Kommuneplan 2009

Stenstrup teglværkerne

Kulturmiljøet Stenstrup teglværkerne er et industriområde med omfattende råstofindvinding, som blev etableret i midten af 1800-tallet og til dels stadig er i drift. Området fortæller om udnyttelsen af naturgrundlaget i form af de rige forekomster af fint ler i Stenstrup Issø. Teglværksdriften har i en periode givet vækst og økonomi til lokalsamfundet og haft en afgørende indflydelse på bebyggelser og infrastruktur i Stenstrup-Kirkeby. Oplevelsen af området er som en skattejagt, hvor sporene efter teglværkerne ses overalt, når man kigger godt efter.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Stenstrup teglværkerne bevares og synliggøres som et unikt, stemningsfuldt område med karakteristiske bebyggelser og kulturlandskabselementer fra teglværksindustrien.
  • understøtte en videreudvikling af områdets oplevelsesværdier som et aktiv i Stenstrup.
  • udvikling indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.

Baggrund

Området omfatter en række kulturelementer relateret til teglværksdriften langs med Assensvej. Udover enkelte rester af selve teglværkerne - der har været 7 indenfor kulturmiljøets område - findes en række tidligere teglværksdirektørboliger, administrationsbygninger, arbejderboliger, vidtstrakte lergrave samt spor efter tipvogns- og jernbaneanlæg til de enkelte teglværker. Endelig er det karakteristisk, at der findes kasserede mursten i jorden overalt i området.

Ingen af de oprindelige teglværker er tilbage i dag. Dog kan der ved jernbanestationen Stenstrup Syd ses ruinen af et af de oprindelige teglværker. Petersminde Teglværk er fortsat i drift men med nye bygninger. Desuden indgår der sandsynligvis dele af det oprindelige Egebjerg Teglværks bygninger i det, der på nuværende tidspunkt fungerer som bygninger for Ollerup Maskinstation.

De mest iøjnefaldende spor er de markante direktør- og teglværksejervillaer, som findes i området. De adskiller sig markant fra den øvrige bebyggelse ved størrelsen og en rig, næsten pyntesyg detaljering. Det har utvivlsomt været lønsomt at drive teglværk i Stenstrup. Udover disse villaer er der også en række tidligere administrationsbygninger indenfor området.

Når man bevæger sig lidt væk fra vejene ses lergravene som udstrakte kunstige sølandskaber på begge sider af jernbanen. Det er meget markante spor, som rummer store oplevelsesværdier. De mindre grave er i nogen grad tilvoksede med krat, mens de store lergrave står med åbne vandflader. Mellem lergravene er der flere steder dæmninger, og som til dels er opbygget af kasserede teglsten fra produktionen.

Fra teglværksruinen ved Stenstrup Syd kan spores tracéet af et sidespor til en jernbane, som har forbundet værkerne vest for banen med hovedsporet.

Som det sidste og måske mest undselige kulturspor må nævnes hele bebyggelsen langs Assensvej. Bebyggelsen falder i to dele med hver sin karakter. Ved Stenstrup Syd er en lille gruppe småhuse bygget tæt sammen i trekanten mellem Assensvej, Banen og Hedevej. Bebyggelsen har formentlig været arbejderboliger og har med sin tætte og enkle karakter bevaret et umiskendeligt arbejderpræg. Den anden del ligger på begge sider af Assensvej fra Rødmevej ind mod selve Stenstrup by. Også denne del har karakter af arbejderboliger, men de er generelt lidt større og mere velbyggede. Bebyggelsen i kulturmiljøet adskiller sig fra stationsby-bebyggelsen i Stenstrup ved at være uden butikker og stationsbyens andre mere repræsentative bygningstyper.

De bærende bevaringsværdier er:

  • lergravene
  • direktørboligerne overfor helhedsindtrykket af arbejderbebyggelserne med deres enkle, prunkløse karakter
  • ruinerne af teglovne ved Stenstrup Syd
  • spor af sidespor til jernbanen, transformertårnet og teglværksskorstenen

Resterne af ovnruinerne ved Stenstrup Syd kræver en umiddelbar bevaringsindsats, hvis de skal reddes. Øvrig bebyggelse er især sårbar overfor utilpasset istandsættelse og tilbygning. Dette gælder særligt direktørvillaerne. Lergravene og deres nærmeste omgivelser har i dag status af beskyttet natur - eng, sø og mose. De landskabelige værdier i lergravsområderne trues af tilgroning. Hele kulturmiljøområdet indgår i det værdifulde geologiske interesseområde Stenstrup Issø. Området er endvidere råstofinteresseområde for ler.

Der er udarbejdet lokalplaner eller formuleret byplanvedtægter for forskellige dele af området dog uden bevaringsbestemmelser. Bygninger opført op til 1970 har i 2011 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Se mere om kulturmiljøet Stenstrup teglværkerne i pdf:

 stenstrup_teglvaerkerne__uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (1.3 MB)

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af de ældre bygninger og anlæg indenfor kulturmiljøet. Her er det af stor betydning, at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Stenstrup teglværkerne skal bevares og synliggøres som eksempel på udnyttelse af det værdifulde råstof, leret, i et vigtigt, tidligere industriområde på Sydfyn.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne, borgerne og turister. Området har haft stor betydning for byvækst i Stenstrup og Kirkeby, og de tilbageblevne ruinspor og lergravene spiller en vigtig rolle i at synliggøre områdets fortællinger og traditioner fra teglværksindustrien.

Blandt konkrete initiativer til at udnytte og bygge videre på kulturmiljøets potentialer kan være etablering af en landskabspark med landskabspleje, offentlige oplevelses-/fortællestier og suppleret med formidling om teglværkshistorien. Kulturmiljøelementer og ”monumentaliserede” ruiner kan indgå som oplevelseselementer i parken.

Byrådet ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer.

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.