Kommuneplan 2009

A9 hovedvejen

Indtil åbningen af Svendborgsund-broen og Svendborg-motorvejen var A9 med færgeforbindelser gennem mere end 200 år hovedvejen mellem Odense, Svendborg og Langeland. Gennem tiden er vejforløbet ændret, især efter opførelsen af Svendborgsund-broen, Langelandsbroen og færgefartens ophør.

A9 er udpeget som kulturmiljø for trafik i Svendborg Kommune. Vejstrækningen som kulturmiljø fortæller både om kommunikationen mellem land og by og om infrastrukturens strategiske betydning og udvikling gennem de seneste 200 år på Sydfyn. Særligt i de tyndt befolkede egne nord for Svendborg synes vejen at have suget liv til sig og skabt aktivitet. 

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet A9 hovedvejen bevares og synliggøres som den vigtigste trafikåre på Sydfyn før Sundbrovejen og motorvejen
  • kulturmiljøets potentialer videreudvikles i nytænkende formidling og aktiviteter

Baggrund

A9 løber over 26 km gennem Svendborg Kommune, fra den kommer ind i kommunen lige syd for Kværndrup, og indtil den når Vemmenæs færgehavn i syd. Strækningerne nord og syd for Svendborg by præges af det udrettede forløb med lange lige strækninger, som blev skabt omkring år 1800.

Nord for Svendborg løber vejen gennem et tyndt befolket område præget af skov. Her ses langs vejen spredt bebyggelse og sjældent mere end 4-5 huse samlet som i "byerne" Højslunde og Dongs Højrup. Til gengæld har der i disse småbyer førhen samlet sig en imponerende række aktiviteter. I Højslunde var der blandt andet skole, bageri og forsamlingshus, og lidt længere mod syd omkring Sundshøj Møllegård var der et savværk og autoforretning. I Dongs Højrup var der både købmand, smedje, maskinstation og lidt længere mod syd endnu en skole samt en forskole. Trods den sparsomme bebyggelse må man forestille sig, at der har udspillet sig et livligt handels- og erhvervsliv, der var koncentreret omkring den smalle livline, som hovedvejen udgjorde.

Ind gennem Svendborg har vejen undergået en del forandringer gennem tiden. Det oprindelige forløb har været ind til middelalderbyen, hvorfra man har snørklet sig ud til færgestedet mod Tåsinge ved Færgevej. Kulturmiljøområdet overlapper her et selvstændigt kulturmiljø, Tåsingeoverfarten. På naboområdet blev Den runde Lystbådehavn anlagt i 1935. I slutningen af 1800-tallet er Valdemarsgade anlagt og har sikkert fungeret som datidens omfartsvej for dem, der skulle direkte til færgestedet. Endnu senere er Svendborgsund-broen opført (indviet 1966), og dermed blev hovedvejens forløb ført udenom midtbyen.

Ved havnen i Vindeby findes det ældre vejforløb fra færgelejet endnu, ligesom både færgeleje og færgegård også her er bevaret. Denne del af miljøet er imidlertid i ret stor grad overlejret af nyere havneanlæg og bymæssig bebyggelse. Syd for Vindeby er vejen også blevet udrettet. I modsætning til hovedvejens forløb nord for Svenborg by er området her frugtbart landbrugsland.

Mellem Bregninge og Lundby ligger en række karakteristiske statshusmandsbrug i Bedre Byggeskik tæt op ad vejen på begge sider, og i det hele taget er der her en tættere bebyggelse med flere små samlinger af huse, som til gengæld stort set alle var til jordbrug og beboelse. I landsbyerne ses dog enkelte erhverv som tydeligvis knytter an til hovedvejen: Bregninge Kro og en møbelforretning samt tankstation og automekaniker i Lundby. Kulturmiljøområdet overlapper på denne strækning kulturmiljøet for Valdemars Slot, hvis områdeafgrænsning er defineret ved herregårdens ejerlavsgrænse.

Ved Lunkebugten løber det oprindelige forløb langs kysten mod Vemmenæs. Denne del af vejen kantes ud mod vandet af allétræer, som giver en flot indramning af udsigten. Hvor vejen drejer ind over halvøen er bydannelsen Vemmenæs opstået, som en langstrakt række af småhuse på begge sider af vejen, før forløbet slutter ved Vemmenæs Færgehavn for enden af en lang mole. Også her findes færgegården som en markant bebyggelse i det åbne kystlandskab.

De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet A9 hovedvejen er:

  • bevarede dele af det gamle vejforløb syd og nord for Svendborg, herunder rastepladser og matrikulære restarealer, der er blevet til ved senere udjævninger af vejens sving og færgegårde med tilhørende havne- og moleanlæg
  • de bygninger, som har rummet butikker eller andre erhvervs-, service- og fællesfunktioner langs vejen
  • den karakteristiske bebyggelse med facadevendte længehuse i vejbyen Vemmenæs

Kulturmiljøet omkring A9 er sårbart overfor trafikale ændringer (anlæg af rundkørsler m.v.), der slører vejens karakter med de lange, næsten øde strækninger. Den tilknyttede bebyggelse i punktvise delmiljøer er i nogen grad udsat for funktionstømning, særligt nord for Svendborg. Dertil kommer, at boliger tæt på vejen ofte er mindre attraktive, og det kan medføre gradvis forfald af bygningerne.

Bygninger opført op til år 1940 indenfor den del kulturmiljøet, der ligger i det tidligere Gl. Svendborg Kommune har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Bygninger indenfor den del af kulturmiljøet, der ligger nord for Jernskovs Hjørne har ikke fået vurderet deres bevaringsværdi.

Se mere om kulturmiljøet A9 hovedvejen i pdf:

 a9_hovedvejen__uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (796.9 KB)

 

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

A9 hovedvejen har en særstilling blandt de udpegede kulturmiljøer i kraft af sin store geografiske udstrækning. Vejen har været med til at binde mange af kommunens lokalsamfund sammen gennem tiden. Udadtil viser vejforløbet, hvordan Sydfyn historisk har været forbundet med den store omverdens landevejstrafiknet og om service for gennemrejsende.

Byrådet vil tage initiativ til, at alle bygninger opført frem til 1970 indenfor kulturmiljøet bliver SAVE-registret. Endvidere vil det kunne komme på tale at udarbejde en samlende vedligeholdelsesplan for vejstrækningerne samt småbygninger, anlæg og landskabselementer.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne, borgerne og turister. Kulturmiljøet rummer interessante oplevelsespotentialer i form af formidling af det særegne kulturmiljø samt udviklingstiltag eksempelvis målrettet cykelturismen med cykelfærger, madhuse, fredeliggjorte cykelveje o. lign. 

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.