Kommuneplan 2009

Kulturmiljø i byområder

Hvor landsbyerne oprindeligt var baseret på landbrug, kan byerne på mange måder ses som hjemsted for handel, service og produktion. Ud over de mange landsbyer og købstaden Svendborg opstod der i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet en ny bytype, stationsbyen, der voksede op ved jernbanestationer. Der blev også dannet andre ny byer, de såkaldte rurale byer, typisk ved store landeveje. Fra begyndelsen af 1800-tallet blev også skolevæsenet udviklet. I Skårup etableredes Skårup Seminarium og i årtierne på begge sider af år 1900 opstod et høj- og friskolemiljø både ved Ollerup og på Vejstrup-egnen.

Med industrialiseringen satte især nye boligtyper og forstæder præg på byerne. I første halvdel af 1900-tallet spillede bolig- og byggeforeninger en stor rolle i udviklingen af bymiljøet med arkitektoniske helhedsplaner, som det bl.a. ses på Grev Schacks Vej. Først efter 2. verdenskrig tænkte man i enfamiliehuse til almindelige svendborgensere, og byen fik sine første parcelhuskvarterer.

De rekreative, grønne områder fik stor betydning for byernes udvikling. Caroline Amalielund vidner i dag om borgernes rekreative fornøjelser gennem næsten 200 år med stianlæg og teater. Det folkelige fritidsliv har også sat andre spor - mest markant i form af Høje Bøge Stadion.

Afsnittet om Kulturmiljø i byområder indeholder beskrivelse af de udpegede, bevaringsværdige kulturmiljøer, der knytter sig til kulturhistorien i byområder, der ligger udenfor Svendborg bymidte:

Klik på kulturmiljøerne i kortet for at læse mere.

 

For hvert kulturmiljø er der en detaljeret redegørelse for baggrunden for udpegningen, de bærende bevaringsværdier for kulturmiljøet og sårbarheden. Det udgør de særlige hensyn, der skal tages planlægning og administration indenfor kulturmiljøet.

Det er hensigten, at kulturmiljøudpegningerne også skal være et dialogredskab til at udbrede oplysning om og engagement for kulturmiljøværdierne. Den bedste beskyttelse ligger i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og det offentlige viser området. 

Hvad er et kulturmiljø?

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. 

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.