Kommuneplan 2009

Færgehavn på Havnepladsen

Miljøet omfatter den ældste del af Svendborgs gamle havn for enden af Brogade - fra Ærøfærgens leje og Færgegården i syd til broen til Frederiksøen med Drejø-Skarø-færgens leje i nord. Mod vest ligger havnefrontens bygninger: Hotel Ærø, det tidligere Hotel Svendborg, Svendborgsund, den gamle havnefogedbolig og Mæglergården. På molen mod syd findes lejer til færgerne til Ærø og Hjortø. På dampskibsmolen findes det karakteristiske stykgodspakhus i træ, som i dag rummer Maritimt Center. I forlængelse af pakhuset ligger skibsmægler E.W.v.d. Hude & Søns kontorbygning fra 1928 og en ny ventesal til færgernes passagerer. Henover pladsen strækker opmarchpladser til Ærøfærgen og parkeringspladser til øboerne sig. Her er der stadig rester af brolægning og jernbanespor ned til færgelejerne. Havnepladsen med Dampskibsmolen ligger for enden af Brogade, omtrent hvor den oprindelige skibsbro gik ud fra kysten. Skibsbroen blev udbygget flere gange fra 1766, og i 1818-21 fik broen bolværk, der gjorde den til en egentlig havneplads.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Færgehavn på Havnepladsen bevares og synliggøres som eksempel på den industrialiserede havns færgehavn med en bred sammensætning af havneplads, pakhus, havnekontor, hoteller og restaurationer.
  • udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet. 

Baggrund

Havnepladsen var en åben plads, hvorpå der blev opbevaret varer, bygget skibe, lastet og losset. Skibene lå ikke fortøjet ved pladsen, men ved pæle ude i vigen mellem kysten og Frederiksøen.

I 1836 opførtes havnens første bygninger på pladsen, nemlig et kogehus og en toldbod, og året efter den endnu bevarede havnefogedbolig og et materielhus. Den første beværtning ud til havnefronten, Svendborgsund, blev bygget i 1834. Færgegården kom til omkring år 1850, Hotel Ærø omkring 1870 og det tidligere Hotel Svendborg omkring 1880. Alle er bevarede som beværtninger og hoteller i dag.

Fra sydsiden af Havnepladsen udgik færgerne til en del af de omkringliggende øer - dog ikke Tåsinge. Færgen hertil har siden middelalderen sejlet fra et sted længere mod vest ved den nuværende lystbådehavn.

Havnepladsen blev udvidet i 1854 med en træbro med brohoved mod sydøst. Årsagen var dampskibene, hvoraf det første i Svendborg, ”Caledonia”, anløb i 1820. De nye dybtgående dampskibe kunne ikke lægge til ved den gamle havneplads, som derfor måtte udvides.

Broen blev hurtigt et populært udflugtsmål for byens borgere. Det var derfor under store protester, at broen senere blev nedlagt, da Jessens Mole blev anlagt i 1872-77, og Havnepladsen blev forhøjet, så den kunne modtage dampskibene.

Dampskibsfarten blev efterhånden regelmæssig, og det gav anledning til opførelsen af det karakteristiske endnu eksisterende stykgodspakhus fra 1873.

Dampskibsmolen og Havnepladsen skalses i sammenhæng med jernbanen, hvis første strækning til Odense blev anlagt i 1876 og senere efterfulgt af strækninger til Nyborg (1897) og Fåborg (1916).

Den voksende person- og godstrafik gjorde Svendborg til et knudepunkt i Det Sydfynske Øhav med kvægtorv fra omkring 1924 og kgl. vejerbod fra omkring 1900. Denne funktion for den tidlige havn bliver understreget af de mange restaurationer og hoteller i området - ikke mindst i Frederiksgade.

I sammenhæng med stykgodspakhuset byggede E.W. v.d. Hude i 1928 et lille hovedkontor på Havnepladsen, som findes endnu.

Havnepladsen og dampskibsmolen har frem til i dag bevaret funktionen som knudepunkt for færgesejlads til en række øer i Det Sydfynske Øhav.

De bærende bevaringsværdier er:

  • den åbne og meget brede havneplads med oprindelig brostensbelægning, pullerter og jernbanespor til Frederiksø og Ærø-færgen
  • den sammenhængende række af havnerelaterede gæstgiverier, hoteller og restaurationer
  • det fritliggende stykgodspakhus (Maritimt Center)

Kulturmiljøets styrke er den sammenhængende facaderække af bevaringsværdige bygninger med relation til hotel, gæstgiveri og restaurationsvirksomhed i tilknytning til færgedriften samt den store åbne havneplads. Nogle af bygningerne er væsentligt ombyggede, men det sammenhængende præg giver områdets styrke. Havnepladsens fortælleværdi vil blive svækket betydeligt, hvis der tilføres nybyggeri der bryder det åbne præg. De kulturhistoriske spor på terræn i form af jernbanespor og granitbelægninger vil være udsatte ifm renovering af opmarchområder og lignende.

Den sydlige del af den åbne havneplads er omfattet af den bevarende lokalplan 238 (omfatter Maritimt Centers Pakhus). Derudover er randbebebyggelsen mod den sydlige del af Havnepladsen udpeget som bevaringsværdig i lokalplan 338. Bygninger opført op til 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Havnepladsens bidrag til Svendborgs rolle som springbræt til øerne i Det Sydfynske Øhav bør understreges også i fremtiden. En forøget trafik som følge af en intensiveret færgedrift kan eventuelt komme i konflikt med bevaringsinteresserne, men eksempelvis øget færgefrekvens kræver ikke nødvendigvis større opmarcharealer.

Udviklingsinteresserne knytter sig for tiden især til færgeforbindelsen til Ærø. De anlægsmæssige ændringer af Havnepladsen, som er påkrævet i den forbindelse, bør gennemføres under hensyntagen til områdets sårbarhed, herunder fastholdelsen af det åbne præg og bevaringen af kulturhistoriske spor på terræn i form af jernbanespor og granitbelægninger. 

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.