Kommuneplan 2009

Strategi og indsats

Statslige interesser

Detailhandel er i forhold til hovedparten af kommuneplanens temaer meget detailstyret i lovgivningen. Det overordnede udgangspunkt for fastlæggelse af mål og retningslinjer for detailhandel er fastlagt i Planloven. Planloven opererer med tre styringsmidler i detailhandelsplanlægningen:

  • afgrænsning af områder til butiksformål,
  • fastlæggelse af rammer for detailhandelsudbygningen i de enkelte områder, og
  • fastlæggelse af den maksimale butiksstørrelse på de enkelte butikker.

Kommunerne skal således udlægge arealer til butikker, sætte rammer for hvor stort butiksareal, der må være i de enkelte butiksområder, og fastsætte størrelsen på butikkerne.

Til forskel fra de fleste andre emner, som skal behandles i kommuneplanen, fastsættes der i planloven en række krav til redegørelsen for planlægningen for butikker. Hensigten er at sikre en grundig planlægning, hvor behov for nye butiksarealer og konsekvenser af en udbygning analyseres, så borgere, erhvervsliv og offentligheden i øvrigt får indsigt i baggrunden for og de forventede konsekvenser af en ny planlægning.

Derudover præciseres det i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, at det er statslige mål.

Det er et mål, at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur, der stimulerer til investeringer og fornyelser i detailhandlen også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer. Det forudsætter en definition af byernes rolle i det kommunale bymønster.

De eksisterende bymidter skal styrkes som levende og varierede handelscentre, og planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de større byer.

Det er et mål, at transportafstande til butikker begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb mindskes. Desuden skal arealer til butiksformål have god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik.

Udvikling af detailhandelen i Svendborg

Svendborg by er hele Sydfyns handelscentrum. Men Svendborg har tabt terræn, primært til Odense, og den udvikling ønsker Byrådet at modvirke. Detailhandel er en væsentlig parameter i en by eller områdes attraktivitet og for "det gode liv". Derfor skal detailhandelen i Svendborg, også set i lyset af kommunen som Cittaslow styrkes. Svendborg by skal være det naturlige valg for indkøb for alle borgere på Sydfyn. De skal ikke være "tvunget" til at køre til Odense, - hvilket heller ikke miljømæssigt er holdbart i længden.

Kommunale initiativer

Udvikling af detailhandelen er en kompliceret opgave. I såvel de mindre som større byer er samspillet mellem butikker, servicefunktioner, bymiljø og oplevelser vigtigt for at kunne opretholde et butiksudbud i byen og klare sig i konkurrencen med øvrige byer af samme størrelse. Nogle ting kan Svendborg Kommune styre og aktivt være med til at udvikle, mens andet i højere grad er styret af markedskræfterne, forbrugertrends men også i høj grad butikejernes engagement.

Svendborg Kommune har gang i en række initiativer, som mere eller mindre direkte har indflydelse på detailhandelen i Svendborg bymidte især, bl.a. udvikling af byens rum og pladser, parkeringsstrategi, udvikling af havnen og sammenbinding med byen. Derudover understøtter Svendborg Kommune en række kulturelle arrangementer såsom fødevaremarked, gl. torvedag, kunsthåndværkermarked, Cittaslow-dage mv.

Samspil med private

Udvikling af detailhandel handler dog om andet end udlæg af arealer. Markedsføring, organisation og udvikling af nye butikskoncepter er andre elementer, der har indflydelse. Byrådet vil styrke samarbejdet mellem butikker, organisationer, investorer og kommune for at stå rustet til fremtidens konkurrence. Der er allerede taget initiativ til en tættere dialog mellem kommune og interesseorganisationerne Erhvervsforum Svendborg og Shopping Svendborg, hvilket skal følges op løbende.

Svendborg bymidte er centrum

Svendborg bymidte er centrum for detailhandelen. Det er her, at langt de fleste butikker ligger, og sådan ønsker Byrådet, at det bliver ved med at være. Svendborg bymidte er sammenlignet med andre lignende byer karakteriseret ved at have mange mindre butikker, - især specialbutikker, som ikke er en del af en kæde, findes der mange af. Byrådet ønsker, at dette unikke handelsmiljø i den historiske bykerne skal fastholdes og styrkes med hensyn til bevaringsværdi, byrumsmæssige kvaliteter og attraktive oplevelser. Der skal fortsat være en anderledes indkøbsoplevelse i Svendborg by end i Rosengårdscenteret i Odense.

For at opnå en bymidte, som både sikrer de karakteristiske handelsstrøg og mulighed for tiltrækning af nye typer af butikker, er bymidten inddelt i zoner ud fra et princip om, at der kun tillades mindre butikker i de centrale og ældre dele af bymidten og primært større butikker i kanten af bymidten. Denne zonering er udmøntet i de enkelte kommuneplanrammer.

Udfordringer for placering af store butikker

Ændringer i detailhandelsbestemmelserne fra 2007 skaber dog udfordringer for den historiske købsstadsstruktur i bymidten. Større nye butikker, såsom Harald Nyborg, BabySam, Punkt1 mv., der ikke er defineret som pladskrævende varegrupper, og som tidligere var henvist til Svendborg Storcenter, skal nu som hovedregel placeres i bymidten. Det giver selvsagt et problem at finde plads. I den indre del af bymidten kan større butikker inkl. parkeringsareal vanskeligt indpasses uden, at det kræver store bygnings- og strukturmæssige ændringer. Store udvalgsvarebutikker vil derfor i kraft af deres volumen gå ud over den bygningsmæssige struktur i bymidten og det bevaringsværdige bymiljø. Denne udfordring forstærkes af, at strukturudviklingen indenfor detailhandlen er gået mod større og større butikker.

Etablering af store udvalgsvarebutikker inden for bymidteafgrænsningen vurderes derfor kun at kunne ske i et begrænset omfang i den mere perifere del. Ved en gennemgang af egnede områder til store butikker i bymidten vurderes det gamle godsbaneareal ved havnen at være den eneste mulige placering af store udvalgsvarebutikker i bymidten. Området forventes imidlertid anvendt til andre formål end detailhandel, ligesom etablering af yderligere store butikker i området vurderes at generere en uhensigtsmæssig trafik på Toldbodvej, som kan være medvirkende til at øge barrieren mellem bymidten og havneområdet.

Udvidelse af bymidteafgrænsningen vurderes hverken at være mulig eller hensigtsmæssig, da det vil kræve forholdsvis store indgreb i den eksisterende bebyggelsesstruktur og kræve nedlæggelse af eksisterende boliger, erhverv mv. Samtidig vil butikker uden for bymidteafgrænsningen ligge mere isoleret fra den øvrige butiksbestand og derved i praksis ikke være med til at understøtte bymidtens udvikling.

Byrådet ønsker forsat, at der skal være mulighed for nye store butikker. Dels fordi der er en konkret efterspørgsel på sådanne arealer i Svendborg, dels fordi etablering af nye store udvalgsvarebutikker samlet set vurderes at udmønte sig i en styrkelse af Svendborg som handelsby. Baggrunden herfor er, at det forventes, at tilførslen af nye butikskoncepter vil betyde, at en større andel af udvalgsvarehandlen kan holdes ”hjemme” og derved i et vis omfang reducere indbyggernes indkøb i tilsvarende butikker i Odense. Dette er i overensstemmelse med målsætningerne for detailhandlen i Svendborg. Byrådet ser størst potentiale i fortsat at placere store butikker i aflastningscentret i Vestergade.

Aflastningscenter – Svendborg Storcenter

Detailhandelsstrukturen i Svendborg kommune er som nævnt karakteriseret ved en éncenterstruktur, hvor langt hovedparten af butikkerne ligger i Svendborg by fordelt på de to centre - bymidten og aflastningsområdet Svendborg Storcenter, som rummer flere store dagligvarebutikker og større udvalgsvarebutikker inden for især boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Der er i dag lokalplanlagt for ca. 31.700 m² butiksareal. Aflastningsområdet i Vestergade, Svendborg Storcenter, har både i kommuneplan og lokalplaner været reserveret til større butikker på minimum 1.000 m², som ikke kan indpasses i byen. Det har givet den historiske bymidte mulighed for at bevare sit særpræg og skabt en klar arbejdsfordeling; små butikker i bymidten, store butikker i aflastningscentret.

Aflastningsområdet er karakteriseret ved, at det ligger i relativ nær afstand af bymidten med ca. 1,1 km fra aflastningsområdet til begyndelsen af de centrale butiksstrøg. Afstanden fra aflastningscenter til  bymidteafgrænsningen er kun ca. 550 m. Dette er modsat mange andre byer, hvor aflastningsområdet ofte ligger udenfor byen. Funktionelt afspejles nærheden mellem detailhandelsområderne af, at der ligger en række mindre butikker langs Vestergade, som forbinder de to butiksområder, og i det forhold, at kundestrømmen mellem aflastningsområde og bymidte er relativ stor. Mange kunder betjener sig af begge butiksområder på samme indkøbstur. Der er således ikke tale om et afsidesliggende butikscenter, som dræner den oprindelige bymidte, men snarere at butiksområderne supplerer hinanden. Aflastningsområdet er dog mere lettilgængeligt med bil end bymidten.

Aflastningscenteret er i dag fuldt udnyttet. Men jævnfør Planlovens bestemmelser må det ikke udvides. Men må dog godt ændre på den geografiske udstrækning af aflastningscentret. Dette ønsker Byrådet at udnytte til at koncentrere aflastsningscentret. 

Aflastningscenteret indskrænkes til ikke længere at omfatte de arealer, som ligger vest for Sundbrovej, jf. kort. Bruttoetagearealet på 31.700 m² fastholdes dog. Det betyder, at de kvadratmetre, der før blev brugt på butikkerne ved Ole Rømers Vej, i alt 5.700 m², nu kan bruges øst for Sundbrovej. Baggrunden for denne ændring er dels, at Byrådet ønsker at koncentrere aflastningscentret omkring Mølmarksvej, hvor er der kommet nogle nye byggemuligheder ovenpå et underjordisk regnvandsbassin. Dels fordi sammenhængen i den gamle geografiske udstrækning af aflastningscentret ikke var særlig god. Butikkerne ved Ole Rømers Vej hænger meget dårlig sammen med resten af aflastnintningscentret, bl.a. fordi Sundbrovej, som er en firesporet vej, går gennem området.

Nyt bydelscenter ved Ole Rømers Vej

Svendborgmotorvejen og Sundbrovej er en fysisk barriere, der adskiller Svendborg by. Øst for ligger lokalområderne Svendborg Bymidte og Svendborg Nord. I Svendborg Bymidte er der masser af udvalgsvarebutikker og adskillige dagligvarebutikker, inklusiv to store varehuse. Svendborg Storcenter (aflastningscentret), også med udvalgsvare- og dagligvarebutikker, ligger i Svendborg Nord. Fem lokalcentre med udvalgsvarehandel sørger for lokal dagligvareforsyning i lokalområdet.

Lokalområdet Svendborg Vest er med ca. 9200 indbyggere den største ”bydel” i Svendborg. Her ligger et lokalcenter og en række butikker omkring Ole Rømers Vej. Pt. ligger der en dagligvarebutik, fire udvalgsvarebutikker og en stor butik til pladskrævende varegrupper.

Arealet med butikker ved Ole Rømers Vej laves til et bydelscenter på 5000 m². En lille del af arealet laves om til område til butikker med særlig pladskrævende varegrupper, se kort.

Butiksarealerne ved Ole Rømers Vej har potentiale for, og fungerer allerede i dag i vid udstrækning, som et bydelscenter for bydelen Svendborg Vest. De ligger ved den større gennemgående vej Johannes Jørgensens Vej, som er en af de centrale veje i lokalområdet. Det betyder samtidigt, at området har en god busbetjening.

Ved at oprette et bydelscenter har alle de fire centrale lokalområder i Svendborg et center for detailhandel:

Konsekvenser af ændret planlægning

Denne reviderede planlægning vurderes at opfylde en væsentlig del af det butiksareal, der forventes brug for til større butikker i de kommende år. Etableringen af nye større udvalgsvarebutikker vurderes i et vist omfang at medføre en omfordeling af omsætningen mellem butikkerne i Svendborg by. Graden af omfordeling afhænger imidlertid af hvilke butikstyper, der etableres. I de fleste tilfælde vil der dog opstå en vis konkurrence mellem de eksisterende butikker i Svendborg og de nye større udvalgsvarebutikker. Dog forventes de eksisterende tøj- og skobutikker, som hovedsageligt ligger i bymidten, ikke at blive påvirket i noget væsentligt omfang. Konsekvenserne af butiksetableringerne kan betyde, at enkelte udvalgsvarebutikker som pga. sammenfaldende vareudbud kommer i direkte konkurrence - særligt på sekundære beliggenheder i bymidten - kan få det vanskeligt på længere sigt.

Samlet set vurderes den overordnede detailhandelsstruktur i Svendborg Kommune ikke at blive ændret, men tydeliggjort. Den rollefordeling og balance, der i dag eksisterer mellem de to centerområder opretholdes. I den øvrige del af Svendborg Kommune vurderes etableringen af nye butikker i aflastningscentret ikke at få væsentlige konsekvenser for butiksstrukturen, idet udvalgsvarehandlen allerede i dag er koncentreret i Svendborg. I tilfælde af at der etableres nye større butikker inden for kommende år vurderes Svendborg at stå stærkere i forhold til konkurrencen fra udvalgsvarehandel i Odense.

Særlig pladskrævende varegrupper

Planlægningen for butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.

Området mellem Ring Nord og Nordre Ringvej indeholder mulighed for at placere yderligere butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, og opfylde det arealbehov, som detailhandelsanalysen påpeger. Området vurderes at være attraktivt for større butikker, bl.a. på grund af infrastrukturforhold og potentiel eksponering.

Lokal- og bydelscentre

Byrådet finder det væsentligt at bevare og styrke detailhandelen efter princippet om, at daglige indkøb skal klares lokalt. Der er imidlertid dele af Svendborg by, som er relativt underforsynet set i forhold til indbyggertallet i de omkringliggende boligområder.

Markedet for dagligvarer ændrer sig hele tiden. Byrådet vil løbende følge udviklingen på detailhandelsområdet og sikre, at der et tilstrækkeligt areal til udvikling af detailhandelen, så borgernes efterspørgsel kan efterkommes og kørselsbehovet begrænses.

Byrådet har besluttet at tage lokalcentret Præstevænget ud af detailhandelsstrukturen.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som Svendborg Byråd vedtog i april 2013.

Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter.