stigende del af detailhandelen sker i store butikker i eller i udkanten af de større byer, mens de mindre butikker i de tyndere befolkede områder får stadigt sværere ved at overleve.
  • Butikkerne rykker sammen. Flere og flere butikker placerer sig enten i egentlige butikscentre eller i tættere kontakt med hinanden i cityområdernes strøggader. Det gælder dog ikke discountbutikkerne, der lokaliserer sig lokalt i beboelsesområder og ved indfaldsveje.
  • Øget brancheglidning. Flere og flere butikker handler med flere varegrupper.
  • Øget internethandel, især inden for visse udvalgsvaretyper.
  • Et stigende antal internationale kæder etablerer sig i Danmark.
  • Hybride koncepter vinder frem - forskellige brancher under samme tag (f.eks. boghandel og café, sportstøj og fitness).
  • Nye konkurrenter til detailhandel - især udespisning (convenience) og wellness.

Strukturudvikling på Fyn

De udviklingstendenser, der de seneste mange år har kendetegnet udviklingen i butiksstrukturen på landsplan, har også sat sit præg på den fynske detailhandelsstruktur. På landsplan er der sket en reduktion i butiksbestanden, hvor især de små butikker er lukket og erstattet af færre men større butikker. På Fyn er antallet af butikker i perioden 1999-2007 inden for dagligvare- og udvalgsvaresektoren reduceret med samlet set 10 %.

Trods at strukturudviklingen allerede har betydet, at flere mindre butikker er lukket, vurderes der fortsat at være relativt mange små butikker på Fyn. Således udgør butikker under 200 m² ca. 54 % af alle butikker på Fyn, mens ca. 83 % er under 500 m². På den baggrund forventes strukturudviklingen mod færre, større og mere centralt beliggende butikker i en vis udstrækning fortsat at gøre sig gældende i de kommende år.

Odense vinder terræn

Odense er den dominerende handelsby på Fyn især inden for udvalgsvarer. Odense har i forhold til indbyggertallet en høj andel af udvalgsvareomsætningen og en klar overvægt af de stærkeste kapitalkædebutikker, hvis tilstedeværelse i de senere år har fået stigende betydning for byernes detailhandelsmæssige attraktion.

Der er i perioden fra 1999-2007 sket en koncentration i butiksstrukturen af udvalgsvarebutikker. I 1999 lå 38 % af alle samtlige udvalgsvarebutikker i Odense Kommune. I 2007 er Odenses andel steget til 43 %. Fordelingen af omsætningen i udvalgsvarehandlen på Fyn giver ligeledes indtryk af den geografiske koncentration. Detailhandelen i Odense tegner sig således for hele 62 % af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen på Fyn. Indbyggerne i Odense Kommune udgør til sammenligning "kun" ca. 39 % af den fynske befolkning.

Butiksareal

Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i Svendborg Kommune er i 2007 opgjort til ca. 146.000 m² fordelt på 31 % til dagligvarer, 48 % på udvalgsvarer og 21 % på særlig pladskrævende varer.

Svendborg bys koncentration af butikker kommer til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal til butiksformål. Svendborg by tegner sig således for ca. 85 % af det samlede bruttoetageareal til butiksformål i kommunen fordelt med 34 % i bymidten og 51 % i Svendborg by i øvrigt.

Klik på tabellen for at lave den større.

I perioden 1999-2007 er antallet af butikker faldet, mens arealforbruget er steget. Udviklingen antyder, at strukturudviklingen mod færre og større butikker inden for udvalgsvarehandlen er slået igennem i Svendborg Kommune.

Omsætning

Den samlede omsætning i detailhandelen i Svendborg Kommune var på ca. 2.8 mia. kr. i 2007. Ca. 54 % af omsætningen i detailhandelen i Svendborg Kommune sker i dagligvarehandlen, mens den øvrige omsætning fordeler sig med 13 % på beklædning, 17 % på boligudstyr og 16 % på øvrige udvalgsvarer.

I perioden fra 1998 til 2007 er omsætningen i detailhandelen i Svendborg Kommune øget ca. 30 %, hvor landsgennemsnittet i samme periode lå på 35 % og det samlede gennemsnit for Fyn lå på 34 %. Dette skal forklares med, at Svendborg som nævnt mister terræn til især Odense. Den største fremgang er sket inden for dagligvarer med en stigning på ca. 34 %, mens omsætningen i udvalgsvarehandlen i samme periode er steget med 26 %.

Dækningsgrader

Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandelen styrke og tiltrækningskraft.

Lille overskud på handelsbalancen

Dækningsgraden for Svendborg Kommune er samlet set 102 i 2007. Omsætningen i samtlige butikker i kommunen overstiger således indbyggernes forventede forbrug. Handelsoverskuddet er grundlagt i dagligvarehandlen, hvor den samlede dækningsgrad er 104. Årsagen til at omsætningen overstiger det forventede forbrug kan bl.a. skyldes bidraget fra turismen samt at indbyggere uden for kommunen eksempelvis fra Langeland lægger en del af deres dagligvareforbrug i Svendborg by.

Inden for udvalgsvarehandlen er dækningsgraden 98, hvilket antyder, at borgerne lægger en lille del af deres forbrug af udvalgsvarer uden for kommunen.

I 1998 var dækningsgraden for kommunens detailhandel under ét 105. Dækningsgraden er således gået tilbage med ca. 3 %-point. Den lavere dækningsgrad skyldes udelukkende en lavere dækningsgrad inden for udvalgsvarer. Forskellen kan sandsynligvis forklares ved, at Odense i lidt større grad end tidligere er i stand til at trække kunder, bl.a. grundet udvidelser af Rosengårdscentret. Udviklingen skal også ses i sammenhæng med, at rejsetiden fra Svendborg til Odense i de seneste år er blevet reduceret med etableringen af motorvejen. Samtidig kan den lavere dækningsgrad forklares ved en stigende handel med udvalgsvarer over internettet. Nethandel regnes ikke som detailhandel i Planlovsmæssig forstand.

Svendborg holder delvis stand

Butiksbestanden er i perioden 1999-2007 reduceret med knap 10 %, og dækningsgraden for detailhandelen under ét er i samme periode faldet fra 105 til 102. Svendborg er dog forsat den største handelsby på Sydfyn. Svendborg har tabt terræn til Odense, men knap så meget som andre fynske byer og kommuner, se kort.

Kortet viser dækningsgraden i kommunerne samt ændringen i dækningsgraden i perioden 1998-2007. Kilde: Detailhandelsanalysen.

I fremtiden forventes Svendborg at tabe yderligere terræn til Odense bl.a. som følge af udbygningen af detailhandelen i Odense, med mindre der gøres noget aktivt for at forhindre dette. I forhold til Odense er Svendborgs muligheder for at udvide oplandet og dermed potentialet for udvikling mere begrænsede. Svendborgs udviklingsmuligheder er derudover begrænset af byens nærhed til Fyns hovedby Odense.

Dækningsgraderne for Svendborg viser imidlertid, at byens detailhandel fortsat står relativt stærkt og inden for udvalgsvarehandlen har et større opland. Sammenholdt med byens og detailhandelens størrelse forventes Svendborg i detailhandelsanalysen at kunne opretholde en detailhandel med stort set samme variation i butiksudbuddet samt bredde og dybde i varesortimentet som i dag.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april 2013.

Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter.