Kommuneplan 2009

Troense skipperby

Troense er en velbevaret skipperby, der blev etableret i løbet 1700-tallet på initiativ af kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot. Byen fortæller en righoldig historie, der sammenfatter så forskellige elementer som tidlig industri, frugtavl, skibsfart og skibsbygning. Alt sammen i en velbevaret ramme med charmerende bymiljøer og bjergtagende udsigter over Thurøsund mod Thurø.

I løbet af 1800-årene udviklede Troense sig til en enestående skipperby. I dag findes der i byen en velbevaret 1700-tals skole samt mange fredede og bevaringsværdige huse. Jakobsens Plads er den eneste tilbageværende skibsbygningsplads fra træskibenes storhedstid, som der tidligere var talrige af på kysten omkring Svendborg. 

Mål

Det er byrådets mål, at:

  • kulturmiljøet Troense skipperby bevares og synliggøres som eksempel på ny by etableret af det nærliggende gods og senere udviklet som skipperby
  • udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet
  • kulturmiljøets værdier sikres og udnyttes som et aktiv for ejere, borgerne og turister 

Baggrund

Troense ligger på en pynt på den østlige del af Tåsinge ud mod Thurøsund. Byen er et tidligt eksempel på en planlagt landbebyggelse. Den oprindelige bebyggelse var koncentreret langs Badstuen, Strandgade, Grønnegade og Troense Strandvej. Dette oprindelige bymiljø opleves stærkt endnu og er domineret af de mange velbevarede længehuse, oftest i bindingsværk, men også indimellem fuldmurede, teglhængte huse. Særligt i Grønnegade fremstår dette miljø unikt og velbevaret. På Troense Strandvej er store strækninger karakteriseret ved, at kun den ene side er bebygget, mens husene har små lodder med haver og skure ned mod vandet.

Byens centrum er ved havnen, hvor kroen og den fine skolebygning fra 1790 - opført "til nyttig Kundskabs Udbredelse" - sammen med enkelte andre repræsentative bygninger er samlet.

Kun i byens udkanter ses nyere bygningstyper. Langs Badstuen således en fin bebyggelse i Bedre Byggeskik og et par statslånshuse fra 1950´erne. Hertil er der kommet nyere bebyggelse til "i anden række" bag husene på Troense Strandvej og til dels Slotsalléen. Disse huse markerer sig ikke meget i bybilledet men er opført delvis på bekostning af de æbleplantager, som ellers præger de karakteristiske, smalle grunde, og som stadig ses strække sig bagud fra bebyggelsen langs Grønnegade. Nogle steder er dele af frugthaverne bevaret, også hvor der er opført nyere huse. Beplantningen binder på den måde den nye bebyggelse sammen med stedets særegne historie.

Bebyggelsen langs den ydre del af slotsalléen rummer også Bedre Byggeskik-huse og enkelte nyere huse. Bymiljøet her fremstår generelt mindre harmonisk end i resten af byen. En større almennyttig bebyggelse på Eghavevej adskiller sig fuldstændigt fra den resterende bebyggelse.

Et særligt område er Jacobsens plads, hvor resterne af et gammelt skibsværft med moler, bedding, planhus og skure ses. Områdets anlæg og bygninger er i meget ringe stand og visse dele synes i direkte fare for at styrte sammen.

Kulturmiljøets bærende bevaringsværdier er:

  • den ældre bebyggelse på Badstuen, Strandgade, Grønnegade, Troense Strandvej, Lodsvej samt den indre del af Slotsalléen
  • velbevarede skure og udhuse
  • se lange, ubebyggede baghaver med abildgårde i hele byen, og særligt langs Grønnegade.
  • Slotsalléens allétræer
  • Jacobsens plads med tilhørende bebyggelse

Store dele af bebyggelsen fremstår velholdt og velbevaret. Bebyggelsen er sårbar både overfor overdreven romantisering og for ekstravagante ombygninger i det attraktive bymiljø med gode havudsigter. Jacobsens plads har akut behov for genopbygning, hvis bevaringsværdierne her skal sikres. De mange abildgårde overalt i byen er sårbare overfor omlægning af haver; nogle steder er haverne omlagt til åbne parker, og denne tendens kan brede sig. Andre steder er truslen snarere tilgroning. Endelig er baghaverne nogle steder blevet udstykket til ny bebyggelse.

Der er udarbejdet bevarende lokalplan (nr. 386) for Troense. Alle bygninger opført op til år 1940 har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Se mere om kulturmiljøet Troense skipperby i pdf:

 troense_skipperby_uddybende_kulturmiljoebeskrivelse.pdf (2 MB)

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet.

Strategi og indsats

Fælles for alle de udpegede kystkulturmiljøer er, at sporene efter den historiske kystkultur er under pres, og der er behov for en særlig indsats for at sikre de relativt få velbevarede kystmiljøer med deres særegne stemninger og forskellighed.

Byrådet ønsker, at kulturmiljøet Troense skipperby skal bevares som et stemningsfuldt kulturmiljø og nænsomt videreudvikles.

Byrådet ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer

Byrådet vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet som et aktiv for ejere og brugere, borgere og turister. Blandt virkemidlerne til at forstærke kulturmiljøet kan eksempelvis være:

  • renovering af Jacobsens plads.
  • plejeplaner for områdets grønne strukturer, herunder genplantning af frugttræer i kulturmiljøets abildgårde

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer for kulturhistoriske interesser er fastsat i henhold til Planlovens § 11a.

Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet. Retningslinjerne er enslydende for alle kulturmiljøer.

Bevaringsværdige kulturmiljøer:
  • Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
    • der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet
    • de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes 
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnit med kulturmiljøer er reviderede på baggrund af nye kulturmiljøanalyser. De udpegede kulturmiljøer er fordelt på de fire afsnit: bymidte/havn, i byområder, ved kyst og på landet. Kulturmiljøer fra Kommuneplan 2009 er heri videreført, og der er udpeget flere bevaringsværdige kulturmiljøer. For alle kulturmiljøer er der beskrevet bærende bevaringsværdier, sårbarhed, virkemidler og tilhørende, enslydende retningslinjer.