Kommuneplan 2009

Baggrund

Fokus på klimatilpasning

Staten har sat klimatilpasning på dagsordenen og arbejder derfor på aftaler og lovændringer, som skal forpligte kommuner og forsyningsselskaber.

Blandt andet er det ved Økonomiaftalen for 2013 aftalt mellem KL og regeringen, at alle kommuner inden udgangen af 2013 har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der indarbejdes i kommuneplanen. Dette skal lede til nye investeringer i klimatilpasning.

Dette afsnit i kommuneplanen udgør Svendborg Kommunes klimatilpasningsplan.

Konsekvenser af klimaforandringer

Alle anerkendte internationale prognoser peger på, at klimaet ændrer sig. Danmark får mere vand, vind og varme. De vigtigste forventede ændringer er:

  • Varmere somre. De bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger.
  • Mildere vintre. De bliver mildere og fugtigere. Det betyder blandt andet, at planternes vækstsæson forlænges.
  • Havet stiger. Der forventes en generel stigning i middelvandstanden i havene omkring Danmark.
  • Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren vil regnen være anderledes fordelt, så vi både får tørkeperioder og kraftigere regnskyl.
  • Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme og dermed voldsommere stormfloder.
  • Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække, mest udpræget om vinteren.

Klimaforandringerne er en følge af stadigt stigende udledninger af klimagasser fra kraftværker, fabrikker, landbrug, skovrydning, transport og vareforbrug. Blandt klimagasserne er CO2 den vigtigste. De flere klimagasser i atmosfæren fanger i stigende grad den varme, som stråler ud fra Jorden, så den, i stedet for at forsvinde ud i verdensrummet, sendes retur til Jorden og bidrager til, at Jordens gennemsnitstemperatur stiger.

Der arbejdes både internationalt, nationalt og lokalt på mange fronter – herunder også i Svendborg Kommune – for at reducere udslippet af CO2.

Imidlertid ventes det ikke at kunne afbøde de klimaforandringer, vi kommer til at opleve de kommende 50 år, da de er resultatet af de udledninger, som allerede er sket siden industrialiseringen. Hvad der sker herefter er mere usikkert, da det er betinget af, hvor dygtigt verdenssamfundet globalt set er til at få nedbragt udslippet af de skadelige drivhusgasser.

Klimascenarie A1B

Det forventes at

  • årsnedbøren stiger 10 % frem til år 2050
  • årsmiddelnedbøren i 2100 er vokset med ca. 20 %
  • at antallet af døgn med mere end 10 mm regn og stærk intensitet stiger med 7 døgn frem mod år 2050
  • at årsmiddeltemperaturen frem mod år 2050 i gennemsnit vil stige med 1,2 °C
  • at temperaturen frem mod år 2100 stiger med op til 3,2 °C.
  • en stigning i havspejlet på 0,3 m (0,2m) i 2050 excl. landhævning

Kilde: DMI

Klimascenarie

Svendborg Kommune tager afsæt i FN’s klimapanels scenarie A1B. Heri er det forudsat, at udledningen af drivhusgasser topper omkring 2050, hvorefter den falder. Scenariet indebærer en tro på, at nye teknologier og mindre brug af fossile energikilder kan være med til at sænke udledningen og mindske klimaforandringen.

Klimascenarie A1B er det scenarie, som Miljøministeriet anbefaler, at der tages udgangspunkt i ved modelberegning af fremtidige oversvømmelser.

Nyeste forskning viser desværre et mere pessimistisk billede, hvor udledningen ikke reduceres som forudsat. Derfor skal der tages forbehold for klimascenariet. Med andre ord vil de beskrevne forandringer for Danmark kunne blive mere ekstreme end forudset.

LAR

LAR står for Lokal Afledning af Regnvand, og det omfatter alle typer af lokale indretninger der forhindrer regnvand i at belaste forsyningens anlæg. LAR omfatter for eksempel grønne tage, faskiner, regnbede, fleksible søer m.m.

Hvordan har Svendborg Kommune hidtil arbejdet med klimaudfordringerne?

I juni 2012 satte voldsomme skybrud hele kvarterer i Svendborg By under vand. Efterfølgende har Svendborg Kommune sammen med Vand og Affald nedsat en skybrudsgruppe. Gruppen har lavet en prioriteret liste over projekter, der kan forebygge negative konsekvenser af fremtidige skybrud. Skybrudsgruppen vurderer også, hvordan bedre koordinering og kommunikation kan indgå i skybrudsberedskabet.

Tankefuldprojektet er et nyt boligområde i Svendborg, hvor bæredygtighed er tænkt med fra starten. Her indgår klimatilpasning som et integreret element i selve den måde, byen udformes på. Ideen er, at al regnvand i stedet for at ende i kloakken får mulighed for at sive ned i jorden eller ledes til grøfter og bassiner og bidrager til at skabe rekreative værdier i området.

”Udviklingsplan for Svendborg Havn” fra februar 2014 rummer en skitse for en løsningsmodel for stigende havvand og stormflod. I planen er der peget på, at man kan etablere en højvandsmur gennem hele havneområdet. I det opfølgende arbejde vurderes der for tiden, om man alternativt kan etablere et fremskudt dige, der indkapsler hele havneområdet under ét. De endelige valg skal træffes forud for lokalplanlægning og igangsættelse af større byudviklingsprojekter på havnen.

Kommuneplanens afsnit om klimatilpasning omhandler ikke oversvømmelser fra vandløb efter langvarig regn. Når der foreligger ny viden om omfanget af oversvømmelser fra vandløb, skal det vurderes, om det giver anledning til nye ændringer til kommuneplanen.

I forbindelse med lokalplaner er det nu muligt at stille specifikke klimakrav, og klimahensyn skal indgå på lige fod med andre hensyn i den fysiske planlægning. Svendborg Kommune har bl.a. implementeret disse tanker i planlægningen omkring Tankefuld.

Hvem har ansvaret når det regner?

Svendborg Kommune: Har ansvaret for de offentlige arealer, kommunale veje og bygninger. Svendborg Beredskab har ansvaret for at yde akut hjælp, når der er fare for menneskeliv og samfundsvigtige anlæg eller miljøet.

Vand og Affald: Har ansvaret for afledning af den del af regnvan-det, som ledes til deres kloakker.

Grundejerne: Grundejere og virksomhedsejere har selv ansvaret for egne bygninger samt for den del af kloaksystemet, der ligger på egne matrikler.

Øvrige aktører: Private vandværker, fjernvarme-selskaber, Sydfyns El, Naturgas 

Mere og voldsommere regn – hvordan ser det ud?

Svendborg Kommunes kortlægning af hvilke områder der bliver udsat for oversvømmelse, er foretaget på baggrund af såkaldte regnhændelser, kaldet 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års hændelser. Hvor en 5-års hændelse er den regn, der kun forekommer hvert 5. år og så fremdeles til 100-års hændelsen, der er den mest ekstreme form for regn, der statistisk set kun vil forekomme én gang hvert århundrede.

Med data for det lokale kloaksystem og tal for graden af asfalt, flisedækkede områder og anden belægning i området kan man derefter regne sig frem til, hvor store mængder vand der ved en given ekstrem regnhændelse ikke vil kunne blive ledt væk. Man får dermed et mål for, hvor meget vand, der bliver tilbage på overfladen, og kan derudfra tegne kort over, hvor disse vandmængder helt konkret vil samle sig.

Læs mere om kortlægningen her.

Værdikortlægning

Når man ønsker at vurdere, hvor en oversvømmelse vil have størst konsekvenser, kan man lave et såkaldt ’værdikort’, der fremhæver de økonomiske og/eller samfundskritiske konsekvenser af en oversvømmelse.

Svendborg Kommune har besluttet, at følgende samfundskritiske funktioner i nævnte rækkefølge skal have den højeste beskyttelse:

  • Sygehus
  • Plejecentre
  • Døgninstitutioner med mere end 10 beboere
  • Elforsyning – Hovedbygning og transformerstationer
  • Vand & Affald – vandværk, renseanlæg, pumpestationer
  • Fjernvarme – installationer på offentlige arealer
  • Rådhus og andre steder med kommunale arkiver og IT-funktioner
  • Skoler (herunder heldagsskoler, friskoler og efterskoler)
  • Daginstitutioner
  • Falckstation & Beredskabet (er ikke berørt af vand)
  • Politistation (er ikke berørt af vand)
  • Vigtige transportveje/knudepunkter (vejklasse 1-4 er undersøgt – Vandstandsstigninger på mere end 30 centimeter er et problem).
  • Fortidsminder:Kommunen er i følge museumsloven forpligtet til at beskytte fortidsminder

Disse såkaldte skadesværdier fremgår af skemaet nedenfor.

For at kunne illustrere, at der kan være et sundhedsproblem ved oversvømmelse af kældre i fælleskloakerede områder, er huse med kældre givet en højere skadesværdi.

  Anvendelse skadesværdi pr. m2 i kr.

Bebyggelse

Industri og handel – landbrugsbygninger

1.000

Boliger

600

Fritidsboliger

400

Offentlig service

3.000

Fredede bygninger

10.000

Bebyggelse med kælder i fælleskloakerede områder (risiko for kontakt med spildevand)

700

Konkret betyder det eksempelvis, at en bolig uden kælder på 100 m2 vil have en potentiel total skadesværdi på 60.000 kr. ved en oversvømmelse.

Hvis bygningen kun risikerer at blive oversvømmet hvert 100. år, bliver den årlige skadesrisiko altså kun en hundrededel af den totale skadesværdi, det vil sige 600 kr. Det svarer til, at der hvert år skal sættes 600 kr. til side til udbedring efter potentielle vandskader.

For en bygning med kælder på 100 m2 vil den potentielle totale skadesværdi være på 70.000 kr., og den årlige skadesrisiko vil være 700 kr.

For en erhvervsbygning på 1000 m2 er den potentielle totale skadesværdi på 1.000.000 kr. Hvis bygningen risikerer at blive oversvømmet hvert 10. år, er den årlige skadesrisiko således 100.000 kr.

Usikkerheder

Det antages, at hele bygningen skades, hvis blot en del af fundamentet berøres af vand. For almindelige boliger er det ofte også tilfældet, men for meget store bygninger er det således et udtryk for ”worst case”.

I udregningen er benyttet bygningernes anvendelseskode ifølge BBR-registret - altså om der er tale om boliger, erhvervs- eller landbrugsbygninger m.v.

På matrikler med mere end en bygning, kan det give en fejl. F.eks. kan alle bygninger på en landbrugsejendom komme til at tælle med som almindelige boliger.

For at gøre udregningerne mere præcise planlægges en indsats for at kvalitetssikre oplysningerne fra BBR-registreringen.

Den økonomiske konsekvens kan beregnes ud fra gennemsnitlige tal for skadeserstatning(Kilde: Region Midt- og Vestjylland – Skabelon for klimatilpasning udarbejdet sammen med COWI 2013) ved oversvømmelse af forskellige typer af bygninger. 

Risikoværdi

Risikoværdi for et kloakoplang udregnes som summen af alle bygningernes skadesrisiko delt med klakoplandets areal i m²

Risikokort for regn

Ved at udarbejde såkaldte risikokort får man et værktøj til at prioritere klimatilpasningsindsatsen. Et risikokort sammenfatter risikoen for oversvømmelser med de samfundskritiske funktioner og de potentielle udgifter til at udbedre skader på bygninger.

For at sikre anonymitet i brug af data offentliggøres risikokortet ikke ned på bygningsniveau. I stedet samles skadesværdierne for passende områder på baggrund af de eksisterende kloakoplande og eventuelle logiske opdelinger/sammenlægninger.

De samfundskritiske funktioner og eventuelle fortidsminder vises på kortet med en rød prik.

På kortet fremgår det tydeligt, at der er store forskelle fra område til område med hensyn til de potentielle økonomiske risici ved oversvømmelse: Værdien for de lyseste grønne områder er under 2 kr./m2, mens den for de mørkerøde er 25 kr./m2.

Læs mere om risikokortlægning.

På kortet nedenfor vises de 10 dyreste kloakoplande, med udgangspunkt i skadesrisikoen.

Prioriteringen kan vise sig at blive ændret, når der er lavet modelberegninger for hele den kloakerede del af kommunen. 

De 10 dyreste kloakoplande

Stigende havvandstand og hyppigere stormfloder – hvordan ser det ud?

Kortlægning af oversvømmelse ved havvandsstigning

I forhold til kommunens størrelse har Svendborg Kommune en ganske lang kyststrækning på i alt omkring 180 kilometer. Kysten består af ubebyggede og åbne kystlandskaber, en række sommerhusområder, ferie- og fritidsanlæg samt bymæssig bebyggelse. Omkring 32 kilometer af kyststrækningen er i dag byzone.

Da en betydelig del af disse kystområderne er lavtliggende, er de særligt udsatte for oversvømmelse.

Havet kan stige med 20-140 centimeter

Ifølge de nyeste oplysninger fra FN’s Klimapanel kan der forventes en permanent havvandsstigning på 80 centimeter (± 60 centimeter) ved udgangen af dette århundrede. Med andre ord vil havet i bedste fald stige med 20 centimeter, i værste fald med 1 meter og 40 centimeter. I Svendborg Kommunes Klimatilpasningsplan er der regnet med en stigning på 1 meter.

Hvem har ansvaret når havet stiger?

Svendborg Kommune: Kommunen har som myndighed ingen pligt til at udføre fysisk kystsikring – kun som lodsejer.

Grundejerne: Den enkelte lodsejer er ansvarlig på egen grund, dvs. at man selv skal sikre sit hus mod oversvømmelse og sørge for at kloakrør er tætte.Mht. kollektive tiltag gælder:

  • Den, der har nytte af et kystsikringsanlæg, skal bidrage til betalingen for det.
  • Flere grundejere kan gå sammen om at lave kystbeskyttelse.
  • Hvis en række grundejere ønsker at lave kystbeskyttelse på en strækning, men nogle få ikke vil være med, skal sagen rejses i kommunen, som derefter vurderer den.
  • I de tilfælde, hvor kommunen er med i sagen, skal der nedsættes et digelav eller kystbeskyttelseslav til håndtering af driften.
  • Kommunen fører tilsyn.
  • Al kystbeskyttelse skal godkendes af Kystdirektoratet.
Derfor stiger havet

Når havet stiger som følge af global opvarmning, skyldes det to forhold:

  1. I et varmere klima øges afsmeltningen af gletsjere og Grønlands indlandsis. Det sætter fart på gletsjerne, så flere isbjerge kælves i havet. Sammen med de øgede mængder smeltevand, som føres med floder ud i havet, får det havet til at stige.
  2. Vand har den fysiske egenskab, at det udvider sig ved opvarmning. En given mængde vand vil derfor komme til at fylde mere i takt med, at Jordens gennemsnitstemperatur stiger. Varmeudvidelsen for en lille mængde vand er ganske lille, men da 70 % af jordkloden er dækket af hav, bliver vandstandsstigningen betydelig.

Ud over at havet stiger, når klimaet bliver varmere, så vil klimaforandringerne også give hyppigere ekstreme vejrhændelser. Herunder kraftigere orkaner og dermed øget risiko for stormfloder.

Stormfloder i Svendborg Kommune

Kystdirektoratet har en målestation i Rantzausminde. Med tal herfra er det beregnet, hvor højt vandet vil stå i en ekstremsituation, som vil optræde henholdsvis som 20-, 50- og 100-års hændelser:

  • 100-års hændelse = 1,92 meter.
  • 50-års hændelse = 1,83 meter.
  • 20-års hændelse = 1,70 meter.

For at sætte dette i perspektiv kan det nævnes, at vandstanden i Svendborg Havn ved en stormflod i 2006 blev målt til 202 centimeter, hvilket er højere end den nuværende 100-års hændelse.

Oversvømmelseskort

Svendborg Kommune har udarbejdet et kort, der viser, hvor store arealer, der vil blive oversvømmet ved en 100-års hændelse i 2011 sammenlignet med, hvordan en 100-års hændelse vil tage sig ud i år 2100, hvor den daglige vandstand som nævnt forventes at være 100 centimeter højere.

Kortet viser, at der arealmæssigt kun vil være tale om relativt beskedne oversvømmelser, ved ekstremt højvande langs den fynske kyst i Svendborg Kommune

Det fremgår også, at forskellen mellem en oversvømmelse med en forhøjet vandstand på 2 meter (2011) og en forhøjet vandstand med 3 meter (2100) ikke er stor. Årsagen er, at kysten i området generelt er relativt høj.

Der er dog undtagelser fra denne regel. Eksempelvis ved Svendborg Havn, Elsehoved, Skårupøre Sund, Syltemade Ådal og øst for Fjellebroen. Her er kysten lavere, så vandet vil kunne brede sig længere ind i landet.

Værdikortlægning

Kortlægningen af værdier følger samme metode som den, der anvendes i forbindelse med oversvømmelse forårsaget af regn, læs mere her.

Kortlægning af risiko ved havvandsstigning

Risikokortet sammenfatter den potentielle skadesværdi for bygningsmassen med sandsynligheden for en 20-, 50- og 100-årsoversvømmelse ved stigende havvand i 2100.

Kortet beskriver også den årlige skadesrisiko, som i princippet er det beløb, der skal lægges til side hvert år for at betale skaderne ved de prognosticerede stormfloder.

For kyststrækningen i Svendborg Kommune er den samlede årlige skadesrisiko beregnet for 2100, men i nutidsværdi, knap 11,2 millioner kr. Heraf udgør knap halvdelen – 5,6 millioner kr. – alene den årlige skadesrisiko i Svendborg Havn. Et område, som blot repræsenterer 1,7 % af kommunens samlede kyststrækning. Dette forhold peger på, at netop denne del af kysten bør prioriteres ved en indsats mod oversvømmelser.

På risikokortet er vist i absolutte tal, hvor skaderne på bygningsmassen er størst.

Læs mere om oversvømmelse og værdikortlægning her.

Mest for pengene

Endvidere kan spørgsmålet om ”Hvor man får mest for pengene” blive aktuelt. Derfor er der ud over oplistningen af områder med størst skadesrisiko også kortlagt, hvor lang en kystlinje og dermed hvor omfattende en kystbeskyttelse, der skal til for at sikre disse værdier.

Heraf kan man få et billede af, hvor kystbeskyttelse giver mest for pengene. Denne kortlægning er naturligvis meget foreløbig, idet der ikke er foretaget konkrete vurderinger af omkostningerne ved de enkelte kystbeskyttelsesanlæg.

Mest for pengene:

Et dige på 500 meter, der beskytter et areal med skadesrisiko på 2 millioner kroner, er en bedre investering, end et dige på 1 kilometer, der beskytter et areal med en samlet skadesrisiko på 10.000 kroner.

Risikokortet viser således de områder, hvor skadesrisikoen er størst. Hvert område er vist med et cirkel, hvis størrelse svarer til risikoen for området.

Boksen for Svendborg Havn svarer til en skadesrisiko på omkring 5,5 millioner kroner.

Hvert kvadrat er derudover udstyret med en farve, der angiver skadesrisikoen pr. kilometer kyst, som i givet fald skal sikres ud for det pågældende område:

  • < 300.000 kr./km: Gul.
  • 300.000 – 500.000 kr./km: Grøn.
  • 500.000 – 1.000.000 kr./km: Blå.
  • > 1.000.000 kr./km: Rød.

 

 
Status

Kommuneplantillæg om klimatilpasning er vedtaget på byrådets møde den 31. marts 2015.

Ændring

Klimatilpasning er et nyt emne i kommuneplanen.