Kommuneplan 2009

Institutionsmiljø ved Viebæltet

Området ved Viebæltet har gennem århundreder været et fælles sted for byens borgere. I første omgang som fælles græsningsjord og markedsplads, senere som stedet, hvor en række af byens vigtige sociale institutioner og skoler blev lokaliseret. Institutionsmiljøet vidner blandt andet om en vigtig del af velfærdsstatens historie.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Institutionsmiljø ved Viebæltet bevares og synliggøres som et unikt bymiljø med mange tidligere institutionsbygninger fra velfærdsamfundets opbygning.
  • udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.

Baggrund

Ved opførelsen af Svendborgs Fattig- og Arbejdsanstalt i 1872 kom den første egentlige offentlige institution til Viebæltet. Et af datidens store problemer blev der markant taget vare på i et nyt prestigefyldt bygningskompleks af Jens Juel Eckersberg, nemlig Svendborg Kjøbstads Fattig- og Arbejdsanstalt. I 1887 blev Svendborg Industriforenings Tekniske Skole - nu Svendborg Kommune, Social og Sundhed - indviet overfor fattiggården; tegnet af Henrik Wandall, en arkitekt fra Svendborg. I 1905 og igen i 1935 blev skolen udvidet med en tilbygning i samme stil som den oprindelige bygning.

I 1932 blev der i området opført et statsgymnasium – nu VUC-center - og i 1937 blev biblioteket bygget overfor gymnasiet i tidens stil. Det sidste offentlige bygningsanlæg var opførelsen af Svendborg Handelshøjskole – nu Musikkens Hus - i årene 1943-44 i funkisstil, der harmonerede med biblioteket.

Med flytningen af Svendborg Gymnasium, indledtes funktionstømning og -ændringer, idet flere af institutionerne efterhånden flyttede fra Viebæltet. Kun biblioteket har i dag bevaret sin oprindelige funktion.

Institutionerne er opført over en periode på ca. 70 år og ligger som enkelte volumener på det skånende terræn ved Dronningemaen, Svinget og Viebæltet.

Institutionsområdet rummer en række markante enkeltbygninger, der er gode eksempler på forskellige arkitektoniske stilarter. Særligt klassicismen er stærkt repræsenteret, men også funktionalismen kommer til udtryk i biblioteksbygningen fra 1937 og i handelsskolen fra 1943-44. Med en enkelt undtagelse er bygningerne opført i gule sten og langt de fleste er i to etager, hvilket giver området et stærkt helhedspræg.

Arkitektonisk afspejler området overgangen fra nyklassicisme til funktionalisme og rummer en række velbevarede eksempler på begge stilarter.

De bærende bevaringsværdier er:

  • de enkeltstående bygningers udformning og arkitektur
  • sammenhængen mellem bygningskroppene med ensartethed i materialevalg, volumener og proportioner

Området er først og fremmest sårbart overfor større arkitektoniske forandringer, der kan forstyrre de helstøbte tidsbilleder.

I dag skæmmes området af det store parkeringsareal bag bygningen for den tidligere Tekniske Skole, ligesom den seneste tilbygning hertil bryder med områdets karakter. Den lave tilbygning til biblioteket er opført uden hensyntagen til det omkringliggende miljø, og den fjerner fokus fra bibliotekets velproportionerede funktionalistiske facader. Eksempler som disse bør undgås i fremtiden, og tilbygningen til biblioteket bør, om muligt, fjernes eller redesignes.

Kulturmiljøområdet er omfattet af Byplanvedtægt 31 og Lokalplan nr. 001.290 Facader og skilte. Alle bygninger opført op til år 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Bygninger og haveanlæg ved den tidligere Fattiggård – nu Forsorgsmuseet - er fredet.

Se mere om kulturmiljøet Institutionsmiljø ved Viebæltet i pdf: 

 institutionsmiljoe_ved_viebaelte__uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (1.5 MB)

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af bygninger og anlæg indenfor kulturmiljøet. Her er det af stor betydning at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og fredede og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Viebæltets Institutionsmiljø indeholder arkitektur af høj kvalitet. Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv i Svendborg bymidte. Der er gode potentialer i en samlet formidling om stedets ensartede arkitektur sammenholdt med de forskellige funktioner, der har understøttet opbygningen af det demokratiske velfærdssamfund med socialforanstaltninger, uddannelse og folkeoplysning.

Blandt virkemidlerne til at højne kulturmiljøets arkitektoniske kvaliteter kan være en nedrivning af de tilbygninger og parkeringsanlæg, som senere er blevet tilføjet og som passer dårligt ind i den oprindelige arkitektur. 

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.