Kommuneplan 2009

Købmandsgården Baagøe & Riber i Kullinggade

Området omfatter det søndre havnebassin med den tidligere Baagøe & Ribers Plads og området omkring Det Gule Pakhus. Mod syd grænser området op til gasværket, og mod vest er det afgrænset af Kullinggade. Mod nord grænser det op til Brogades baghuse. Baagøe & Ribers Plads huser både pakhuse, lagre, administrationsbygning/bolig samt bolværk og havneareal, der tidligere var privat havn for Baagøe & Riber. Det gamle træbolværk er dog erstattet af en kampestensbefæstning. Mod nord omfatter miljøet Det Gule Pakhus, en nyere bygning, der er bygget i samme stil som pakhuset, og den bagvedliggende parkeringsplads.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • de bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet Købmandsgården Baagøe og Riber i Kullinggade bevares og synliggøres som eksempel på kornpakhuse fra 1800-tallets kornsalgstid og den efterfølgende transformation til købmandsgård og trælasthandel.
  • kulturmiljøet, såfremt de oprindelige aktiviteter afvikles, kan overgå til nye byfunktioner under hensyntagen til områdets bevaringsværdier.
  • den særlige matrikelstruktur mellem Kullinggade og Mudderhullet bevares.
  • udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.

Baggrund

Området blev første gang købt af købmand Quist i 1798. Her oprettede han i de følgende år et skibsværft og drev et handelshus og rederi. Quist byggede et bolværk, som er gengivet på et havnekort fra 1799, og som gav mulighed for, at hans skibe kunne lægge til direkte ved hans grund. I 1817 købte H.J. Baagøe virksomheden og drev den videre. Baagøe opførte blandt andet de to kornmagasiner fra 1824 og 1840’erne, der fortsat står på pladsen. Frem til 2009 var det den samme slægt, der drev virksomhed på pladsen – i den sidste tid som trælasthandel. I dag er pladsen til dels overtaget af en ny trælasthandel, dels af en kajakbutik.

Nord for Baagøe & Ribers Plads opførtes i 1858 et kornmagasin af grosserer Rasmussen med front mod havnen. Kornmagasinet blev i 1872 overtaget af L. Lange, J. Baagøe og N. Troensegaard, da de dannede et aktieselskab for at etablere en dampmølle. Magasinet blev så indrettet som dampmølle med maskinrum, kedelrum med skorsten, silotårn og kulhus. Møllen startede op i 1874, men en brand i 1938 efterlod kun ydermurene. De dannede rammen om et nyt pakhus med omtrent samme udseende, der blev indrettet som tørreri.

Pakhuset var i brug frem til omkring 1985, til sidst som en del af Nordisk Kellogg's. På pladsen bag pakhuset lå tidligere Svendborg Eddikefabrik. Fabrikkens produktionsbygninger fra 1880'erne strakte sig fra forhuset i Brogade som en serie af sammenbyggede bygninger ned til kajen bag dampmøllen, hvorfra eddiken blev udskibet. Vest for disse bygninger var der kulplads. Fabrikken afvikledes i 1950’erne, og et pibeværksted rykkede ind i de forladte bygninger.

Alle produktionsbygningerne blev dog nedrevet i forbindelse med renoveringen af Det Gule Pakhus i 1980'erne. På pladsen bag Det Gule Pakhus opførtes samtidig et nybyggeri i samme stil som pakhuset. Bag pakhusene er der i dag parkeringsplads på den gamle kulplads.

De bærende bevaringsværdier er:

  • den smalle kaj i granitmaterialer skaber en karakteristisk nær sammenhæng mellem Dampmølle (Det gule pakhus) og havnebassin
  • de smalle matrikler som forløber ubrudt fra husrækken mod Kullinggade til havnebassinet i Mudderhullet findes ikke bevaret andre steder på Svendborg Havn
  • det åbne rum mellem Baagøes to kornpakhuse og den direkte adgang til vandet er karakteristisk for denne del af kulturmiljøet

Den tidligere dampmølle – Det gule Pakhus – er meget ombygget gennem tiden, men kan alligevel stadig forstås med sin tidligere funktion som dampmølle og pakhus. Den særlige karakter af smalle matrikler ud mod Mudderhullet kan let blive sløret af baghuse og overdrevent brug af plankeværker ol. Fjernelse af den nyere, og i sig selv ikke bevaringsværdige bebyggelse indenfor det tidligere Baagøe og Riber, kan ændre områdets karakter af tømmerplads i en uheldig retning.

Der er kun lokalplanlagt for den nordligste del af kulturmiljøet, med lokalplanens afgrænsning mod syd ved Baagøe & Ribers nordlige skel. I det nordlige område er der i lokalplanen udpeget bevaringsværdig bebyggelse. Alle bygninger opført op til år 1970 indenfor kulturmiljøet har i 2007 ifm Kulturarvsstyrelsens gennemgang af danske havne fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). 

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Efter lukningen af Baagøe og Ribers Trælast har denne del af kulturmiljøets fremtid været usikker. Ved en væsentlig ændring af områdets anvendelse bør der ud over den bevaringsværdige bebyggelse i videst muligt omfang tages hensyn til sikring af tømmerladerne da sådanne ikke findes bevaret andre steder på havnen. Der bør arbejdes for at denne sydlige del af havnen bliver mere åben og tilgængelig og på den måde bidrager bedre til den samlede maritime fortælling.

Den offentlige tilgængelighed til området er pga ejerforholdene mindre god. For at sikre synlighed ind i området og forbindelse til Gasværkshavnen syd for området bør der arbejdes for en sammenhængende stiforbindelse fra Havnepladsen til Gasværkshavnen og videre til Den runde Lystbådehavn.

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.