Kommuneplan 2009

Tåsingeoverfarten

Færgemiljøet omfatter de gamle færgelejer nordøst for Den Runde Lystbådehavn. Området strækker sig fra Færgevejs østside og inkluderer Færgegården og restaurant ”Borgen”.

I dag rummer denne del af området endvidere parkeringspladser, en grillbar og grænser op til en lille strand. De gamle færgelejer benyttes nu til lystbåde og er til dels omsluttet af lystbådehavnen. Færgegården bruges af lokale foreninger, og den ene af de store villaer, ”Borgen”, er indrettet til restaurant.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Tåsingeoverfarten bevares og synliggøres som eksempel på et i fysisk forstand mindre færgested, men med regional betydning.
  • muliggøre et samspil mellem karakteren af færgested og områdets nuværende anvendelse til maritime fritidsaktiviteter.
  • udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.

Baggrund

Tåsingeoverfarten, der tidligere var landets næstmest trafikerede færgerute – kun overgået af Storebæltsoverfarten – har tilsyneladende altid sejlet fra færgelejet vest for Svendborg til Vindeby på Tåsinge.

Miljøet bestod i sejlskibstiden af en træbro og af Færgegården, hvor rejsende kunne få kost og logi. Baronen på Valdemars Slot ejede overfarten (som blev forpagtet ud) frem til 1926, hvor fire Tåsinge-kommuner købte den. Frem til 1873 foregik overfarten med sejlbåde, som blev erstattet af hjuldamperen Fritz Juel og i 1926 af en motorbilfærge.

Betonbolværket stammer fra den seneste periode. I 1935 opførtes lystbådehavnen, som begrænsede anlægget mod sydvest. Overfarten blev flittigt benyttet, indtil Svendborgsundbroen mellem Svendborgog Tåsinge åbnede i 1966. Herefter fik anlægget lov at forfalde.

De bærende bevaringsværdier er:

  • de to bevarede færgelejer fra Tåsingeoverfarten
  • Færgegården og Borgen

Kulturmiljøets primære berettigelse er de bevarede færgelejer, men også de bevarede bygninger Færgegården og Borgen med sekundære aktiviteter i form af overnatnings- og bespisningsmulighed er vigtige for forståelsen af dette kulturmiljø. Færgelejernes eksistens kan blive truet ved en renovering eller udbygning af den omgivende lystbådehavn, men også ved at de ikke har en praktisk funktion i deres nuværende sammenhæng og derfor får lov til at forfalde.

Kulturmiljøet er, bortset fra Borgen, omfattet af lokalplan 513. Lokalplanen sikrer ikke færgelejerne som bevaringsværdige elementer. Bygninger opført op til 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). 

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Historien om færgefarten der bandt Tåsinge og Sydfyn sammen er en vigtig del af Svendborgs udviklingshistorie. Derfor bør de lidt glemte og hensygnende færgelejer trækkes frem, synliggøres og eventuelt tildeles en ny funktion. Som følge af renoveringsprojekt bliver færgelejet mod NØ renoveret, og færgelejet mod SV får en ny funktion, hvor spor fra det tidligere færgeleje bliver synligt i belægningen. Ved en fremtidig planlægning bør de endvidere sikres gennem lokalplanlægning. Nye anvendelser kunne være som kajplads for én af de gamle Vindebyfærger, eller som anløbssted for en sundfart eller en ny færgeforbindelse for cyklister og fodgængere mellem Vindeby og Svendborg. Se også kulturmiljøet A9 Hovedvejen

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.