Kommuneplan 2009

Gasværkshavnen

Kulturmiljøet er tydeligt afgrænset op mod Kullinggade/Færgevej med en rødstensmur. Mod nord grænser gasværkets område op til Baagøe & Ribers Plads. Mod syd grænser området op til jollebroen og boliger ved Tuxensvej. På gasværkets område ligger fortsat produktionshallen – den såkaldte retortbygning fra 1936 – sammen med flere lagerbygninger og skure, samt administrationsbygningen og forvalterboligen ved Kullinggade.

Gasværkets beholdere er væk, men indeni en original, cirkulær støbejernsramme for en gasbeholder er der opført en rund glasbygning med reference til de tidligere beholdere. Ved siden af den gamle retortbygning er der opført to nye kontorbygninger, ligeledes i rødsten. De nye bygninger, der blandt andet huser en forskerpark, har genbrugt en del signifikante detaljer fra retortbygningen, blandt andet en høj rygning og lange åbninger i facaden. Gasværket har i dag en moderne kaj med betonbolværk, der fungerer som oplægsplads for slæbebåde og andre erhvervsfartøjer.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Gasværkshavnen bevares og synliggøres som et sjældent bevaret eksempel på et købstads-gasværk.
  • udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet. 

Baggrund

I 1856 blev Svendborgs gasværk opført, kun tre år efter gassens introduktion i de danske byer. Til værket blev anlagt en ca. 40 meter træskibsbro med en dybde på ca. 4 meter. De store mængder kul, produktionen af gas krævede, gjorde en god vanddybde nødvendig. Gasværket bestod af tre kuldepoter og et koksdepot mod nord og nede ved vandet, et ovnhus og tre gasbeholdere oppe ved vejen. Dertil kom en forvalterbolig fra 1916. Der kom løbende flere bygninger til, og grunden blev udvidet mod syd i mellemkrigstiden.

Omkring 1900 vandt kogegassen for alvor frem, og husholdningerne blev tilkoblet forsyningsnettet. Det gav god omsætning, og anlægget producerede da også 3,3 millioner m3 gas i 1955-56. I 1973 overgik værket til ”butanluftgasværk”. Det fungerede frem til 2003, hvor gasproduktionen ophørte i Svendborg, og gasværket lukkede. Gasværkets bygninger danner i dag rammen om en forskerpark og flere liberale erhverv og rådgivningsvirksomheder.

De bærende bevaringsværdier er:

  • den åbne havekarakter omkring forvalterboligen
  • det ubebyggede kajareal
  • de karakteristiske arkitektoniske og funktionelle udtryk i retortbygning og ”glasbeholder”

Gasværksområdet er med færdiggørelsen af kontorhuset i forlængelse af retortbygningen fuldt udbygget i henhold til lokalplanen for området. Lokalplanens intention var at bevare nogle af områdets karaktertræk, herunder rammerne for ”glasbeholderen” og kopieringen af retortbygningens karakter over i de to nye kontorhuse. Da der således ikke er flere udbygningsmuligheder synes området ikke sårbart hvad angår nybebyggelser. Det er imidlertid vigtigt, at kajarealet fortsat friholdes og dermed giver mulighed for såvel ind- som udsigt.

Kulturmiljøområdet er omfattet af Lokalplan 396, hvor de bevaringsværdige bygninger er udpeget. Alle bygninger opført op til år 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). 

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Byrådet vil arbejde for, at kajarealet fortsat friholdes og dermed giver mulighed for såvel ind- som udsigt.

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.