Kommuneplan 2009

Baggrund

Statslige interesser og krav

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013.

Det statslige mål er at sikre de geologiske bevaringsværdier, der giver en særlig mulighed for at opleve og forstå landets geologiske udvikling og de geologiske processer, der fortsat omformer landskabet. 

Kommuneplanen skal sikre værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhænge. De må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller kystsikring. De værdifulde geologiske kystprofiler og værdifulde profiler, der afdækkes ved råstofgravning, skal søges bevaret.

 

Statens kortlægning af værdifulde geologiske områder 

Staten har udarbejdet et kort over værdifulde geologiske områder i Danmark. I Svendborg er udpeget: 

  • Stenstrup - Egebjerg (istidslandskab)
  • Åhuse (istidslandskab)
  • Det Sydfynske Øhav (istidslandskab og kystdannelser)
  • Gudbjerg (profil)
  • Klintholm kalkgrav (profil)
  • Lundeborg og Knarreborg mølle (profil)
  • Dammestenen (vandreblok)

Områderne er udpeget på baggrund af specielle forhold de enkelte steder.

Stenstrup - Egebjerg (istidslandskab)

Området udgør ca. 9.000 ha og rummer forskellige geologiske elementer. Egebjerg Bakker er dannet som randmoræner foran Bælthavsgletsjeren, der under sidste istid lå i to tunger øst og syd for Stenstrup. Mellem randmorænen, gletsjerne og inaktiv is mod nord blev der dannet en sø - Stenstrup Issø. På søbunden blev der aflejret ler, bl.a. omkring 400 tynde årstidslag. I slutningen af istiden øgedes søens areal, men til sidst tømt gennem Hørup Ådal (da isen smeltede). Tilbage lå fugtige lavninger og småsøer, hvor der i sedimentet kan ses skift mellem de forskellige kulde- og varmeperioder efter istiden. Ved Snarup findes specielle bakker med sand nederst og en hat af ler på toppen. De er dannet i stillestående søer oven på isen. Søerne Sørup, Hvidkilde, Nielstrup og Ollerup er lavninger i en tunneldal. Syltemade Ådal er udskåret af åen og fremstår som en smal erosionsdal. Og endelig rummer området den meget velbevarede Egense Ås, der er dannet ved aflejringer i en sprække i gletsjeren.

Stenstrup Issø er Danmarks næststørste issø. Aflejringerne rummer en vigtig dokumentation af klimaudviklingen i Nordeuropa. Samspillet med randmorænen Egebjerg Bakker, tunneldalen og den velbevarede Egense Ås gør området til et vigtigt sted for forskning og undervisning i det danske landskabs dannelse. 

Bakkerne ved Snarup er en sjælden landskabstype i Danmark og har ligeledes stor betydning for forskning og undervisning.

Åhuse (istidslandskab)

Ved Åhuse udmunder en af Fyns karakteristiske tunneldale, Kongshøj Tunneldal, der er den sydøstlige gren af Fyns største dræningssystem for smeltevand fra istidens slutning. Systemet gennemskærer Fyn i øst-vestlig retning og rummer bl.a. Sallinge Ås, Ringe Smeltevandsdal og Gislev Smeltevandsslette.

Lokaliteten er primært værdifuld, fordi udmundingen af Fyns største dræningssystem for smeltevand fra istidens slutning kan ses her, og fordi det har skabt et meget specielt landskab.

Det Sydfynske Øhav (istidslandskab og kystdannelser)

Området er et bakket istidslandskab, der blev oversvømmet i Stenalderen. Langs kysterne er der udviklet en enestående formrigdom af strandvolde i bugterne, krum- og retodder ved øer og fremspringende punkter, vinkelforland, hvor to strømme mødes, og tilgroede strandenge.

Det Sydfynske Øhav har international værdi (GeoSite) på grund af sin enestående samling af kystformer. De geologiske interesser danner også basis for de meget store arkæologiske, biologiske og kulturhistoriske interesser. Det Sydfynske Øhav har stor betydning for både turisme, undervisning og forskning.

GeoSites er områder af international geologisk videnskabelig betydning, der dokumenterer de processer og miljøer, der har skabt jorden og landskabet. Der er udpeget 38 GeoSites i Danmark.

Gudbjerg (profil)

I en gammel teglværksgrav øst for Gudbjerg ses blå ler med snegleskaller. Det er 325.000 år gammelt, og fra Cromer mellemistiden, der er den ældste mellemistid i Danmark. 

Lerets alder og aflejring under en mellemistid gør området til et nationalt vigtigt klimaarkiv til forskning og undervisning.

Klintholm Kalkgrave (profil)

Ved Klintholm findes gamle kalkgrave med 55-65 millioner år gammel Danien Kalk og Kerteminde Mergel. Kalken består af de revdannende organismer bryozoer, der dannede langstrakte banker på bunden af et varmt, lavt og turbulent hav. Kalken er rig på fossiler. Over kalken er den lysegrå Kerteminde Mergel, der blev aflejret på bunden af et 100-150 m dybt, koldt hav. Skiftet fra varmt til koldt hav skyldes, at vulkansk lava lukkede havforbindelsen mellem Grønland og England.

Grænsen mellem Danien Kalk og Kerteminde Mergel er samtidig grænsen mellem klimaskift og underperioderne Danien og Selandien (internationalt opkaldt efter Danmark og Sjælland). Området har derfor international betydning (GeoSite) for forskning og undervisning, og besøges samtidig af mange danske og udenlandske naturinteresserede turister.

Da kalken er blød, og profilet dermed hurtigt skrider til, er hyppig oprensning nødvendig, hvis de geologiske lag skal kunne ses.

Lokaliteten findes i et område, der er beskyttet som overdrev. Dette gør området følsomt over for større jordarbejder og kørsel med entreprenørmaskiner.

Lundeborg og Knarreborg Mølle (profil)

Ved Lundeborg ses Det Hvide Sand i overfladen. Det er aflejret af vinden i starten af sidste istid, Weichsel. Sandkornene er meget små og består næsten kun af mineralet kvarts. Det ses i en grav ved Lundeborg.

Ved Knarreborg Mølle er der hvide lag af de små kiselalger, der kaldes diatoméer. De blev aflejret på bunden af en sø i sidste mellemistid, Eem.

Det Hvide Sand og diatomégytjen viser klimaet i sidste mellemistid og begyndelsen af sidste istid, så derfor har de national forsknings- og undervisningsmæssig værdi.

Dammestenen (vandreblok)

Danmarks største sten på 1000 tons ligger nord for Hesselager. Det er en rødgrå granit, der som vandreblok er slæbt til området af en gletsjer under sidste istid, Weichsel.

Som Danmarks største sten har den national naturhistorisk og kulturhistorisk værdi. Den er en stor turistattraktion.

Stenen er beskyttet som fortidsminde, fordi der findes skåltegn på stenen. Og stenen er omfattet af en fredning, der sikrer, at stenen bevares urørt.

Region Syddanmarks Råstofplan

Regionsrådet skal udarbejde en råstofplan, der sikrer en stabil råstofforsyning. Råstofplanen indeholder en udpegning af grave- og interesseområder for råstofindvinding. Planen indeholder desuden overordnede retningslinjer, der skal sikre, at indvindingen sker i respekt for den omgivne natur og miljøer og under hensyn til befolkningen i området. Region Syddanmarks første råstofplan blev vedtaget i februar 2009. Region Syddanmark har den 2. januar 2013 offentliggjort Regionsrådets vedtagelse af Råstofplan 2012. Der er kun foretaget mindre ændringer i forhold til planen fra 2009. Et mindre graveområde vest for Gudbjerg er medtaget. Ellers består ændringerne i at byområder i Stenstrup er taget ud af lerinteresseområderne.

Kommuneplanen må ikke stride mod råstofplanen. Det indebærer, at kommuneplanen skal respektere de graveområder og interesseområder, som råstofplanen har udlagt, f.eks. når der udpeges nye arealer til byudvikling eller skovrejsning. De nye udpegninger i Råstofplan 2012 er indarbejdet i kommuneplanen.

Råstofplanens udpegede grave- og interesseområder for råstofindvinding i Svendborg er vist på kortet og er nærmere beskrevet i boksen neden for om "Region Syddanmarks råstofplan for Svendborg Kommune".


Råstofplan 2012

Kommunen meddeler gravetilladelse og fører tilsyn

Tilladelse til råstofgravning (efter Råstoflovens § 7) gives af kommunalbestyrelsen efter de retningslinjer, der er angivet i regionens råstofplan. Kommunalbestyrelsen skal give tilladelse til råstofindvinding i de udlagte graveområder. Kommunalbestyrelsen har også ansvaret for at føre tilsyn med at vilkårene i tilladelserne overholdes.

Råstofinteresser i Snarup Bakker

I råstofplanen er der givet mulighed for at give indvindingstilladelser til rødbrændende ler i hele regionen (også uden for interesseområderne), hvis det ikke er i strid med andre interesser. Indvinding af rødbrændende ler medfører ofte kun afgravning af 1-2 meter og er næsten ikke til at se efter endt indvinding. Tilladelserne kræver dog godkendelse i Regionsrådet.

Der er imidlertid ikke mulighed for at få tilladelse til at grave rødler i en række geologisk værdifulde bakker ved Snarup. De geologiske værdier forbundet med bakkerne i Snarup er beskrevet i en landskabsgeologisk analyse udført af Geologisk Institut i 1987, og den tidligere Skov- og Naturstyrelse (nu Naturstyrelse) har udpeget de bakker, der bør beskyttes. En bortgravning af leret fra de udpegede bakker ved Snarup vil ødelægge deres forskningsmæssige værdi. De bevaringsværdige bakker er vist på kortet nedenfor.

De tre bakker, der er udlagt i råstofplanen som interesseområder for ler, er enten allerede forstyrrede eller af underordnet videnskabelig værdi (se kortet fra råstofplanen).  

Bevaringsværdige bakker i Snarup Bakker
Råstofgrave kan øge biodiversiteten

Naturen og biodiversiteten i landskaberne er trængt. De største trusler mod naturværdierne er bl.a. eutrofiering og fragmentering. Råstofgravene har et stort potentiale for at bidrage til en øget biodiversitet, hvis de efterbehandles til næringsfattige områder med f.eks. mulighed for stedvis errosion, der blotlægger åbne og sandede levesteder med sparsom vegetation. Råstofgravene rummer også gode muligheder for forskellig rekreativ akviteter.

Ved råstofindvinding eksponeres grundvandet i højere grad for forurening. Dette kan sætte begrænsninger for den efterfølgende arealanvendelse, f.eks. i forhold til en eventuel landbrugsdrift.    

Region Syddanmarks råstofplan for Svendborg Kommune

I forhold til kommuneplanerne indeholder råstofplanen følgende:

  • En strategi for den fremtidige råstofforsyning
  • Udpegning af grave- og interesseområder
  • Retningslinjer for råstofindvinding og efterbehandling

Graveområder er områder, hvor råstofgravning har første prioritet, og ansøgninger ikke kan afvises af hensyn til andre generelle interesser. Hvis kommunen ønsker en anden arealanvendelse, kan det ikke ske uden regionens tilladelse.

Hvis et råstofinteresseområde kommer i konflikt med eventuel byudvikling eller lokalplanlagt arealanvendelse, skal eventuelle råstofressourcer så vidt muligt udnyttes før beslaglæggelse af arealet. Dette gælder imidlertid også generelt i forhold til det åbne land.

Fyn er ikke rig på tilgængelige råstoffer. Der forventes, at der inden for de næste 10-20 år bliver mangel på gode råstoffer på Fyn især med hensyn til sten, grus og sand. Den geologiske historie betinger, at der er en moderat forekomst af sten, grus og sand, og meget af den er "bundet" i landskabelige perler.

I Svendborg er den hidtidige vigtigste råstofgrav, NCC´s "Hulgården" Syd for Øster Skerninge ved at være færdiggravet. Den vigtigste råstofgrav er nu Sellebjerg ved Kirkeby. NCC fik tilladelse til at grave her i 2009.


Med hensyn til sand, sten og grus er der desuden en sandgrav ved Lundeborg og en midlertidig nær ved Kværndrup i tilknytning til motorvejsprojektet.

Det fine ler, der er aflejret i issøen ved Stenstrup, har dannet grundlaget for mange teglværker i området, men nu er der kun Petersminde Teglværk tilbage.

På Tåsinge er der desuden et område, hvor der indvindes bentonit. Der er tale om et område med Eocænler, der tidsmæssig er samtidig med moleraflejringen i den centrale del af Limfjorden. Bentoniten indvindes indtil videre mere eller mindre eksperimentelt af NCC.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er justeret.

Udpegningen er suppleret med øerne i Det Sydfynske Øhav i overensstemmelse med statens kortlægning. Der er medtaget mål og retningslinjer for efterbehandling af råstofgrave til natur- og rekreative formål.

Region Syddanmark har vedtaget Råstofplan 2012. Kommuneplanens forhold til råstofplanen er beskrevet. Her ud over er foretaget mindre justeringer af sproglig karakter.