Kommuneplan 2009

Strategi og indsats

Første skridt mod strategisk klimatilpasning

Staten har sat klimatilpasning højt på dagsordenen og har derfor indgået aftaler og besluttet lovændringer, som skal forpligte kommuner og forsyningsselskaber.

Blandt andet er det aftalt mellem KL(Kommunernes Landsforening) og regeringen, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der indarbejdes i kommuneplanen. Dette skal lede til nye investeringer i klimatilpasning.

Klimatilpasningsplanen har strategisk en væsentlig sammenhæng med andre planer, hvor vand indgår. Det gælder ikke mindst spildevands-, kommune- og lokalplanlægningen samt de helt nye vandhandleplaner og beredskabsplanen.

Dette kommuneplantillæg har først og fremmest til formål at beskrive hvilke lokale udfordringer Svendborg Kommune står overfor. Kortlægningen skal anvendes i efterfølgende analyser, som kan danne baggrund for valg af de løsninger der skal til for at klimatilpasse byerne og det åbne land. Dette gælder både på den korte og den lange bane.

Kommuneplanens afsnit om klimatilpasning er startskuddet til en proces, hvor det bliver synliggjort, at klimatilpasning er et fælles ansvar, hvor såvel kommune, forsyning, beredskab, erhvervsliv, borgere som grundejere alle er vigtige aktører.

Svendborg Kommune har ikke råd til at realisere alle løsninger på én gang. Derfor er det ikke muligt helt at undgå oversvømmelser, men med en strategisk prioritering kan der blive sat ind med løsninger, hvor det skønnes mest nødvendigt. Denne prioritering er ikke nem, men den er nødvendig og er med til at afstemme forventninger til klimatilpasningen.

Udfordringer og løsninger

Forskelle mellem by og land

Oversvømmelserne rammer både byerne og det åbne land, men der er forskel på de værdier der er truet, alt afhængig af hvor vi befinder os geografisk. Dette gælder såvel de menneskelige, økonomiske, miljø- og naturmæssige som de samfundsmæssige værdier.

Værdimæssigt vil byerne være de mest følsomme for oversvømmelser. Dels på grund af de økonomiske bygnings- og anlægsværdier, dels på grund af de høje menneskelige omkostninger, der er ved oversvømmelse af f.eks. et boligområde, hospital eller et plejehjem.

I det åbne land er de truede værdier ofte landbrugsjorder og natur ikke mindst langs kysten, åer og vandløb.

Der er stor forskel på, hvordan vandkredsløbet håndteres i byerne og i det åbne land. Byerne er som udgangspunkt kloakerede, og det meste regnvand afledes til underjordiske rør. De mange befæstede arealer betyder, at nedsivning kun kan ske i begrænset omfang, og byens aktiviteter er indrettet på, at vandet skal væk hurtigst muligt, så det ikke er til gene. Både i hverdagen og i en situation med skybrud.

I det åbne land er de øgede regnmængder særligt til gene, hvis jorden er vandmættet efter gentagne regnskyl eller efter tøbrud. Den naturlige nedsivning bliver sat ud af kraft, og vandet ledes på overfladen til lavninger i terrænet og til vandløb, søer og fjorden. Her er det som oftest til gene for landmændene, som får sat afgrøder under vand, og markerne kan periodevis være sat ud af drift.

Serviceniveauer og forventninger

I byerne, som er kloakerede, er det besluttede serviceniveau med til at fastlægge tålegrænsen for hvor ofte Svendborg Kommune vil acceptere oversvømmelser, som følge af et overbelastet kloaknet.

I Svendborg Kommunes spildevandsplan er der fastlagt følgende servicemål:

  • I fælleskloakerede områder må der højst ske oversvømmelse hvert 10.år
  • I separatkloakerede områder må der højst ske oversvømmelse hvert 5. år

Servicemålene gælder fremadrettet for nye bebyggelser samt ved kloakrenoveringer.

De beskrevne servicemål giver et billede af, hvilke forventninger borgerne kan have til kommune og forsyning, når det gælder oversvømmelser i kloakerede områder.

Samtidig indeholder servicemålene også det vigtige budskab, at oversvømmelser vil forekomme.

Denne afstemning af forventninger gør, at alle borgere, grund- og anlægsejere bør tage stilling til, om de selv ønsker at gennemføre yderligere klimatilpasning, hvis det politisk vedtagne serviceniveau ikke synes tilstrækkeligt.

Der bør gennemføres en analyse af, hvad der skal til for at få hele kloaknettet til at leve op til servicemålene.

Dertil kan det overvejes om der ønskes et serviceniveau for vandløb i byen. Serviceniveau kan suppleres med beredskabsplaner.

Vandet i byen - klimatilpasset by

Lokal Afledning/håndtering af Regnvand – LAR

I byerne handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede. Dette kan enten ske ved, at vi separatkloakerer for at skille regnvand og spildevand og udvider kloakkerne, så de kan tåle den øgede belastning – eller alternativt at vi på forskellig vis arbejder for at aflaste kloakken for nedbør.

LAR er et begreb, der omfatter forskellige løsninger til at mindske udledning af regnvand til kloakken. Det kan være som direkte nedsivning til grundvandet eller som nedsivning kombineret med tilbageholdelse af regnvand i faskiner, bassiner og regnbede. Grønne tage og facader kan også være med til at forsinke og fordampe regnvandet. I den tætte by kan LAR være en særlig udfordring med de mange befæstede arealer, som vandet ikke umiddelbart kan trænge igennem. Dog er der kommet mange nye permeable/gennemtrængelige belægninger på markedet, som gør, at mulighederne hele tiden udvides selv i byområder med megen befæstning. I de mange boligkvarterer med haveanlæg og i byens grønne anlæg, er der gode muligheder for at etablere LAR-anlæg.

Svendborg Kommune bakker op om LAR, men helst hvor det har en positiv effekt ved at tilføre et område værdi - og ikke forurener. Første etape af Tankefuld-projektet er udført som det første større LAR-projekt i Svendborg Kommune. Her er der bl.a. krav om grønne tage, hvor vandet kan tilbageholdes, og at overfladevand skal ledes via åbne grøfter til bassiner for nedsivning/fordampning. Den viden og erfaring der bliver opbygget med Tankefuld-projektet kan benyttes i kommende byudviklingsprojekter og i omdannelse af den eksisterende by.

Svendborg Kommune og Vand & Affald har igangsat et LAR-pilotprojekt i Kogtved. Boligejerne i forsøgsområdet kan frit vælge om de vil være med i forsøget. Deltagerne bliver koblet af regnvandskloakken og skal så selv tage hånd om regnvandet. Forsøget skal køre i 2014-2015. Formålet er at afklare hvilke fordele og/eller ulemper der er ved LAR. Deltagerne får refunderet en del af deres tilslutningsafgift.

Kortlægning af muligheder for nedsivning

Jordbundsforholdene har betydning for størrelsen af nedsivningsanlægget/faskinen. I lerjord skal en faskine f.eks. være større end i sandjord. På kommunens hjemmeside er der vist et kort over jordbundsforholdene. Der skal være mere end 25 meter fra faskinen til den nærmeste drikkevandsbrønd

Grund- og anlægsejernes ansvar

Det er først og fremmest grund- og anlægsejernes eget ansvar at sikre, at regnvand, der falder på egen ejendom, ledes forsvarligt væk og uden gene for naboer. Dette gælder samtlige ejere f.eks. boligejere, erhverv og boligselskaber.

Typisk sker det ved at lede regnvandet væk gennem kloakkerne. Samtidig appellerer kommunen dog til, at alle grund- og anlægsejere påtager sig et udvidet ansvar, dels ved klimasikring af egne bygninger for at undgå skader, dels ved at bidrage til en kollektiv indsats for at aflaste kloaknettet.

Maksimale befæstelsesgrader i udvalgte områder kan være med til at sikre en større grad af lokal nedsivning/håndtering af regnvand og indgår derfor også i spildevandsplanen.

Svendborg Kommune vil arbejde for, at der kan benyttes LAR-løsninger til afledning af regnvand fra befæstede arealer, som et mere aktivt værktøj for at mindske udledningen til kloakken og til belastede vandløb gennem byerne. Dette gælder både på kommunens arealer, og for de private grundejere og virksomheder.

Sikring mod skybrud

Byerne er særligt følsomme for skybrud, og der er brug for både at tænke i her-og-nu beredskab og på de mere langsigtede løsninger. En skybrudsplan, som del af beredskabsplanen, er derfor et særskilt fokusområde, mens planlægning og den løbende fornyelse af vores byer skal indtænke, hvordan vi håndterer skybrud.

Dette kan f.eks. ske ved kontrolleret brug af veje som strømningsveje, så vandet ikke skader bygninger, og ved brug af parkeringsarealer og andre flader til lejlighedsvis opstuvning af regnvand.

Små snilde løsninger med forhøjede kanter på kælderskakter og lyskasser kan også være med til at klimasikre bygninger ved et skybrud.

Oversvømmelser fra havet

Kortlægningen viser med stor tydelighed at væsentlige dele af de kystnære byområder er i risikozonen, når det gælder stormflodslignende hændelser. Det gælder først og fremmest Svendborg Havn, som udgør langt den største værdi, som trues ved stormflod. Det gælder imidlertid også boligkvarterer som eksempelvis dele af Strandvejskvarteret og dele af Vindeby og Rantzausminde. Oversvømmelser vil optræde hyppigere og kraftigere. Og på lang sigt, vil arealer kunne komme til at stå permanent under vand.

Ved alle bygge- og anlægsaktiviteter i de kystnære byområder er det derfor vigtigt at indtænke stormflodssikring f.eks. ved højere sokkelkote og ved materialevalg, der tåler vand. I arbejdet med Udviklingsplanen for Svendborg havn har sikringen mod stormflod været et centralt element. I den efterfølgende lokalplanlægning og projektudvikling skal der tages stilling til konkrete løsningsmodeller.

Kommunal klimatilpasning

Som myndighed har kommunen et særligt ansvar for at sætte klimatilpasning på dagsordenen både i forhold til egne ejendomme, planlægning og myndighedsbehandling.

Med en ændring af planloven i juni 2012 har kommunen nu mulighed for at medtage klimatilpasning som et krav i lokalplaner, der vil blive bindende for grundejeren.

Kommunen vil derfor gøre en særlig indsats for at den fremtidige kommune- og lokalplanlægning tager højde for klimatilpasning. Det samme vil gælde byudviklings- og byomdannelsesprojekter, hvor Tankefuld og Svendborg Havn er de væsentligste.

Ved renovering og nyanlæg af skoler og institutioner, park- og vejanlæg med videre vil kommunen tilsigte at klimatilpasning indarbejdes i projekterne.

Vandet på landet – klimatilpassede landområder

I det åbne land viser kortlægningen ikke overraskende, at oversvømmelserne primært kommer langs kysterne og langs vandløb, søer og moser.

Kommunens kystlinje er meget lang og udenfor byområderne er væsentlige værdier også truet. Det drejer sig bl.a. om flere mindre sommerhusområder eksempelvis ved Smørmosen, Valborgs Kasse og Åbyskov hvor dele af disse vil blive oversvømmet ved stormflod og andre også vil være truet på længere sigt på grund af den generelle havvandsstigning. Udsatte landbrugs- og naturområder i forbindelse med stormflod er eksempelvis området omkring Vejlen og Monnet.

Alle offentlige vandløb, der vedligeholdes af kommunen, har et vandløbsregulativ. Vandløbsregulativet regulerer blandt andet plejen af vandløbet, så den både sikrer en god økologisk tilstand i vandløbet og en tilstrækkelig afstrømning.

Graden af afstrømning medvirker til at opretholde den sunde økologiske tilstand i vandløbet, men skal samtidig også sikre at regn- og overfladevand bliver ledt væk fra området.

På landbrugsjorder sikrer markdræn, at regnvand føres væk fra markerne og til nærmeste vandløb. På de fleste jorde er dræning en forudsætning for opretholdelse af den nuværende landbrugsproduktivitet.

Der er ikke noget øvre loft for, hvor meget vand der må afledes fra landbrugsjorder, og landbruget kan ikke pålægges at tilbageholde regnvandet på egne jorde. Til gengæld har kommunen heller ikke ansvar for at vandløbene kan lede ubegrænsede mængder nedbør væk.

Ved voldsomme regnskyl og særligt ved vedvarende regn over en periode, vil det derfor kunne opleves, at vandløbene ikke har tilstrækkelig kapacitet til at lede vandet hurtigt nok væk.

Kommunen vurderer, at det er urealistisk at ændre alle vandløbsregulativerne, så de er tilpasset ekstreme hændelser. Derimod er kommunen indstillet på en aktiv dialog med landbruget om at finde lokale løsninger, som kan imødegå problemer med oversvømmelse.

En løsning kan være at udføre dobbeltprofiler på vandløb, hvor vandløbet i en ekstrem situation er ”designet” til ekstra vandføring. En anden løsning er opstuvning i naturlige lavninger.

Løsninger bør koordineres med Svendborg Kommunes vand- og naturhandleplaner.

Hvor landbrugsjorder er særligt udsatte kan det give mening at konvertere arealer til vådområder. Der er dog en naturlig forventning fra lodsejere om en rimelig kompensation. Vådområderne kan aflaste vandløb nedstrøms og kan udformes, så de er fleksible overfor varierende vandmængder.

Geografiske fokusområder

For henholdsvis havvand og regnvand er der udpeget 10 områder, hvor den økonomiske skadesrisiko er størst. Eftersom årsag og løsninger på oversvømmelserne er vidt forskellige for de to typer vand kan der ikke laves en samlet prioritering. De samfundskritiske funktioner, der bliver oversvømmet, ligger fordelt på hele kommunen, en del også uden for fokusområderne. For alle disse funktioner skal risikoen vurderes og eventuelle løsningsmodeller skal opstilles.

Fokusområder – havvand
Fokusområder – regnvand

Indsatser

  • Udarbejde informationsmateriale om klimatilpasning og afholde informationsmøder blandt andet om fokusområder i klimatilpasningsplanen.
  • Følge op på afsnit om klimatilpasning i Udviklingsplan for Svendborg Havn.
  • Opdatere oversvømmelseskortlægningen, når Vand og Affald er færdig med modelberegninger.
  • Opdatere oversvømmelseskortlægningen efterhånden, som der kommer ny viden om klimaændringerne.
  • Kvalitetssikre kortet i forhold til BBR-registrering.
  • Følge op på Klimatilpasningsplanens fokusområder i form af detailanalyser og opstilling af løsningsforslag.
  • Undersøge, hvordan der kan stilles krav om klimatilpasningstiltag for eksisterende kloakoplande. F.eks. via begrænsning af befæstede arealer, eller begrænsning i mulighederne for afledning af regnvand til kloak.
  • Detailundersøgelse af beregnet oversvømmelse ved Svendborg Sygehus og ved anlæg, der tilhører Svendborg Fjernvarme, Vand & Affald og Sydfyns Elforsyning. Undersøgelser gennemføres i fællesskab og dialog med de berørte parter.
  • I fællesskab med Vand & Affald indlede en dialog med ejere/brugere af plejecentre, døgninstitutioner, skoler og daginstitutioner for at afklare, om der faktisk er problemer ved oversvømmelser, hvad årsagen eventuelt er og, hvilke løsninger der kan findes.
  • Dialog med Odense Bys Museer og Svendborg Museum for at afklare, hvor stort problemet er med vand på fortidsminderne.
  • I fællesskab med Vand & Affald skal det afklares, hvorvidt klimatilpasningsplanen giver anledning til at ændre spildevandsplanen.
  • Vurdering af alle kloakoplande i forhold til spildevandsplanens servicemål.
  • Dialog med Vejdirektoratet omkring beregnet oversvømmelse på rute 9 ved Lunkebugten.
 
Status

Kommuneplantillæg om klimatilpasning er vedtaget på byrådets møde den 31. marts 2015.

Ændring

Klimatilpasning er et nyt emne i kommuneplanen.