Kommuneplan 2009

Strandvejskvarteret

Strandvejskvarteret er et villaområde, som er opstået i begyndelsen af 1900-tallet langs Svendborgsundkysten vest for færgestedet til Tåsinge. Området er blot ét af flere store, tæt bebyggede, villaområder, der ligger tæt omkring bykernen i Svendborg. Området fortæller både om byvækst og boligidealer i første halvdel af 1900-tallet. Med sin perlerække af eksemplariske villaer er området en guldgrube af stilarter og detaljer, som vidner om borgerstandens vilje til at ofre energi og ressourcer på et præsentabelt hjem - samtidig med at området er et tidligt eksempel på villaudstykningen som investeringsobjekt.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Strandvejskvarteret bevares og synliggøres som eksempel på byvækst og borgerskabets bygningskulturelle idealer i en dansk købstad i første halvdel af 1900-tallet.
  • fastholde området som et attraktivt boligområde.
  • udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.

Baggrund

Strandvejskvarteret ligger mellem kysten og jernbanen. På den anden led strækker området sig fra den gamle middelalderbys udkant ved Valdemarsgade og vestpå mod Svendborgsundbroen, og det er struktureret som et net af villaveje med Strandvejen som den gennemgående rygrad. Området kan ses som to selvstændige kvarterer - Lunden, udstykket omkring år 1900 med udgangspunkt i en bådehavn anlagt ved udgravning af en tidligere strandeng, og det lidt nyere kvarter i den østlige del med Willemoesvej, Herluf Trolles Vej og Otte Ruds Vej.

De to områder signalerer med deres forskellige vejføringer også skiftende byidealer: Det tidligste område Lunden er opbygget af lige vejstrækninger og med en vis monumental karakter, som blandt andet viser sig ved små pladsdannelser ved de afskårne hjørner ved krydsene mellem Strandvej og Rønnes Allé og Niels Juels Vej. Det lidt senere bebyggede Willemoes-kvarter synes med sine kurvede og organiske vejforløb påvirket af den engelske haveby-bevægelse. Et centralt element i Lunden er den udgravede bådehavn. Desværre er der ingen steder offentlig adgang helt ned til havnen, men nogle af de smalle bådejerlodder giver udsyn til den.

De bærende bevaringsværdier er

  • udstykningsstrukturen og vejstrukturen med tilhørende vejtræer
  • villabyggerier fra perioden 1900-1950 med fine arkitektoniske eksempler fra alle perioderne

Området er især sårbart overfor ufølsom istandsættelse af bygningerne, særligt oppudsning af blank mur, forkert udformning eller belægning på tage samt utilpassede vinduer. Områdets villaer har en størrelse, der oftest kan rumme et moderne liv, men et vist behov for tilbygninger kan ikke afvises. Tilbygninger bør udføres med stor omhu, og der kunne være behov for en vejledning i, hvordan man kan gennemføre tilbygninger, uden at det går ud over områdets karakter.

Strandparcellerne i den sydvestlige del af kulturmiljøet indgår i lokalplan 533 om ”Landskabsbevaring for dele af Rantzausmindekysten”. Bygninger opført op til 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Se mere om kulturmiljøet Strandvejskvarteret i pdf:

 strandvejskvarteret__uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (1.7 MB)

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af bygninger og anlæg indenfor kulturmiljøet. Her er det af stor betydning at omdannelse tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Strandvejskvarteret skal sikres og synliggøres som et karakterfuldt bykvarter med bymønstre og villabyggeri i forskellige arkitektonisk stil fra perioden 1900-1950.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet som et aktiv for ejerne, borgerne og besøgende. Kulturmiljøet skal kunne fortælle om datidens bygningskultur og samtidig fungere som ramme for et nutidigt, moderne liv.

Med en lokalplan indeholdende bevaringsbestemmelser vil det bedre være muligt at sikre bebyggelsens værdifulde arkitektoniske og historiske kvaliteter. Da haverne foran bygningerne er en vigtig del af helhedsbilledet, bør der også fastsættes bestemmelser for forhaverne.

Byrådet ønsker at samarbejde med beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer. 

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.