Kommuneplan 2009

Kulturmiljø på landet

Kommunens kulturmiljøerne uden for byerne er især præget af de særlige vilkår som landskabet tilbyder i form af et frugtbart bælte langs kysten og et mere ugæstfrit, kuperet og skovvokset bagland.

I de første mange århundreder efter de nuværende landsbyers etablering i 1000-1100 årene var store dele af det indre land bag kysten stort set ufremkommeligt. De mange herregårde har senere sat et væsentligt præg på landskabet og gør det stadig i dag.

Efter landboreformer i 17-1800-tallet blev mange gårde fra landsbyerne flyttet ud på markerne. Det betød også, at fællesskabsfunktionerne ikke længere naturligt hørte hjemme i de gamle landsbykerner. Så forsamlingshuse, skoler og mejerier blev ofte anlagt ude i det åbne land. Mange steder ses også udparcelleringer til husmandskolonier på de mindre frugtbare marginaljorder.

Hovedvej A9 gennemløber kommunen fra nord til syd, og viser på denne måde et tværsnit gennem dels det ufrugtbare, spredt beboede bagland, dels det frugtbare Tåsinge og mellem disse områder Svendborg Sund og købstaden Svendborg.

Afsnittet Kulturmiljø på landet indeholder beskrivelse af de udpegede, bevaringsværdige kulturmiljøer på landet i Svendborg Kommune:

 Klik på kulturmiljøerne i kortet for at læse mere.

For hvert kulturmiljø er der en detaljeret redegørelse for baggrunden for udpegningen, de bærende bevaringsværdier for kulturmiljøet og sårbarheden. Det udgør de særlige hensyn, der skal tages op ved planlægning og administration indenfor kulturmiljøet.

Det er hensigten, at kulturmiljøudpegningerne også skal være et dialogredskab til at udbrede oplysning om og engagement for kulturmiljøværdierne. Den bedste beskyttelse ligger i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og det offentlige viser området. 

Hvad er et kulturmiljø?

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. 

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.