Kommuneplan 2009

Korn og Foderstof på Østre Havn

Østre Havn rummer en korn- og foderstofhavn og et bagland på nordsiden af Østre Havnevej, med produktionsbygninger, som har rummet virksomhed med tilknytning til korn- og foderstofhavnen. Ud mod kajen strækker området sig fra Hudes Plads og Trappebækkens udløb i vest til resterne af Øxenbjerg Dampmølle og Troensegaards hovedbyning i øst. På nordsiden af Østre Havnevej omfatter miljøet dels de gamle Kelloggsbygninger, dels Trælasten, hvoraf et par af bygningerne stammer fra det oprindelige svineslagteri. Som en isoleret ø bag det tidligere godsbaneareal ligger pakhuset, der tidligere var Sydfyns Frøavl. Cikoriefabrikken, der i dag er katolsk kirke, hører også med til miljøet, selv om det også ligger bag det tidligere baneareal. 

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • de bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet Korn og foderstof på Østre Havn bevares og synliggøres som eksempel på en central funktion i den industrialiserede havn.
  • kulturmiljøet, såfremt de oprindelige aktiviteter afvikles, kan overgå til nye byfunktioner under hensyntagen til områdets bærende bevaringsværdier.
  • udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.

Baggrund

Inden selve havnen blev bygget, fandtes der allerede en del byggeri og virksomheder i området. I starten af1800-tallet fandtes der flere værfter i den nordøstlige del af bugten, blandt andet et værft med bedding ved Øxenbjerg fra 1833. Værftet blev i 1875 overtaget af P.Troensegaard, der udover at bygge skibe også anlagde Øxenbjerg Dampmølle på området i 1879. Det var områdets første egentlige industrivirksomhed. Møllen blev løbende udvidet, men lukkede i 1976, og bygningerne blev overtaget af Nordisk Kellogg 's. I dag står værftets hovedbygning tilbage, mens resten af værftets og møllens bygninger er væk.

I den vestlige del af området havde skibsbygger Rasmus Møller i 1840 'erne opført en 55 m lang skibsbro ved Trappebækkens udløb. Møllers værft blev i 1872 købt af mægler og købmand E.W. v.d. Hude, som etablerede en træimport på området. Den lange bro blev derfor udvidet og bebygget med tørrelader og pakhuse. Hudes træimportvirksomhed og Petersen & Jensens trælasthandel blev i 1900 lagt sammen til Svendborg Trælasthandel, der i dag fungerer som byggemarked.

I 1898 - 1901 anlagdes så Østre Havn ved at forlænge Nordre Kaj ud til Øxenbjerg. Ved Øxenbjerg Værft blev der udgravet et havnebassin, som senere blev kaldt ”Frihavnen”. Havneafsnittet blev etpopulært område for byens voksende industri, blandt andet fordi havnespor førte jernbanen helt ned på kajen, og området blev hurtigt domineret af korn og foderstof-industrien.

I 1895 flyttede Boghvede- og Havremøllen ned på havnen. Her fungerede den, indtil Nordisk Kellogg's overtog i 1963. Nordisk Kellogg 's overtog løbende store dele af havnens bygninger og udvidede adskillige gange op igennem 1970 'erne. Virksomheden kom derfor til at præge hele området med store produktionsbygninger, men stoppede sin produktion og flyttede ud i 2003.

I 1901 stod den første bygning bygget på den nye havn færdig, nemlig kolonial- og grovvareselskabet Petersen & Jensens fireetagers murede pakhus med elevatortårn. Det blev udvidet allerede i 1904 og var frem til 1954 den mest markante bygning i området. I 1905 etablerede Fyns Andels Foderstofforretning (FAF) sig ved siden af Petersen og Jensen med et pakhus på Troensegaardsvej.

Allerede i 1906 byggede de til med administrationskontor, silopakhus og maskinbygning. Fra 1912 udvidede FAF med yderligere seks nye pakhuse før de to store stadigt fungerende silopakhusefra 1955 og 1960. FAF overtog i 1969 Petersen & Jensen og fungerer fortsat på havnen. Firmaet er således med til at fastholde Østre Havn som en korn- og foderstofhavn.

Som noget af det eneste ikke-industri på Østre Havn findes yderst mod øst byens roklub fra 1894. Klubben fik sit nu så karakteristiske klubhus i 1934. Med til miljøet hører også cikoriefabrikken fra 1866, der ikke er placeret på havnen. Fabrikken gik fallit i 1873 og er siden 1886 blevet anvendt som katolsk kirke. Nord for denne ligger den gamle Frøavls bygning fra ca. 1940, hvor der i dag er indrettet lejligheder.

De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet Korn og Foderstof på Østre Havn er:

  • silopakhusenes store bygningsvolumener ud mod Østre Kaj danner et karakteristisk billede på den industrialiserede havn
  • at i kvarteret mellem Østre Havnevej og Østre Kaj underordner pakhuse, silopakhuse og administrationsbygning sig et stramt funktionalistisk gadenet i gridmønste
  • havnefronten på Østre Kaj er organiseret efter en funktionelt betinget byggelinie, der sikrer et ca. 18m bredt ubebygget håndteringsareal på kajen
  • en række tekniske anlæg, som bidrager til fortællingen om den industrialiserede havn: sporanlæg fra godsbanen, brovægt på Troensegårdsvej, granitpullerter ved Frihavnen, kran/sugeanlæg ved Kelloggs ' silo samt transportører og sugeanlæg på siloer

På grund af sin store samlede bygningsvolumen og store dimensioner på især silopakhusene er området forholdsvis robust overfor forandringer. Området vil derfor kunne tåle funktionelle forandringer, når blot de bærende bevaringsværdier respekteres. Herunder er det væsentligt også at sikre de tekniske anlæg som beskrevet under bærende bevaringsværdier, idet disse supplerer den historie bygningsmassen fortæller.

Kulturmiljøet er omfattet af lokalplanerne 122, 309 og 356. Ingen af disse er udarbejdet med henblik på sikring af bevaringsværdig bebyggelse. Troensegaard, som er den tilbageværende del af Øxenbjerg Værft, er fredet. Alle bygninger opført op til år 1970 indenfor kulturmiljøet har i 2007 i forbindelse med Kulturarvsstyrelsens gennemgang af danske havne fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). 

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Byrådet ønsker at give mulighed for, at havnen kan udvikles i overensstemmelse med princippet om en maritim byhavn. Det betyder, at den mest miljøbelastende del af produktionserhvervene på Svendborg Havn, hvorunder korn- og foderstofproduktionen hører, ikke nødvendigvis kan opretholdes i al fremtid.

Såfremt der skal ske en omdannelse af Østre Havn, som indebærer nedlæggelse af de nuværende produktionsvirksomheder, er det ønskeligt, at forandringen sker under hensyntagen til de kulturhistoriske spor som rummes i såvel områdets overordnede organisering som i de bevaringsværdige bygninger. Ønsket er at den særlige industrihistorie på Østre Havn kan opleves og formidles via strukturer og bygningsmasse.

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.