Kommuneplan 2009

Baggrund

Butiksstruktur

Detailhandelen i Svendborg Kommune er præget af en en-centerstruktur med Svendborg by som centrum. Der er i alt ca. 370 butikker i kommunen, hvoraf 72 % ligger i Svendborg by. Til sammenligning bor ca. 46 % af indbyggerne i kommunen i Svendborg by.

Koncentrationen af butikker er størst inden for udvalgsvarer. Udvalgsvarebutikkernes omsætning i Svendborg by udgør i dag ca. 97 % af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen i kommunen. Tilsvarende udgjorde Svendborg bys andel af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen 92 % i 1998. På den baggrund kan det tilsyneladende konstateres, at Svendborg har styrket sin position i kommunens udvalgsvarehandel på bekostning af de mindre byer og bysamfund.

Inden for dagligvareområdet er der tale om en mere decentral butiksstruktur - om end 57 % af alle dagligvarebutikker ligger i Svendborg by. I forhold til omsætning har de mindre byer for dagligvarehandlen formået at holde stand i perioden fra 1998-2007.

Med andre ord købes dagligvarer primært lokalt, mens udvalgsvarer typisk købes i Svendborg by.

Tabel over dækningsgrader i Svendborg Kommune.

Som det ses af dækningsgraderne er Thurø og Vindeby/Troense relativt underforsynet med dagligvarebutikker sammenlignet med de andre bysamfund.

Bymidten og Svendborg Storcenter

Detailhandelen i Svendborg by er koncentreret om to steder - dels bymidten og dels Svendborg Storcenter, som rummer flere store dagligvarebutikker og større udvalgsvarebutikker inden for især boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. I Svendborg Storcenter sikrer lokalplaner, at der ikke kan etableres butikker mindre end 1000 m². I bymidten er butikkerne primært koncentreret omkring Gerritsgade og Møllergade/Korsgade, som er Svendborgs primære butiksstrøg. I hver af de to gader ligger et større varehus, hvilket er med til at sikre et vist kundeflow i begge gadeforløb. I den nordlige ende af Møllergade, hvor Føtex ligger, er butikstætheden imidlertid relativ lav. Området fungerer derfor ikke som en fuldt integreret del af bymidten. Kommunens tre varehuse vurderes fortsat at have en stor betydning i dagligvarehandlen som helhed.

Igennem de senere år har der været flere eksempler på byer, hvor en stor del af detailhandelsudbygningen er sket uden for bymidten. Planlovens detailhandelsbestemmelser er netop udsprunget af ønsket om at fremme udviklingen i bymidter og bydelscentre, idet loven indeholder et direkte forbud mod uhensigtsmæssig spredning.

Som modtræk til storcentrene i de store byers udkanter har en lang række byer "oprustet" i form af forbedringer af bymiljøet i bymidterne, tættere samarbejde mellem butikkerne, flere kultur- og oplevelsesarrangementer (for eksempel aftenåbent i butikkerne) mv. I Svendborg Kommune er der bl.a. sat gang i et byrumsprojekt, der har som mål at øge Svendborg bymidtes attraktion som dynamisk kultur- og handelscenter ved at etablere en ny forbindelse mellem bymidte og havn og tilføre en række eksisterende byrum nye kvaliteter af æstetisk og oplevelsesmæssig værdi.

Særlig pladskrævende butikker

Ifølge Planlovens detailhandelsbestemmelser kan kommunerne frit planlægge for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer som f.eks. tømmer, biler, planter mv.

I Svendborg Kommune ligger ca. 40 butikker med særlig pladskrævende varegrupper, hvoraf ca. 70 % er bilforhandlere. To tredjedele af butikkerne med særlig pladskrævende varer er lokaliseret i Svendborg by, hvor en større koncentration af bilforretninger ligger i området ved Odensevej.

Forventet arealbehov

Flere faktorer vil have indflydelse på detailhandelens udviklingsmuligheder i Svendborg by såvel som i lokalområderne i de kommende år. Især følgende faktorer vurderes at have betydning:

  • Befolkningsudviklingen
  • Udviklingen i internethandlen
  • Detailhandelens udvikling i konkurrerende byer
  • Udviklingen i privatforbruget

Disse faktorer indgår i detailhandelsanalysen som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Svendborg Kommune. Kort fortalt rummer detailhandelsanalysen to scenarier for fremtidens detailhandelsudvikling. For begge gælder at der forventes en befolkningstilvækst som svarer til Danmarks Statistiks prognoser og en stigning i internethandel svarende til øget andel af omsætningen i udvalgsvarehandlen på henholdsvis 2,5 % i 2014 og 5 % i 2020.

Scenarie 2, som er det pessimistiske scenarie i detailhandelsanalysen, er en fremskrivning, som indeholder en vækst i privatforbrug svarende til en halvering af forbrugets udvikling i perioden fra 2000-2007, og en mistet omsætning til Odense. Se detailhandelsanalysen for en uddybet beskrivelse af forudsætningerne for det forventede arealbehov.

Fremskrivning af arealbehov.

Frem til 2024 forventes arealbehovet til detailhandel at ligge lidt under detailhandelsanalysens scenarie 2, dvs. ikke over 25.000 m². Dette skyldes bl.a. at befolkningstallet er faldet for Svendborg Kommune i perioden 2009-12. Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandelen vurderes i detailhandelsanalysen hovedparten af arealbehovet at være knyttet til Svendborg by.

I forbindelse med revision af Kommuneplan 2009 blev bymidten udvidet og der blev etableret et par nye lokalcentre. Erfaringerne siden har dog vist, at det er problematisk at placere mellem 20-25.000 m² indenfor de gældende rammer. Ikke mindst større butikker på 1.000 m² og derover er svære at finde plads til, såfremt Byrådets øvrige mål om respekt for kulturarven og de bygningsmæssige kvaliteter skal opfyldes. Erfaringer viser også, at der skal laves flere lokalcentre, hvis sikring af lokal dagligvareforsyning skal tilgodeses. Derfor er det relevant at justere bestemmelserne for detailhandel.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april 2013.

Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter.