Kommuneplan 2009

Valdemars Slot

Valdemars Slot er et velbevaret barokanlæg med et imponerende og karakterfuldt gårdrum. Kulturmiljøet omfatter Valdemars Slots ejerlav, som oprindelig er opstået helt tilbage i 1300-tallet eller tidligere. Området fortæller om herregårdsanlæggets udvikling gennem tiderne og om relationerne til de omkringliggende bebyggelser. Området rummer en rig og tilgængelig bygnings- og landskabskulturarv.

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Valdemars Slot bevares og synliggøres som et unikt kulturmiljø, der er blandt Danmarks bedst bevarede herregårdsanlæg i barokstil.

Baggrund

Valdemars Slot ligger på Tåsinges østlige pynt overfor Grasten på Thurø. Herregårdens smukke bygningsanlæg ligger helt ude på pynten med den fine tesalon næsten i strandkanten. Syd og vest herfor strækker gårdens jorder sig med en fordeling af skov og agerjord, der har været stort set uændret i århundreder. Fra slottet strækker et stort skovområde, Nørreskoven, sig sydpå. Længst mod syd ligger skovområdet Pederskov, mens et mindre skovområde, Hestehave, centralt i ejerlavet deler markerne i to dele.

Midt på marken i den sydlige del ligger voldstedet fra det oprindelige Kærstrup (som herregården hed frem til 1639). Det ses som en skovbevokset forhøjning i det ellers svagt kuperede landskab. Af avlsgården længere mod syd ses derimod ingen rester. Den blev nedrevet ved anlæggelsen af Sundbrovejen. Længst mod vest er området afgrænset af hovedvej A9. Langs med hovedvejen er der indenfor ejerlavet opstået en statshusmandskoloni på det tidligere hovedgårdsejerlav langs hovedvejen. Kolonien adskiller sig fra den øvrige del af ejerlavet ved sine små marklodder og Bedre Byggeskiks-huse, der ligger jævnt fordelt langs landevejen.

Midt mellem Hestehave og Pederskov ligger Pederskov Huse, som er en lille koncentration af huse og en vandmølle. Dette område udgør et karakterfuldt delområde i ejerlavet. Umiddelbart vest for selve herregårdsanlægget ligger en sø, kaldet Søen. Tidligere var den et vådområde med små vandhuller, og en vej var ført på en dæmning tværs over søen til slottet. Denne vej findes ikke mere, men rester af dæmningen ses endnu. Fra slottet leder en markant allé til skipperbyen Troense nord for ejerlavet.

Selve hovedgårdens bygningsanlæg domineres helt af den store renæssance-hovedbygning (1639-45), der ligger omgivet af de noget lavere staldbygninger. Herfra er der frit udsyn over gårdspladsens spejldam til Tehuset mod øst. Den offentlige vej passerer tværs over gårdspladsen gennem de to markante portbygninger. Hele dette anlæg er opført 1749-55 efter tegning af den holstenske arkitekt G. D. Tschierske. Rundt om slottet ligger flere mindre villaer og driftsbygninger, blandt andet enkesædet "Generalindehuset".

Med sin kystnære placering havde Valdemars Slot let adgang til at udskibe egne varer ved en anløbsbro syd for slottet. Broen fungerer i dag som anløbsbro for bl.a. sundfærgen M/S Helge.

De bærende bevaringsværdier er:

  • Slottet, bygningsanlæg, gårdanlæg og haveanlægget omkring selve slottet
  • fordelingen af skov, mark og vådområder i hele ejerlavet
  • voldstedet Kærstrup
  • funktionær- og landarbejderboliger, særligt omkring Pederskov Huse
  • vandmøllen
  • anløbsbroen ved slottet
  • resterne af dæmningsanlægget over Søen

Området fremstår velholdt og velbevaret, og alle bygninger vedligeholdes og anvendes. Landskabskarakteren i området kan blive påvirket af anlæggelsen af brede, flerrækkede læhegn, der typisk etableres for at understøtte jagt.

Adgangsmæssige forhold: Offentligheden har adgang til Valdemars Slot ad en vej hen over gårdspladsen, og der har siden 1973 været indrettet et herregårdsmuseum med blandt andet samlinger om barok boligkultur. Bygningerne fungerer nu også som rammer om yderligere to museer og en restaurant. Der er offentlig adgang til slottet, og store arrangementer på stedet med messe, marked og koncerter i slotsparken.

Følgende bygninger er fredet efter Bygningsfredningsloven: Hovedbygningen (1639-43 af Hans II van Steenwinckel) med tepavillon og portbygning (1759-54) af Georg Dietrich Tschierske) samt nordre og sønder længe, hegnsmurene, der forbinder bygningerne omkring gårdspladsen, forvalterboligen og den sammenbyggede magasinbygning samt den herved beliggende smedje. Endvidere "Generalindehuset" (ca. 1790). Alle øvrige bygninger opført op til år 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Se mere om kulturmiljøet Valdemars Slot i pdf:

 valdemars_slot_uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (2 MB)

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Byrådet vil værne om de landskabsværdier, der knytter sig til herregårdslandskabet og den særlige bygningskultur. Valdemars Slot byder på en betagende oplevelse af barokpragt og æstetik, og både slotsanlægget og ejerlavets kulturlandskaber bidrager i høj grad til herligheder og oplevelsesrigdom på Sydfyn.

Inden for kulturmiljøets område vil Svendborg Kommune i forbindelse med ansøgninger om byggeri, til- og ombygninger, nedrivninger, anlægsarbejder og andre ændringer, der kan påvirke oplevelsen eller kvaliteten af kulturmiljøet, stille krav om dokumentation for, at der tages hensyn til de bærende bevaringsværdier, og hvordan kulturmiljøets potentialer udnyttes.

Stedet er meget velformidlet og tilgængeligt, og byrådet vil fortsat arbejde for at understøtte denne indsats.

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.