Kommuneplan 2009

Landet

Kulturmiljøet Landet er en bymæssig bebyggelse på landet midt på Tåsinge. Til forskel fra oprindelige landsbyer med rødder tilbage i middelalderen er byen først er opstået i andelstiden i slutningen af 1800-tallet. Området fortæller om, hvordan 18-1900-tallets nye fælles funktioner på landet visse stedet blev placeret centralt i ellers bebyggelsestomme dyrkningslandskaber, hvor tilgængeligheden var god.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Landet bevares og synliggøres som eksempel på en ny by fra andelstiden
  • udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet

Baggrund

Landet ligger midt på Tåsinge ved et vejkryds mellem Skovballevej, Elvira Madigans Vej og Tinghavevej. Den første bebyggelse opstod langs med vejene tæt på sognets ensomt beliggende kirke og præstegård og bestod af forsamlingshus, brugsforening, frysehus, forretninger og håndværksbeboelse. Flere af disse funktioner findes stadig i byen.

Kirken ligger i den østlige udkant af byen. Lige ved siden af kirken ligger Taasinge Forsamlingshus, der er Danmarks eneste nyklassicistiske forsamlingshus og tegnet af arkitekten Ejnar Mindedal Rasmussen. Kirke og forsamlingshus danner et eget miljø langs Elvira Madigans Vej. For enden af vejen ligger brugsforeningen i sigtelinjen. Firkanten Tinghavevej, Skovballevej og den vinkelformede Biblioteksvej udgør byens kerne, hvor stort set alle funktioner, butikker og håndværk var samlet. Iblandet den øvrige bebyggelse ligger enkelte udflyttede gårde og husmandssteder, som er blevet indarbejdet i den nye bydannelse.

På nuværende Biblioteksvej opførtes den tidligste boligbebyggelse, sammen med enkeltstående villaer langs Tinghavevej og Skovballevej. I forlængelse af sidstnævnte bebyggelse er siden opstået et lille parcelhuskvarter.

De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet Landet, er

  • bygningerne, der fortæller om tidligere fælles funktioner i byen: forsamlingshus, brugs, jordemoderhus, lægehus, dyrlægehus, skole, bibliotek og fattiggård
  • de tidligste villaer, der knytter sig til bydannelsen på stedet
  • præstegårdens enkesæde

Kulturmiljøet er især sårbart overfor funktionsændringer og ombygninger, der skjuler den oprindelige bebyggelsesstruktur og andelsbyens karakteristiske bygninger.

Skovballevej nr. 21, bondegård fra 1825 og tidligere enkesæde til præstegården, er fredet efter Bygningsfredningsloven. Et par repræsentativt udvalgte bygninger opført op til år 1970, har i 2011 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Alle øvrige bygninger opført op til år 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Se mere om kulturmiljøet Landet i pdf:

 landet_uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (1.2 MB)

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af ældre bygninger. Her er det af stor betydning, at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Landet skal sikres og synliggøres som eksempel på nydannede byer på landet i andelstiden. Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejere, beboere og besøgende i området. Kulturmiljøet skal kunne fortælle om andelstidens bygningskultur og samtidig fungere som ramme for et nutidigt, moderne liv.

Byrådet vil tage initiativ til, at alle bygninger opført frem til 1970 indenfor kulturmiljøet bliver SAVE-registret. Der er ikke udarbejdet lokalplan for den del af Landet, der udgør kulturmiljøets område. En lokalplan med bevaringsbestemmelser vil kunne give bedre muligheder for at sikre kulturmiljøet.

Byrådet ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer. 

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.