Kommuneplan 2009

Hesselagergård

Kulturmiljøet Hesselagergård omfatter herregårdens ejerlav, som rækker helt ud til Storebæltskysten. Hesselagergård blev oprettet i senmiddelalderen. Området fortæller om relationen mellem selve herregårdsanlægget og landskabet. Hovedbygningen til Hesselagergård er et enestående eksempel på et fritliggende renæssancehus, anlagt som adelssæde med repræsentativ status ved opførelsen 1538-1550 for rigskansler Johann Friis. 

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Hesselagergård bevares og synliggøres som et typerent herregårdslandskab med en unik hovedbygning, der er et højdepunkt i nordeuropæisk borgbyggeri

Baggrund

Hesselagergård ligger øst for Hesselager by, og ejerlavet ligger rundt om herregårdens bygningskompleks og i en strimmel ned mod Storebælt langs med Tange Å. Selve gården ligger netop dér, hvor åens nordlige og sydlige løb mødes og har leveret vand til voldgrave og en nu forsvundet vandmølle syd for selve hovedgården.

En snoet vej gennemløber ejerlavet fra nord til syd og giver adgang til godset. Det er karakteristisk, at vejen udenfor ejerlavet følger de udskiftede landsbyejerlavs rette skelforløb. Overgangen til herregårdslandskabet markeres således af vejens snoninger. Samtidig ligger ejerlavet netop på ådalens sider.

Herregården er omkranset af skov, som fortsætter ned mod kysten med et smalt engstykke langs selve åløbet. Det giver et fint forløb, når man følger markvejen langs engen, omgivet af skov til begge sider.

Nord og vest for herregården ligger større sammenhængende marker. Ejerlavet fremstår på den måde som et typerent herregårdsejerlav med store velafgrænsede skove, marker og enge. Kun helt ude ved kysten ses en mindre skala i landskabet, idet en række mindre lodder er udstykket og bebygget.

De bærende bevaringsværdier er:

  • herregårdsejerlavets velbevarede struktur med marker, enge, skovarealer og vejforløb
  • voldgrave, sluseanlæg og kanaler i forbindelse med hovedbygning og den tidligere vandmølle
  • hovedbygningen, der er kendt som et af hovedværkerne i dansk renæssancearkitektur
  • bebyggelsen omkring hovedbygningen med undtagelse af to nyere maskinhuse/ladebygninger
  • husene med udhuse i skoven og elektricitetsværksbygningen
  • vejtræer, diger og de store træer langs kanaler og frit på markerne

Området vurderes ikke umiddelbart som meget sårbart. Der drives landbrug og skovdrift, og hovedparten af bygningerne fremstår velholdte. Mest truet forekommer den lille elværksbygning. Herudover kan der være en tendens til tilgroning i den østlige del af ejerlavet ned mod vandet.

Hovedbygningen er fredet efter bygningsfredningsloven. Alle øvrige bygninger inden for kulturmiljøet har ikke fået vurderet deres bevaringsværdi. Den sydøstlige del af kulturmiljøet syd for Gl. Lundeborgvej er fredet efter Naturfredningsloven i 2010, og hvor Svendborg Kommune er plejemyndighed og udarbejder naturplejeplan.

Hesselagergård kan kun ses udefra, og der er kun adgang efter aftale.

Se mere om kulturmiljøet Hesselagergård i pdf:

 hesselagergaard_uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (1.7 MB)

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Byrådet vil værne om de landskabsværdier, der knytter sig til herregårdslandskabet og den særlige bygningskultur.

Herregården Hesselagergård er en vigtig del af den store fortælling om de mange herregårde i Svendborg Kommune. Hovedbygningen på Hesselagergård har høj arkitektonisk værdi. Herregårdens herligheder knytter sig til de store karakteristiske bygninger og vidstrakte marker og er grunden til, at Margueritruten går her omkring.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne og turister. Inden for kulturmiljøets område vil Svendborg Kommune i forbindelse med ansøgninger om byggeri, til- og ombygninger, nedrivninger, anlægsarbejder og andre ændringer, der kan påvirke oplevelsen eller kvaliteten af kulturmiljøet, stille krav om dokumentation for, at der tages hensyn til de bærende bevaringsværdier, og hvordan kulturmiljøets potentialer udnyttes.

Oplevelserne omkring Hesselagergård kan med fordel udbygges og indgå i en samlet formidling om herregårde på Sydfyn.

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.