Kommuneplan 2009

Baggrund

Statslige interesser og krav

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013.

Heri fremgår blandt andet, at det er statsligt mål, at kommunerne gennem udpegningerne i kommuneplanen fremmer en formidling af kulturarven med vægt på bygningers bevaringsværdier. Kommunens bevaringsværdige bygninger skal udpeges for at være omfattet af beskyttelse i henhold til Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Kommuneplanerne skal derfor indeholde en oversigt over bevaringsværdige bygninger.

Fredede bygninger

Staten har ansvaret for de fredede bygninger. Det er kulturministeren, som træffer beslutning om fredning. Kulturstyrelsen har ansvaret for registrering og administration af de fredede bygninger og tager stilling til alle former for ændringer, herunder alle istandsættelser og restaureringer.

Der er i Svendborg Kommune 100 fredede bygninger, som Kulturstyrelsen er myndighed for. Heraf er en meget stor del beliggende i Troense og bymidten. Derudover findes der enkelte fredede bygninger i kommunens mindre byer og i landområderne. De fredede bygninger repræsenterer mange forskellige bygningstyper. Eksempelvis kan nævnes herregårdene Hesselagergård, Valdemar Slot, Hvidkilde, Broholm, samt Klintegården på Drejø , Anne Hvides Gård i Svendborg bymidte, Pakhuset i Lundeborg, Krovej i V. Skerninge og et stort antal borgerhuse i Svendborg. Grønnegade i Troense er den gade i Danmark, der har flest fredede og bevaringsværdige huse.

De fredede bygninger er registreret i Kulturstyrelsens database: Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB).

Bevaringsværdige bygninger

Svendborg Kommune har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Kommunen står for registreringen af bygningernes bevaringsværdi og for udpegningen af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og i lokalplaner.

Til vurdering af bygningers bevaringsværdier anvender Svendborg Kommune en metode, som kaldes SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment), se nedenfor. Der er gennemført en SAVE registrering i 1998 i den tidligere Svendborg Kommune. Registreringen omfattede 7.500 bygninger opført før 1940. Skure og mindre betydende bygninger blev ikke registreret.

I 2011 er der påbegyndt et arbejde med udbygning af den eksisterende SAVE-registrant med henblik på at få registret bevaringsværdier for bygninger, der opført op til år 1970 i hele kommunen. I første omgang omfattede denne nyeste registrering i 2011 i alt 450 bygninger indenfor fire bevaringsværdige kulturmiljøer (Drejø, Lundeborg-Sehesteds by, Ollerup Højskolerne og Stenstrup-teglværkerne) samt et repræsentativt udvalg af bygninger i det bevaringsværdige kulturmiljø Ny Hesselager. Bevaringsværdige bygninger er også registreret i Kulturstyrelsens database Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB).  

Bygninger, der er registreret med en bevaringsværdi på 1 – 4 efter SAVE’s 10-trins skala, er medtaget i kommuneplanen som bevaringsværdige og med de retsvirkninger, som følger heraf. Det betyder, at der kan opnås økonomisk tilskud til forbedringer i henhold til aktuelt regelsæt , og at bygningen ikke må nedrives, før der er taget positiv stilling hertil. De bevaringsværdige bygninger er angivet på kort under retningslinjer.

SAVE-metoden

SAVE står for "Survey og Architectural Values in the Environment", der er en anerkendt metode til kortlægning af arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i miljøet. Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:

  • Arkitektonisk værdi
  • Kulturhistorisk værdi
  • Miljømæssig værdi
  • Originalitet
  • Tilstand

Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen:

Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede.

Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.

Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed.

Når der senere sker ændringer med bygningen, kan karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering. Bevaringsværdien omhandler alene bygningens ydre, til forskel fra en fredning, der også omfatter bygningens indre.

Bevaringsværdien siger naturligvis intet om, hvorvidt et hus er godt at bo i. Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie. Herunder om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik, om bygningstypen eller bygningsformen er sjælden, om bygningen har dannet forbillede for andre bygninger, om den er intakt, eller om udskiftninger og ombygninger er tilpasset bygningens udtryk, og endeligt om bygningen er uundværlig i gadebilledet, i landskabet eller for helheden.

Bygningens alder er ikke i sig selv afgørende for om den har bevaringsværdi, men jo ældre bygningen er, desto sjældnere er den i reglen også, hvilket betyder, at den er bevaringsværdig. Bygningens tilstand eller autenticitet kan i den sammenhæng også indvirke på bevaringsværdien. At en bygning er en fin repræsentant for en række gængse og helt almindelige træk i dansk bygningskultur er også en enestående kvalitet.

Bygningsforbedringsudvalget

Svendborg Kommune har et bygningsforbedringsudvalg, som yder økonomisk støtte til restaurering af bevaringsværdige beboelsesbygninger med værdi 2-4.

Arkitekturpris

Svendborg Kommune anerkender årligt indsatsen for at gøre kommunen til et smukkere sted at bo med en arkitekturpris. Prisen gives til det eller de projekter, som er særligt vellykkede - og der kan både være tale om bygninger, til-/ og ombygninger eller anlæg.

Lovgivning

Ifølge Lov om Bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (bygningsfredningsloven)’s § 17 er en bygning først bevaringsværdig, når den er optaget i kommuneplanen eller i en lokalplan med bevaringsbestemmelser. I enkelte tilfælde kan en ældre byplanvedtægt eller en tinglyst bevaringsdeklaration også være grundlaget for udpegningen, jf. planlovens § 15. En udpegning af en bygning som bevaringsværdig omhandler alene bygningens ydre.

I princippet kan en kommune udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller i en lokalplan med bevaringsbestemmelser uden forudgående undersøgelse eller ved at bruge andre vurderingsmetoder. Men i praksis er langt de fleste udpegninger af bevaringsværdige bygninger sket på grundlag af en SAVE-registrering, der har været det dominerende metodiske grundlag for vurdering af bevaringsværdien siden ca. 1990.

For bygninger med bevaringsværdi 1-4 gælder følgende jf. Planloven samt Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, at det for ejere af bevaringsværdige bygninger gælder:

  • at fastholdelsen af bevaringsværdien vil være udgangspunkt ved enhver ombygning,
  • at der kan søges støtte fra Bygningsforbedringsudvalget til forbedring af husets ydre såfremt huset bebos af ejeren.
  • at Byrådet ikke umiddelbart kan meddele tilladelse til nedrivning af ejendommen. En eventuel ansøgning om nedrivning skal behandles efter bestemmelserne i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Kulturstyrelsen kan ligeledes udpege bygninger som bevaringsværdige, jf. bygningsfredningslovens § 19. Retsvirkningerne af styrelsens udpegning af bevaringsværdige bygninger er de samme som ved kommunalbestyrelsens udpegning i kommuneplanen. I særlige tilfælde kan styrelsen dog beslutte, at udpegningen skal have retsvirkning som en lokalplan efter planloven. Dette betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningen ikke må ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er opdateret. Der er medtaget nye mål, strategier og indsatser, og der er suppleret med flere registrerede, udpegede bevaringsværdige bygninger.