Kommuneplan 2009

Hvidkilde

Kulturmiljøet Hvidkilde omfatter herregårdens ejerlav, der går tilbage til 1300-tallet eller tidligere. Området rummer en rig, velbevaret bygnings- og landskabskulturarv, der anskueliggør herregårdsanlæggets udvikling gennem tiden. 

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Hvidkilde bevares og synliggøres som eksempel på et velbevaret herregårdsmiljø.

Baggrund

Hvidkildes herregårdsejerlav dækker et stort areal omkring Hvidkilde Sø og nordpå mod Kirkeby Sand. Selve anlægget med hovedbygningen ligger i den vestlige del ned mod Hvidkilde sø. Her var der vand til voldgrave og vandkraft, så det har været et godt sted at lægge gården. Hvidkilde var i øvrigt længe hovedsæde i baroniet Lehn, som også omfattede nabohovedgården Nielstrup.

Ejerlavet kan deles i tre omtrent lige store dele. Syd for hovedgårdsanlægget er der dyrkede jorde med et lille skovområde, Amalielyst, ned mod Hvidkilde Sø. Den midterste del omfatter hovedgårdsanlægget og åbne marker, mens den nordligste tredjedel af ejerlavet er dækket med skov. Denne fordeling er i store træk bevaret fra gammel tid. Dog er skoven mod nord i dag mere omfattende end tidligere. Det ses blandt andet ved, at gården Dyrehavegård i dag er omgivet af skov, hvor den tidligere lå i en stor lysning i skoven med plads til marker. Rester af endnu en gård, Fruens Vænge, gemmer sig angiveligt også i skoven. Stendigerne omkring Fruens Vænges marker findes endnu.

Herregårdens ladegård ligger højt i forhold til landevejen og er derfor markant synlig, når man passerer. Herfra er der flotte udsigter over det ret kuperede udstrakte marklandskab mod nord. Selve bygningsanlægget er meget sammensat og har ikke en stor symmetrisk plan, men de fleste bygninger er gode og velbevarede, især de store rumdannende bygninger, som de tre primære avlsbygninger. I den vestlige del af ejerlavet er dele af det tidligere haveanlæg overgået til en blanding af eng og små skovområder, hvilket kan virke lidt usammenhængende.

Selve hovedbygningen ligger markant ved bredden af Hvidkilde Sø. Hovedvejen snor sig ind mellem søen og hovedbygningen. Ved siden af ligger den fine Røde Mølle lige op til landevejen, der løber på en dæmning mellem sø og mølle.

Flere bygninger ligger spredt i ejerlavet. Lehnshøj i den østligste udkant af ejerlavet, og Skovridergård ved siden af førnævnte Dyrehavegård er vel de mest markante. De fleste øvrige bygninger er næsten alle af samme type, og har karakter af land- og skovarbejderboliger. Længst mod nord, og delvist uden for ejerlavet, ligger Hvidkilde Savværk. Savværket ligger op til Odense-Svendborg-jernbanen, lige overfor Kirkeby station som i dag er beboelse. Selve savværket står tomt, og de mange lagerbygninger anvendes tilsyneladende til blandet oplag.

De bærende bevaringsværdier er:

  • herregårdspræget i de udstrakte skove og åbne marker
  • bygningsanlægget ved selve hovedgården: hovedbygningen og ladegården
  • bevarede rester af alléer og haveanlæg
  • vandmøllerne med tilhørende vandregulering
  • landarbejderboligerne spredt i landskabet
  • Dyrehavegård og Skovridergård
  • savværket og stationen
  • Lehnshøj

Selve herregårdsanlægget fremstår velholdt. De mest sårbare dele omfatter landskab og haveanlæg. Umiddelbart omkring hovedbygningen er landskab og haveanlæg i nogen grad udsat for tilgroning og manglende pleje. Savværket trues af forfald ligesom resterne af Fruens Vænge. Det er væsentligt at bevare de rene udsigter til og fra ladegården.

Hovedbygningen på Hvidkilde og Lehnshøj er fredede. Alle bygninger opført op til år 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Hvidkilde kan kun ses udefra, og der er kun adgang efter aftale.

Se mere om kulturmiljøet Hvidkilde i pdf: 

 hvidkilde_uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (2.6 MB)

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Byrådet vil værne om de landskabsværdier, der knytter sig til herregårdslandskaberne og den særlige bygningskultur. Herregården Hvidkilde er en karakteristisk skovrydningsgård, som den overvejende del af kommunens hovedgårde er det. Den store andel af skovrydningsgårde vidner om et fordums landskab med store skove og dermed en ressourcerigdom, som stadig den dag i dag er et vigtigt aktiv på Hvidkilde.

Herregårdsmiljøet Hvidkilde har mange typer af bygninger spredt i ejerlavet, og de velbevarede bygninger et godt eksempel på, hvordan en velholdt bygningskultur indenfor herregårdsmiljøet kan binde området sammen.

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet Hvidkilde, som et aktiv for ejeren, borgere og turister. Inden for kulturmiljøets område vil Svendborg Kommune i forbindelse med ansøgninger om byggeri, til- og ombygninger, nedrivninger, anlægsarbejder og andre ændringer, der kan påvirke oplevelsen eller kvaliteten af kulturmiljøet, stille krav om dokumentation for, at der tages hensyn til de bærende bevaringsværdier, og hvordan kulturmiljøets potentialer udnyttes.

Oplysning og formidling om Hvidkildes herregårdshistorie kan med fordel udbygges og indgå i en bredere formidling om herregårde på Sydfyn. Restaurering af bærende kulturhistoriske elementer så som haveanlæg eller savværket vil kunne bidrage til at øge oplevelsesindholdet i kulturmiljøet.

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.