Kommuneplan 2009

Middelalderbyen

Svendborgs ældste del af bymidten - Middelalderbyen - er et unikt, sammenhængende købstadsmiljø, som i store træk har bibeholdt middelalderbyens struktur. En stor del af middelalderbyens byrum er bevaret. Her finder man det ypperste af århundreders bygningskultur. Mange af de historiske bygninger er fredede og rummer arkitektoniske og kulturhistoriske værdier af både lokal og regional betydning. Middelalderbyen fortæller dermed om den historiske udvikling og byens funktion som centrum for magt, handel og byliv gennem tiden ved arkitekturens forskellige stilarter. 

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Middelalderbyen bevares og synliggøres som et unikt, levende centrum for bylivet gennem århundreder
  • fastholde og understøtte udvikling af området som et attraktivt, levende bymiljø
  • udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.

Baggrund

Svendborgs historiske bykerne ligger på et bakkedrag tæt på Svendborg Sund. Byen har udviklet sig omkring middelalderkirkerne Sct. Nicolai og Vor Frue samt Møllergade, der siden byens opståen har været den centrale nord-sydgående færdselsåre og handelsgade.

Bebyggelsen og bebyggelsesstrukturen i bymidten er præget af kontraster. På den ene side findes middelalderens smalle gader og stræder, de utallige gamle, bevaringsværdige bindingsværkshuse, de mange baggårde med små baghuse og det historiske købstadspræg. På den anden side præges byen af flere radikale indgreb i den historiske bebyggelsesstruktur - indgreb der er foretaget i midten af det 20. århundrede som konsekvens af den stigende privatbilisme. På det lave terræn øst for Møllergade gennemskæres bymidten af jernbanen. Ned mod havnen ligger smalle passager med sammenhængende byhuse.

Øst for banen fører Frederiksgade og Brogade ned mod havnen. Frederiksgade præges af baneterrænets åbne karakter og bebyggelse. Brogade er den oprindelige hovedforbindelse fra bymidten til havnen. Gaden har et meget homogent præg, med bebyggelse i 2 1/2 etage og fint afstemte farver på de hovedsageligt klassicistiske bygninger. Umiddelbart øst for banen ligger et større boligbyggeri fra 2006.

Torvet

Torvet er en af Svendborgs ældste pladsdannelser, som givetvis er opstået i tilknytning til Vor Frue Kirke og antageligt i første halvdel af 1200-tallet. Da der ikke har været foretaget egentlige arkæologiske undersøgelser, ved man ikke meget om dette centrale torv i middelalderen. Kirken forbindes med Torvet nedenfor af den monumentale Wessels Trappe fra 1921. Selve kirken er oprindelig opført som senromansk langkirke i røde munkesten. Senere er gotiske sideskibe og våbenhus blevet opført, og tårnet er tilføjet i den sene del af middelalderen. Det karakteristiske pyramidetag med lanternespir blev tilføjet i midten af 1700-tallet.

Torvet ligger midt i Svendborg og er et af de mest centrale byrum. Mod øst grænser Torvet op til strøggaden Møllergade og mod vest forbindes det med Anne Hvides Gård, nu museum, og rådhuset af et iøjnefaldende gadegennembrud fra 1937. Ud over Vor Frue Kirke ligger der flere interessante og meget markante bygninger på Torvet.

Gågaderne

Møllergade var den ene af Svendborgs gamle hovedgader. Den anden var Gerritsgade. Møllergades smukt kurvede forløb kantes overvejende af ejendomme i to og tre etager, og det veldefinerede gaderum får yderligere karakter af det varierede terræn. Bevæger man sig ad Møllergade fra nord mod syd mødes man af en dramatisk terrænstigning, der leder op til gågadens start. Her flader terrænet gradvist ud, men stiger igen ad sidegaderne mod vest, op mod Vor Frue Kirke. På strækningen syd for Torvet falder Møllergade igen, og en historicistisk ejendom i krydset med Brogade og Gerritsgade bliver gaderummets fikspunkt. I selvsamme kryds går Møllergade over i Korsgade, og det rumlige forløb ændrer karakter.

Mod vest fortsætter Gerritsgade op ad det let skrånende terræn og byen åbner sig i pladsdannelsen omkring Sct. Nicolai Kirke, der bliver rummets omdrejningspunkt. Visuelt og funktionelt adskilles Gerritsgade fra kirkepladsen af et lavt hegn og en række træer, der signalerer en tydelig forskel på pladsdannelse og strøggade. Vest for kirken slår Gerritsgade et sving, og butiksfacaderne fortsættes.

En stor del af ejendommene langs Møllergade og Gerritsgade er opført i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor arkitekterne søgte inspiration i historiske stilarter som klassicisme og renæssance. Gadebilledet præges derfor af mange forskellige bygningsdetaljer og facadekompositioner. Ind imellem de historicistiske bygninger gemmer sig gamle købmandsgårde såvel som nyere ejendomme, og langs gågaderne findes både enkel funktionalisme og bombastisk modernisme.

Omkring Sct. Nicolai Kirke

Sct. Nicolai Kirke er antageligt opført i første halvdel af 1200-tallet som erstatning for en ældre kvaderstenskirke. Langkirken er oprindeligt opført i senromansk stil med munkesten, karakteristiske rundbuede vinduesåbninger og buefriser, men senere udvidelser har sat sine spor. Tårnet er fra midten af 1700-tallet og opført i gotisk stil med spidsbuet vindue og lanternespir. Omkring kirken og den trapezformede, granitbelagte kirkeplads er der et fint lille bymiljø, hvor ro og plads til ophold skaber kontrast til gågadernes pulserende byliv.

Pladsen afgrænses mod syd og vest af robuste rødstensbygninger i to etager med høj tagrejsning. Den ene er St. Nicolai Gaarden fra 1897. Ejendommen har historicistisk karakter, og bygningskroppens tyngde giver den en central plads i byrummet. På Kyseborgstræde mod syd ligger tre fredede bindingsværkshuse fra henholdsvis 1750 og 1751 og 1850. Husene bidrager til det historiske miljø omkring kirken og står i fin kontrast til de massive rødstensbygninger. På den østlige del af Skt. Nicolai Kirkestræde ligger tre byhuse fra slutningen af 1800-tallet.

De bærende bevaringsværdier i Middelalderbyen er:

  • det snoede gadeforløb og de små passager
  • terrænets stigninger og fald
  • skalaen i de enkelte gader og byrum
  • Møllegades profil
  • historiens nærvær i de mange gamle ejendomme

Middelalderbyens karakter er især sårbar overfor facadeændringer og dårligt tilpasset skiltning, samt nedrivninger med efterfølgende utilpasset nybyggeri. Desuden ses det mange steder, hvor vanskeligt det er at forene middelalderbyens rum med den moderne trafiks store parkerings- og vejarealer.

Alle bygninger opført op til år 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Kulturmiljøområdet er omfattet af lokalplan for facader og skiltning, Lokalplan nr. 290 , der blandt andet har til formål at sikre, at nybyggeri udformes i harmoni med den eksisterende bebyggelse og at udvendige synlige bygningsændringer, herunder opsætning af skilte, markiser m.v. sker på en sådan måde, at den enkelte bygnings arkitektoniske kvaliteter opretholdes, og at der tages hensyn til det omgivende miljø.

Se mere om kulturmiljøet Middelalderbyen i pdf:

 middelalderbyen_uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (2.6 MB) 

 

 

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Middelalderbyen med Svendborgs karakteristiske bakketerræn, Torvet, pladserne, sammenhængende husrækker og markante enkeltbygninger udgør tilsammen et værdifuldt kulturmiljø. Det fortæller historien om det ældste Svendborg og er med til at give ikke bare byen, men hele kommunen dens egenart og identitet. Selvom Middelalderbyen er i stadig forandring, er historien levende tilstede i bygninger og den rumlige struktur. Det er vigtigt at bevare, bygge videre på og formidle som en kulturressource.

Byrådet ønsker at bevare og forny området, så de historiske og arkitektoniske kvaliteter fastholdes og styrkes samtidig med, at der skabes plads til nyt indhold og nye aktiviteter. Målet er at skabe fleksible, mangfoldige og multikulturelle byrum, som kan tilgodese skiftende brug, ønsker og behov.

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.