Kommuneplan 2009

Falkenbjerg-området

Kulturmiljøet Falkenbjerg-området omfatter bebyggelserne ved Falkenbjerg, Hyrdebjerg, Struebjerg, Nylandsvej, Toftemarken, Klintemarken og Frilandsvej i den nordligste bydel af Svendborg. Kulturmiljøet rummer boligforeningsbyggerier fra 1930´erne til 1950´erne af forskellig type samt en kolonihaveforening.

Området fortæller om fremvæksten af den almennyttige boligsektor og om bestræbelserne på at skaffe gode, sunde og attraktive boliger til den voksende bybefolkning i midten af 1900-tallet. I området kan man få en helhedsoplevelse af en periode med vækst, der samtidig var båret af en stor social omsorg og vilje til at skabe gode forhold for befolkningens brede lag.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Falkenbjerg-området bevares og synliggøres som eksempel på bygningskultur og bykvalitet i boligforeningsbyggeriet i midten af 1900-tallet.
  • understøtte området som et attraktivt boligområde.
  • udvikling indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet .

Baggrund

Når man kører ad Mølmarksvej, kan man ikke undgå at bemærke en serie af sideveje med hver sin rækkehusbebyggelse: Falkenbjerg (1951), Hyrdebjerg (1949), Struebjerg (1957) og Nylandsvej (1938). På den modsatte side af Mølmarksvej ligger en bebyggelse med etageboliger på Klintemarken og Toftemarken (1961-69). På trods af at området således rummer flere forskellige typer bebyggelser, fremstår det alligevel med en klar, samlet karakter, som udtryk for fællesskabets boligområde. Bebyggelserne på "-bjergvejene" er alle række- eller kædehuse. Mellem vejen er der adgang til husenes baghaver via stier.

Bebyggelsen på ”-bjergvejene” er alle opført i røde tegl, hvilket understreger en helhed trods forskel i arkitekturen. Men netop bebyggelsernes forskellighed bidrager til en egen kvalitet i området: Nogle bebyggelser har et stærkt gavlmotiv som på Hyrdebjerg, mens andre er facadevendte som på Falkebjerg. Bebyggelsen på Nylandsvej, der er den tidligste i området, adskiller sig ved at være i gule tegl og ved at fortsætte på nordsiden af Mølmarksvej. En lille detalje er, at de fire huse tættest på Mølmarksvej er trukket lidt tilbage i forhold til Nylandsvej, så bebyggelsen på denne måde åbner sig op.

I modsætning til rækkehusbebyggelserne, der følger gaderummet, er Klintemarken/Toftemarken en parkbebyggelse, hvor de store, helvalmede længehuse i 3 etager ligger i et zigzag-mønster i et åbent landskab. Bebyggelsen får herved trods den ensartede arkitektur et varieret udtryk, samtidig med at den med sin højde danner en visuel kontrast til bebyggelserne på bjergvejene.

Bag etageboligerne ligger et kolonihaveområde, der er etableret så tidligt som 1943. Enkelte af bygningerne i kolonihaveområdet har en oprindelig karakter - det gælder for eksempel det fine lille fælleshus ved indgangen til haverne.

De bærende bevaringsværdier er:

  • områdets bebyggelses- og vejstruktur, herunder stierne mellem ”-bjergvejene”
  • bebyggelsen på Falkenbjerg
  • helheden af forskelligartede rækkehusbebyggelser på ”-bjergvejene”
  • kolonihavefunktionen

Bebyggelsens sårbarhed er minimal, da den almene ejerform i højere grad sikrer en ensartet vedligeholdelse. Dog kan ændringer, der ikke er arkitektonisk veltilpassede, ødelægge proportioner og karakter i de ret lavmælte rækkehusbebyggelser, ligesom etageboligerne ved udvendig renovering kan ændre karakter. Det overordnede indtryk af et område med bebyggelse i røde tegl bør bevares.

Området er omfattet af byplanvedtægt. Kun bygningerne på Nylandsvej har fået vurderet deres bevaringsværdi i 1998 og efter SAVE-metoden - Survey of Architectural Values in the Environment - idet de øvrige bygninger er opført efter 1940.

Se mere om kulturmiljøet Falkenbjergområdet i pdf:

 falkenbjergomraadet__uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (1.1 MB)

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af ældre bygninger og bykvarterer. Her er det af stor betydning, at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Falkenbjergområdet skal sikres og synliggøres som eksempel på helhedspræget med fine variationer i boligselskabsbyggerierne fra velfærdssamfundets opbygning i midten af 1900-tallet.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne, beboerne og borgerne. Kulturmiljøet skal kunne fortælle om datidens bygningskultur og samtidig fungere som ramme for et nutidigt, moderne liv.

Byrådet ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer. Når der fra boligselskabernes side er ønsker om om- og/eller tilbygninger i områdets bebyggelser, ønsker Byrådet en dialog om, hvordan det bedst kan ske i respekt for kulturmiljøets værdier og kvaliteter. 

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.