Kommuneplan 2009

Stævningsskove - kulturlandskabselement

Der er kun få stævningsskove tilbage i Danmark, og den klassiske brug af stævningsskoven er stort set ophørt. Udover den kulturhistoriske fortælleværdi indeholder stævningsskove også mange naturværdier, idet den biologiske mangfoldighed er stor.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • bevare, synliggøre og udbrede engagement for de udpegede stævningsskove.

Baggrund

Statslige interesser og krav

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013.

Det er statens interesse, at også de mere ydmyge kulturhistoriske spor kortlægges, beskrives og sikres. Staten ønsker, at indsatsen retter sig mod sporene efter menneskers virksomhed i alle perioder, fra forhistorisk tid og middelalder til nyere tid og nutiden, og at der sker en formidling af kulturarven. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af de væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.

Stævningsskove

I stævningsskovene er en årtusindgammel naturtilstand bevaret, samtidig med at den kulturhistoriske arv er holdt i hævd. Stævningsdrift af skovene kan føres helt tilbage til jægerstenalderen for 6-8.000 år siden. Træet fra stævningsskovene har været anvendt til husbygning, hegning ("gærdsel") og brændsel. Den biologiske mangfoldighed er stor.

Stævningsdrift

Ved stævningsdrift fældes træerne hvert 15.-20. år, og næste generation af træer dannes ved, at træet skyder igen fra stubben. Der plantes ikke nye træer, kun vind- og fuglespredte frø kan måske nå at spire, hvis der skulle opstå en lysning. Der sprøjtes og gødskes aldrig, og der afvandes ikke. De typiske træarter i stævningsskovene er: hassel, tjørn, navr, aks, pil og rød-el.

Mange stævningsskove har været meget åbne, og der er kommet meget lys til skovbundens planter, som så gav foder til husdyrene.

Anvendelsen af "gærdsel"

Træet fra stævningsskovene har været anvendt til husbygning, hegning ("gærdsel") og brændsel. Fra midten af 1800-tallet faldt interessen for stævningsskoven som leverandør af mange forskellige materialer, og ris-brænde til komfurer blev det primære produkt fra skovene. Da de fleste husholdninger gik over til el og gas i 1950´erne, fik mange stævningsskove lov til at passe sig selv eller blev konverteret til højskov. 

Der er kun få stævningsskove tilbage i Danmark, og den klassiske brug af stævningsskoven er stort set ophørt. I Svendborg Kommune er registreret 10 stævningsskove.

Vester Skerninge Præsteskov er fredet. Omkring halvdelen af stævningsskovene er pålagt fredskovspligt. Her kan skoven ikke ryddes, men den kan konverteres til anden skov. Skovejernes holdning er derfor afgørende for beskyttelsen.

Strategi og indsats

Byrådet finder, at stævningsskovene er særdeles værdifulde både som kulturlandskabselementer og som naturområder med en meget stor biologisk mangfoldighed. Byrådet ønsker derfor at sikre de tilbageværende stævningsskove bedst muligt gennem administration af lovgivningen og gennem tilskyndelse til at skoven fortsat drives som stævningsskov. Svendborg Kommune har udarbejdet en plan for kommunens pleje af Vester Skerninge Præsteskov, der er fredet, og en plejeplan for en stævningsskov i privat eje med henblik på at genoptage driften. Det er kommunens hensigt at udarbejde plejeplaner for de øvrige stævningsskove i takt med at lodsejerne vil genoptage/fortsætte driften af disse skove. Private skovejere kan få tilskud fra Naturstyrelsen til at pleje stævningsskove.

Byrådet ønsker, at udpegningen af stævningsskove også skal være et dialogredskab til at udbrede oplysning og engagement om kulturlandskabsværdierne. Den bedste beskyttelse ligger i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og det offentlige viser kulturarven. 

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.