Kommuneplan 2009

Grev Schacks Vej

Kulturmiljøet Grev Schacks Vej er et boligområde, der er bygget i perioden omkring 1. verdenskrig. Kædehusbebyggelsen på den nordvestlige del af Grev Schacks Vej er opført af Arbejdernes Andels-Boligforening. Bebyggelsen på Grev Schacks Vej vidner om enkelhed og klar helhedstænkning, og byggeriet er præget af solide håndværksmæssige byggetraditioner.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Grev Schacks Vej bevares og synliggøres som eksempel på bygningskultur og bykvalitet i boligområder i de første årtier af 1900-tallet.
  • understøtte området som et attraktivt boligområde.
  • udvikling indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.

Baggrund

Grev Schacks Vej ligger i et boligområde vest for Caroline Amalielund. Mod syd ligger Svendborgs politistation og et institutionsområde med julemærkehjemmet Holbøllsminde, opført i 1913, som den ældste bygning. Grev Schacks Vej rummer to forskellige boligbebyggelser, der begge er opført i perioden 1918-1920.

Husene i kædehusbebyggelsen på den nordøstlige side af vejen er stramt symmetriske og ligger taktfast på lige linje langs vejen. Bebyggelsens enkle udtryk og de skarpt skårne volumener giver et harmonisk forløb. De åbne forhaver understreger bebyggelsens rytme og regelmæssighed. Den hvide bebyggelse skiller sig ud fra områdets enfamiliehuse og har med sin ensartethed byggeforeningens eller arbejderkvarterets disciplinerede præg.

Langs det buede forløb på Grev Schacks Vejs sydøstlige del ligger 14 villaer regelmæssigt placeret. Villaerne ligger langt fremme på grundene og danner et velafgrænset gaderum, der afsluttes af en rundkørsel og en dobbeltvilla, der fungerer som point de vue. Villaerne er ensartede med detaljer, der varierer og dermed tilføjer gadebilledet en fin, nuanceret oplevelseskvalitet. En enkelt villa skiller sig ud ved at være pudset, og to villaer har ikke de karakteristiske sidestillede frontkviste.

De bærende bevaringsværdier er:

  • kædehusbebyggelsen med 16 hvidpudsede dobbelthuse forbundet af lave mellembygninger med et ensartet og disciplineret præg
  • bebyggelsen med ensartede villaer på den sydøstlige del af Grev Schacks Vej
  • det helstøbte gadeforløb
  • dobbeltvillaen som point de vue for enden af den let buede vej
  • små, enkle variationer i bygningsdetaljerne

Den hvide kædehusbebyggelse har stor arkitektonisk kvalitet, men er præget af en række individuelle bygningsændringer, som ikke blot er iøjnefaldende og forskellige fra bygning til bygning, men også forskellige fra bolig til bolig i den samme bygning. Dette giver bebyggelsen et uhomogent og broget indtryk, som strider mod bebyggelsens enkle stringens. Det vil kræve en målrettet indsats med vejledning at sikre såvel bebyggelsesmønsteret i sin helhed som de velproportionerede huses fint nuancerede detaljer.

Villaerne i vejens sydøstlige bebyggelse er mere robuste end kædehusene. Her er rødstensvillaerne primært sårbare overfor større forandringer som oppudsning af facaderne eller ændringer af tagformen. Vinduerne bør fremstå opsprossede med lyse rammer. Skure og carporte bør undgås i forhaverne.

Alle bygninger opført op til år 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Se mere om kulturmiljøet Grev Schacks Vej i pdf:

 grev_schacks_vej__uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (1.8 MB)

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af ældre bygninger og bykvarterer. Her er det af stor betydning, at omdannelse tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Grev Schacks Vej skal sikres og synliggøres som eksempel på boligbyggeri fra industrialiseringens tidsalder.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne, beboerne og borgerne. Kulturmiljøet skal kunne fortælle om datidens bygningskultur og samtidig fungere som ramme for et nutidigt, moderne liv.

Med udarbejdelse af en lokalplan med bevaringsbestemmelser vil bebyggelsens enkelhed og homogenitet bedre kunne sikres. Dette kan blandt andet gøres ved at fastsætte bestemmelser for facader og tagflader, herunder valg af dørblade, opsprosning og formatering af vinduer samt farvesætning og materialevalg.

Da de åbne forhaver foran bygningerne er en vigtig del af helhedsbilledet, bør der også fastsættes regler for, hvorledes forhaverne må indrettes. Skure og hegn bør undgås. Garager i mellembygningerne bør ligeledes undgås, idet garageportene fremstår markant anderledes end de buede døråbninger, der ellers findes. Skal der af hensyn til parkeringssituationen i området gives tilladelse til garager, bør der være faste regler for farvesætningen af garageportene.

Byrådet ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer. 

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.