Kommuneplan 2009

Baggrund

Statslige interesser og krav

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013.

Det er også statens interesse at bevare kirker og kirkeomgivelser, markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg som tydelige kendingsmærker i landskabet. Og at der sker en formidling af kulturarven.

Fortidsminder

Der er synlige fortidsminder overalt i landskabet som f.eks. gravhøje, borgruiner, voldsteder, militæranlæg, vejspor og helleristninger.

Andre fortidsminder ligger i jorden. Det er f.eks. bopladser og gravfund fra oldtiden, og i vore byer er der lagt lag på lag af menneskers liv og virke fra middelalderen til i dag. Kulturarvsarealer er netop områder med skjulte fortidsminder. Udpegningen af kulturarvsarealerne fungerer som en advarsel til bygherrer om væsentlige kulturhistoriske værdier.

Fortidsminder er beskyttede via museumsloven

Alle fortidsminder er beskyttet mod ødelæggelse via Museumsloven (lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006). En del af fortidsminderne er varigt fredet, og deres tilstand må ikke ændres. Den resterende del må ikke ødelægges eller fjernes, før der har været gennemført arkæologisk undersøgelse.

Klik her for at se en nærmere beskrivelse af Museumslovens bestemmelser om arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med gravearbejde.

Synlige fortidsminder

Der er 264 redede fortidsminder i Svendborg Kommune. De fredede fortidsminder omfatter gravhøje, dysser og jættestuer, skålsten, borgbanker og voldsteder, middelalderlige helligkilder, mølledamme og -dæmninger.

Blandt de fredede fortidsminder kan fremhæves:

  • Gl. Hestehave rummer ikke mindre end 23 gravhøje fra den ældre bronzealder (ca. 1800-1000 f. Kr.). Halvdelen af højene er gennem de sidste par hundrede år blevet sløjfet, og kan i dag ses som 1 m til 0,5 m høje og 20-30 m i diameter store forhøjninger i terrænet. Uanset at halvdelen af højene er delvist forsvundet, er højgruppen enestående godt bevaret, og med sine seks 4 m høje og 25-30 m i diameter store gravhøje og fire ca. 2 m høje og 20-25 m i diameter store gravhøje, udgør området en meget sjælden fortidsmindeoplevelse på Fyn.
  • Voldstedet Ørkild mellem Trappebæk og Kobberbæk udgør resterne af en imponerende middelalderlig kongsborg. Hovedborgen og de tilhørende voldsystemer gør voldstedet til et af de største i Danmark.
  • Langdysserne i Gudbjerglund hører til de længste i Danmark, og sammen med de øvrige dysser i lunden udgør de et attraktivt fortidsmindeområde.
  • Nord fra Bregninge Bakker ligger et af Tåsinges vel nok største fortidsminder Ingershøj, der med sine 7 m i højden og 41 m i diameter ikke overgås af mange andre gravhøje i Danmark.
  • Ikke langt fra Skovballe ligger en 36 meter lang og 7 meter bred langdysse, Capeshøj, som blev fundet intakt under en gravhøj fra bronzealderen i 1976.
Skjulte fortidsminder

Udover de synlige og fredede fortidsminder rummer Svendborg Kommune en værdifuld usynlig kulturarv af lokal, regional eller national betydning.

De skjulte fortidsminder ligger i jorden eller i havet, og dem kan vi af gode grunde ikke se. De skal derfor være nøje kortlagt, så de kan beskyttes, og så vi kan finde dem, når vi får behov for at lave en undersøgelse af dem.

Arkæologi Sydfyn, Øhavsmuseet  har for Kulturstyrelsen foretaget en udpegning af de vigtigste, erkendte arkæologiske kulturarvsarealer. 

Kort over kulturarvsarealer

Kulturarvsarealerne er vist og beskrevet i Kulturstyrelsens database "Fund og Fortidsminder", der kan ses her http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/

Blandt kulturarvsarealerne kan fremhæves:

  • Svendborgs middelalderlige bykerne med de særdeles gode bevaringsforhold udgør en helt særlig kulturarv, som knytter sig tæt til Danmarks tidligste urbanisering.
  • Langs kysten findes arealer med tykke skaldynger fra yngre stenalder, som vidner om områdets tidlige udnyttelse af marine ressourcer. Ved Skårupøre er fundet en anløbsplads fra vikingetiden.
  • Derudover findes arealer med stor intensitet af gravhøje, som vil rumme væsentlige udsagn om gravskik og tidligt agerbrug i yngre stenalder samt ressourceudnyttelse og gravskik i ældre bronzealder.
  • En nationalt helt enestående og rig kulturarv ligger gemt under mulden på store arealer omkring Gudme, ved godset Broholm og nord for Lundeborg. Fundforholdene inden for de udpegede arealer knytter Sydøstfyn tæt til den samtidige europæiske historie i perioden 200-700 e. Kr.
Beskyttelse af de skjulte fortidsminder

Truslerne mod områderne med fortidsminder er, udover at inddrage disse til byvækst eller tekniske anlæg, at mulige fundlag bliver forstyrret samt i et vist omfang udtørret.

Områderne er således følsomme over for dybdepløjning og tilsvarende, som kommuneplanen ikke kan regulere, men som bør undgås i områderne. Oplysning og formidling om kulturværdierne til ejerne af disse områder er derfor meget vigtig.

Kirkerne

Kirkerne er ofte markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet. For mange landsbykirkers vedkommende er der også bevaret værdifulde udsigtskiler til og fra kirkerne.

For at sikre landsbykirkerne mod skæmmende bebyggelse foreskriver Naturbeskyttelsesloven, at der ikke må opføres bebyggelse med en højde på over 8,5 meter inden for en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Denne beskyttelse omfatter alene højden af byggeri i kirkeomgivelserne, men forhindrer ikke bebyggelse i udsigtskilerne som sådan. Dette indebærer en risiko for, at udsigtskilerne efterhånden bebygges og dermed mister en stor del af deres værdi.

De fleste kirkers næromgivelser er desuden fredet med det formål at sikre kirkernes synlighed i landskabet og i landsbyen (de såkaldte "Provst Exner" fredninger). Fredningerne er tinglyste på arealerne, og alle ændringer og nybyggeri inden for det fredede areal skal forelægges Fredningsnævnet.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er opdateret og videreføres. For fortidsmindernes vedkommende er begrebet "Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder" afløst af begrebet "Kulturarvsarealer".