Kommuneplan 2009

Baggrund

Statslige interesser og krav

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013.

Staten har angivet som mål for kulturarven, at kommunerne i deres planlægning skal sikre de kulturhistoriske enkeltelementer og helheder fra ældre og nyere tid – både monumenterne og de mere ydmyge spor. Sporene efter den samfundsmæssige udvikling findes både i byer og i det åbne land. Sammenhængende værdifulde kulturmiljøer (kulturhistoriske helheder) skal sikres gennem kommuneplanlægningen ved kortlægning og beskrivelse.

Strategisk tilgang til kulturarven i Svendborg Kommune

Kommunernes arbejde med kulturarven kan gribes an på forskellig måde i kommuneplanlægningen. Overordnet kan man skelne mellem to former: 1) Den lovopfyldende måde, fordi det er et krav i planloven og 2) Den mere strategiske måde, hvor kommunen også ser et udviklingspotentiale i sin kulturarv og derfor gerne vil arbejde mere aktivt med den. Svendborg Kommune har valgt den strategiske tilgang. Den oplevelsesrige kulturarv er én af kommunens væsentligste ressourcer, som bl.a. understøtter kommunens Cittaslow-profil og er et væsentligt aktiv for turismen.

Deltagelse i Bygningskultur 2015

For at understøtte og kvalificere kommunernes, ejernes, øvrige myndigheders og eksperters arbejde med bygningsarven samarbejder Kulturstyrelsen og Realdania i perioden 2010-2015 om projekt ”Bygningskultur 2015”. Bygningskultur 2015 har to hovedindsatsområder. En indsats er målrettet mod Danmarks cirka 9000 fredede bygninger, den såkaldte fredningsgennemgang. En anden indsats er rettet mod de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og på land. KL deltager også i forhold til at koordinere til kommunernes bevaringsindsats. Svendborg Kommune har siden 2010 deltaget i Bygningskultur 2015’s kommunenetværk.

Nationalpark ”Det sydfynske Øhav”

I perioden 2009-2012 har de fire sydfynske kommuner sammen med Assens Kommune deltaget i forundersøgelser til Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Det indebar blandt andet en kulturhistorisk, faglig analyse. Heri fremhæves den levende maritime historie i Det sydfynske Øhav som et væsentligt bidrag til den nationale kulturarv. Efter en omfattende borgerprocessen blev det endelige forslag til nationalparkafgrænsning dog formindsket, og kun de tre fynske kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens, stod bag ansøgningen i 2012 til Folketinget. Folketinget afslog ansøgningen med begrundelsen om, at det fremsendte nationalparkforslag for Det sydfynske Øhav uden Langeland og Ærø kommuner manglede et væsentligt helhedselement.

Svendborg Havn i Kulturarvskommuneprojektet

I Kulturstyrelsens (tidligere Kulturarvsstyrelsen) undersøgelse af kulturarven i 70 danske havne er Svendborg Havn fremhævet som særlig velbevaret og blandt de mellemstore danske erhvervshavne, der i sin helhed er bedst bevaret. Svendborg Kommune blev i 2008 udpeget som kulturarvskommune med henblik på at indarbejde kulturarven i planlægningen og udvikle nye metoder til at arbejde med kulturarven i det tværkommunale projekt ”De fem havne” i 2009-2012. Her har de fire sydfynske kommuner sammen kortlagt den fysiske og mentale, maritime kulturarv i kommunernes store havne. Desuden er der formuleret strategiske indsatser til at binde områderne sammen og gøre havnenes kulturarv og fortællinger til en aktiv ressource i den sydfynske udvikling. Arbejdet har dannet afsæt for udpegning af otte forskellige kulturmiljøer på Svendborg Havn.

Kortlægning og registrering af kulturmiljøer 2010-2012

I kommuneplan 2009 overtog Svendborg Kommune kulturmiljøudpegningerne fra den forudgående regionplan for Fyns Amt. Det var de to herregårdsejerlav for Hvidkilde og Valdemars Slot og en række større og mindre kystkulturmiljøer. Desuden blev der optaget et nyt kulturarvsemne om stævningsskove.

Svendborg Kommunes fysiske kulturarv er i 2009-2012 blevet kortlagt og beskrevet i samarbejde med Svendborg Museum og med deltagelse af udpegede interessenter. Målet har været at indkredse de særlige udviklingstræk for Svendborg Kommune og i forlængelse heraf at komme med oplæg til nye udpegninger af bevaringsværdige kulturmiljøer. Metoden var en kombination af SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) til at kortlægge og registrere bymiljøer og bygninger samt KIP (Kulturhistorien I Planlægningen) til at udpege værdifulde kulturmiljøer i det åbne land.

Historisk analyse af bystruktur

 

102 kulturmiljøemner blev optaget på en bruttoliste:

 kulturmiljøer_bruttoliste_og_kortskitse_kp13.pdf (3.3 MB)

Kommunens naturmæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske hovedtræk blev kortlagt og beskrevet: 

 kulturmiljoeer_hovedtraek.pdf (1.5 MB)

Følgende kriterier blev lagt til grund for udvælgelsen af i alt 27 kulturmiljøer:

  • Sjældenhed.
  • Særlig karakteristisk og repræsentativt for egnen.
  • Forskellige tidsepoker.
  • Forskellige typer af kulturmiljøer.
  • Særlig fortælleværdi, identitets- eller oplevelsesmæssig værdi.
  • Oprindelighed og autenticitet.
  • Særlig god bevaringstilstand.

Sammen med de 8 kulturmiljøer på Svendborg Havn, der blev peget på i Kulturarvs-kommuneprojektet, giver det på nuværende tidspunkt i alt 35 bevaringsværdige kulturmiljøer i Svendborg Kommune.

Fire karakteristiske udviklingstræk

Kulturarvskommuneprojektet og kulturmiljøregistreringen har tydeliggjort fire udviklingstræk, som er særligt karakteristiske for Svendborg Kommune:

Herregårdslandskaber og frugtavl

Et af Svendborg Kommunes særpræg er de mange og tætliggende herregårde. Valdemar Slot, Hvidkilde, Hesselagergård og Broholm hører til blandt de meste fremtrædende af de 15 herregårde i kommunen. Herregårdene danner også afsæt for historien om frugtavl i området. At Fyn er kendt for de frodige frugthaver skyldes blandt andet Valdemars Slot, hvor fæstebønderne i 1700-tallet fik foræret et stort antal frugttræer.

Det maritime miljø

Svendborg Havn er blandt Danmarks bedst bevarede erhvervshavne. I Svendborg Kommune findes desuden en perlerække af forskellige slags kystkulturmiljøer på Thurø, Tåsinge og småøerne og på Fyns kyster mod Øhavet og Storebælt.

Teglværksindustri og trafikknudepunkt

Industrialiseringen har især afsat fysiske aftryk i landskabet ved råstofgravning til teglværksindustrien ved Stenstrup Issø. I industrialiseringens periode kom der jernbaner til Faaborg, Nyborg og Odense og byer, der voksede op omkring jernbanestationerne. Hovedvej A9 og færgesteder har yderlige bidraget til Svendborgs rolle som et vigtigt trafikknudepunkt mellem Fyn, Langeland, Ærø, Lolland og Nordtyskland.

Uddannelsesmiljøer

Svendborg Kommune har en unik samling af friskoler og højskoler i Ollerup med Den frie Lærerskole, Gymnastikhøjskolen og den tidligere Håndværkerskole, nu Musikefterskole. Også det tidligere Skårup Seminarium bidrager til den store fortælling om uddannelsesmiljøerne, ligesom højskolen i Vejstrup og Oure-skolerne i dag har stor betydning for liv og aktivitet i kommunen.

Tværgående dialog og samarbejde

Svendborg Kommune har siden 2009 arbejdet på at styrke det strategiske samarbejde om bevaring, formidling og udvikling af kulturarven. Kulturarv i planlægningen skal bidrage til at skabe lokalområdeidentiet og sikre autentiske oplevelsesmuligheder i Svendborg by og opland. 

Med input fra medborgerprocessen til Strategi Svendborg Kommune 12 er kulturarv indarbejdet som emne i kommunens lokalområdestrategi-landdistriktspolitik. I samarbejde mellem Svendborg Kommune, Svendborg Museum og Foreningen By og Land Sydfyn er der formuleret oplæg til kulturarvsstrategi og forslag til fremtidige, konkrete samarbejdsprojekter: Lokal Bevaringsfond, digitalt kulturarvsatlas og informationsstrategi/koordineret formidling.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er nyt og omfatter kommunens strategiske tilgang til kulturarven som stedbunden ressource og udviklingspotentiale.