Kommuneplan 2009

Baggrund

Svendborg Kommunes ca. 180 km lange kyststrækning består af det ubebyggede (åbne) kystlandskab, en række sommerhusområder, ferie- og fritidsanlæg samt bymæssig bebyggelse. 32 km af kyststrækningen er i dag byzone. 

Presset på kysterne er stort og stigende - især fra bosætning, nye ferieboliger og fritidsaktiviteter tæt på kysten. Desuden er opstilling af vindmøller nær kysten attraktiv på grund af den større vindenergi specielt ved de kyster, der vender mod vest og sydvest.

Statslige interesser i kystnærhedszonen

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013.

Det er en national interesse, at kysterne bevares, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder med høj natur- og landskabsværdi. Dette gælder ikke mindst de uberørte kyststrækninger og de helt kystnære dele inden for strandbeskyttelseslinjen.

Det er også statens mål at fremme kvaliteten af den udvikling af bebyggelse og veje mv., som nødvendigvis må ligge i kystnærhedszonen. Ligeledes ønsker staten, at udviklingen af turismen og de rekreative områder langs kysterne respekterer og tager udgangspunkt i de natur- og landskabsmæssige værdier i kystnærhedszonen.

Særlige krav til kommunernes planlægning i kystnærhedszonen

I kystnærhedszonen på de ca. 3 km er der særlige krav til kommunernes planlægning med det formål at sikre kystlandskabet og en kvalitetsbetonet udvikling. 

Udgangspunktet for planlægningen er, at landets kystområder skal friholdes for bebyggelse og anlæg, med mindre der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Natur- og landskabshensyn har høj prioritet. 

Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder og de eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Desuden kan ferie- og fritidsanlæg kun lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. 

Der kan kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget er trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg.

Planlægningen skal også medvirke til at sikre og udbygge befolkningens adgang til kysterne. 

Den landbrugsmæssige drift kan fortsætte som hidtil.

Strandbeskyttelseslinien

Den del af kystnærhedszonen, som ligger nærmere kystlinien end 300 meter - strandbeskyttelseslinien - er beskyttet mod tilstandsændringer i medfør af naturbeskyttelsesloven. Strandbeskyttelseslinjen er tinglyst på den pågældende ejendom. Kort over strandbeskyttelseslinjen kan ses i afsnit om landskab. Der er her tale om en forbudszone, der skal holdes fri for bebyggelse og anlæg, ny beplantning, placering af campingvogne og lignende. Der er også forbud mod at ændre terrænet og at udstykke arealer og fastlægge nye skel. 

Kyststrækninger med særlig geologisk interesse

Staten har udpeget en række nationale interesseområder i forbindelse med kystlandskabets geologi, geomorfologi og dynamik (nationale kystlandskaber). Det er områder, der særlig instruktivt viser den udvikling og de procesforløb, som siden istiden har udspillet sig langs landets kyster, og som stadigvæk foregår. De udvalgte lokaliteter er hver for sig nøgleområder for iagttagelse af processer, former og aflejringer i kystzonen og for forståelsen af kystzonernes opbygning og tilblivelse. Disse kyster fortjener derfor særlig opmærksomhed.

I Svendborg Kommune er udpeget to områder: 

Det Sydfynske Øhav 

Det Sydfynske Øhav er et enestående varieret kystlandskab med utallige større og mindre øer og holme i et druknet istidslandskab. Området rummer hele spektret af kystmorfologiske elementer (krumodder, drag, vinkelforland, små barrierer samt laguner og strandsøer).

Det Sydfynske Øhav er også udpeget som nationalt geologisk interesseområde og GeoSite. GeoSites er steder af international geologisk videnskabelig betydning, der dokumenterer de processer og miljøer, der har skabt jorden og landskabet. 

Kysten ved Åhuse

Ved Åhuse mødes Storebælt af udmundingen af en af Fyns karakteristiske tunneldale - Kongshøj Tunneldal. Kongshøj Tunneldal er den sydøstlige gren af Fyns største dræningssystem for smeltevand fra istidens slutning. 

Kysten ved Åhuse er også udpeget som nationalt geologisk interesseområde.

Områderne er nærmere beskrevet i afsnittet om geologi.

Kystbeskyttelse

Kystlinjen er dynamisk og ændrer konstant form og udstrækning. 

En større del af Svendborg Kommunes kyststrækning er i dag påvirket af anlæg, der har til formål at beskytte den nuværende kystlinje mod nedbrydning fra havet og/eller beskytte bagved liggende arealer mod oversvømmelse (ved hjælp af diger). Det er specielt i forbindelse med de bymæssige bebyggelser og sommerhusområderne, men også i forbindelse med f.eks. afvanding af nor og fjorde. 

Kystbeskyttelse hindrer/dæmper den naturlige zonering og undertrykker strandengspræget og kan begrænse offentlighedens adgang langs kysten.

Lovgrundlag

Kystbeskyttelsesloven: Etablering af faste anlæg på stranden og i vandet - herunder kystbeskyttelsesanlæg - kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Før Kystdirektoratet afgør en sag anmodes kommunen om en udtalelse.

Vindmøller i kystnærhedszonen

Vindmøller kan forstyrre kystlandskaberne. Specielt i Øhavet vil store vindmøller være et markant højt landskabselement, som bryder det overvejende horisontale landskab og forvrænger opfattelsen af størrelsesforholdene på stedet.

Staten anbefaler, at kommunerne sikrer en balance mellem landskabshensyn, hensynet til klimapolitik, energiforsyning og hensynet til naboer.

Offentlighedens adgang til kysten

Svendborg Kommune er begunstiget af en lang kystlinje, men mulighederne for at folk kan komme ud til kysten og opholde sig her, må på større strækninger betegnes som ringe - især på østkysten og på kysten mellem Fjællebroen og Lehnskov. En del steder i byerne er det ligeledes vanskeligt at komme til vandet, og det er ikke alle steder muligt at færdes langs stranden.

Der er også behov for muligheder for adgang til kysten fra søsiden. Friluftsmulighederne til søs er særdeles gode i Svendborg Kommune med lukkede og lavvandede farvande i Det Sydfynske Øhav og mere eksponerede kyster ved Storebælt. På vandet er der generelt fri færdselsmulighed med relativt få restriktioner omkring visse fuglebeskyttelsesområder. Dette giver gode betingelser for mange typer søsport. Sejlere og kajakroere har også behov for adgangsmuligheder og faciliteter på land til f.eks. hvil, gåture og overnatning. 

Det Sydfynske Øhav og Storebælt er populære sejlområder for et stigende antal borgere og turister, der fra en trailer sætter mindre motorbåde i vandet fra forskellige slæbesteder. Det har øget presset på kommunens slæbesteder, hvor kapaciteten både er bestemt af tilkørselsforholdene og parkeringsarealets størrelse. Meget tyder på, at der især på Fyns østkyst og omkring Svendborg by er behov for at udvide kapaciteten af slæbesteder. Adgang og opholdsmuligheder ved kysten er næmere beskrevet i afsnit om rekreative interesser.

Naturen kan være sårbar over for menneskelig aktivitet

Naturen i Danmark er generelt robust over for færdsel og ophold, men nogle naturområder er sårbare over for menneskelig aktivitet. Det drejer sig især om de steder, hvor kystfuglene yngler og de steder, hvor ænder, gæs og svaner søger føde på træk eller opholder sig, når de skifter fjer og ikke kan flyve ("fælde-områder"). For en fugl repræsenterer fældeperioden den måske mest belastende tid på året. I op mod tre uger er anden, gåsen eller svanen ude af stand til at flyve og ligger ofte ude på vandet tæt ved kysten, hvor den ustandseligt er i allerhøjeste alarmberedskab og derfor særlig sårbar overfor forstyrrelser.

Mange kystfugle yngler, søger føde på træk og fælder deres fjer i Det Sydfynske Øhav. Væksten i søsport i det Sydfynske Øhav kan derfor være en trussel mod fuglelivet, hvis der ikke tages de nødvendige hensyn. 

Svendborg Kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen kortlagt områder, hvor fuglene er særlig sårbare overfor forstyrrelser. Kortet kan ses i afsnit om rekreative interesser.

Adgangsbegrænsninger

I Det Sydfynske Øhav er der i dag - efter reglerne i Jagtloven og Naturbeskyttelsesloven - oprettet områder med adgangsforbud i yngletiden og steder med henstilling om at undgå færdsel i yngletiden. Svendborg Kommune har ansvaret for henstillingsområderne, som ligger på Skarø (Kalveodde) og Drejø (Mejlhoved). Staten har ansvaret for øvrige områder med adgangsforbud (Lille Odde på Thurø Rev, Vresen, Monnet på Tåsinge, Odden, Mejlholm, Hjelmshoved, Vestenden af Hjortø og Skarø Odde).

Der er jagtbegrænsninger i forskelligt omfang i zoner ud fra et kerneområde syd for Tåsinge og forbud mod brætsejlads på en del af området i Sydfynske Øhav Vildtreservat.

Se også begrænsninger i forhold til sejlads med vandscooter under afsnittet sejlads.

De kystnære dele af byzonen

I de kystnære dele af byzonen, der ligger ud til kysterne, eller som indgår i et samspil med kystlandskabet gælder der særlige regler i Planlovens § 11 f, efter hvilke Byrådet skal vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på

  • at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,
  • at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer,
  • at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og
  • at offentligheden sikres adgang til kysten.

Det er Svendborg Kommunes vurdering at de kystnære dele af byzonen er de byområder i byzone, som kan ses fra selve kysten og det nærliggende vandområde. Følgende byområder i Svendborg Kommune indeholder kystnære dele af byzonen: Svendborg By fra Rantzausminde i vest til Gl. Hestehave i øst, Vindeby, Troense, Thurø, Ballen, Åbyskov og Lundeborg.

Svendborg by

Topografien langs Rantzausminde- og Kogtvedkysten er karakteriseret ved et markant stigende terræn tæt på kysten som betyder, at kun bebyggelsen indenfor de nærmeste ca. 200 m er synlig. Bebyggelsen er overvejende parcelhuse og området er fuldt udbygget. Maksimal byggehøjde er 8,5 m.

På grund af den tætte bebyggelse langs hele kysten fra Rantzausminde til Svendborg er den offentlige adgang til kysten begrænset til enkelte rekreative områder og lystbådehavne. Rammebestemmelser for delområder i Kogtved skal sikre muligheden for et sammenhængende stiforløb langs kysten.

Kysten øst for Svendborgsundbroen er lavere, men med højere terræn bag ved og enkelte ret synlige bebyggelser som f.eks. Svendborg Sygehus. I disse mere centrale byområder ind mod bymidten er der stort set ingen restrummelighed og gældende planer muliggør nær kysten maksimal byggehøjde på 11,5 m. Udvidelser af Sygehuset kan dog opføres i op til 22 m højde.

Svendborg Havn strækker sig fra Den Runde Lystbådehavn i syd til de markante silobygninger ved Østre kaj i nordøst. Bortset fra silobygningerne ved Østre Kaj er hele havneområdet præget af op til 3 etagers bebyggelse, som åbner for en oplevelse af middelalderbyens karakteristiske profil pga. bymidtens placering på en fritliggende bakkeø ud mod sundet. Fra det flade, opfyldte havnelandskab opleves endvidere området på de stejle skråninger fra Dronningemaen meget markant. Planlægningen for bymidten og byomdannelsesområdet på godsbanearealerne og de indre havnearealer sikrer at fremtidig bebyggelse tilpasser sig de eksisterende proportioner bymæssigt og landskabeligt og dermed en fortsat oplevelse af byens profil set fra Sundet og havnen.

Den gældende planlægning sikrer endvidere, at der tages hensyn til bevaringsværdige kulturhistoriske miljøer på Svendborg Havn, bl.a. i en kommende masterplan. Industrikulturmiljøet på Østre Kaj med markante op til 50 m høje siloer kan danne udgangspunkt for en fremtidig høj bebyggelse i dette område. Gennem kommuneplanen sikres Svendborg Havn desuden fortsat som trafik- og erhvervshavn, som en væsentlig del af kommunens infrastruktur med færger til Ærø og en række småøer.

Fra havneområdet mod Gl. Hestehave er kysten præget af et markant stigende terræn, men her overvejende som et offentligt tilgængeligt rekreativt område med skovplantning, Christiansminde Strandpark. Den mest synlige del af bebyggelsen fra søsiden er Hotel Christiansminde, hvor ny bebyggelse kan opføres i op til 11,5 m højde. Gennem hele området er der offentlig sti langs sundet.

Parcel- og rækkehuse yderst mod øst på pynten ved Gl. Hestehave er meget synlige fra Sundet på grund af terrænets jævnt stigende karakter fra kysten. En tidligere værftsbygning planlægges erstattet af ny boligbebyggelse i maks. 11,5 m højde.

Vindeby

Ligesom Kogtved er Vindeby på sydsiden af Sundet karakteriseret ved en fuldt udbygget parcelhusbebyggelse på et ret kraftigt stigende terræn som først flader ud ved omkring 20-25 m højde. Dermed er store dele af Vindeby synlige fra kysten og Sundet. De enkelte byggemuligheder, der findes er reguleret ned til maks. 8,5 m højde. Offentlighedens adgang til kysten er begrænset til enkelte rekreative områder og Vindeby Havn.

Troense

Troense ligger i et relativt fladt terræn bag en stejl og delvis træbeklædt kyst-skrænt på 7-8 m højde. Fra vandet er det kun bebyggelsen på kystskrænten, der er synlig sammen med de langt bagvedliggende områder omkring Bregninge, som overvejende er landzone. Troense er omfattet af bevarende lokalplan og uden byggemuligheder. Byvækstområder ligger bag ved Troense og ikke synligt fra kysten. Også ved Troense er den offentlige adgang langs vandet begrænset til en strækning vest for Troense havn.

Thurø

Ligesom ved Troense er det omkring Thurø By den markante, stejle kystskrænt som er synlig fra kysten og vandet. Bebyggelsen på Thurø er overvejende parcelhuse og med meget begrænsede byggemuligheder som ikke kan overstige 8,5 m, bortset fra 12 m ved eksisterende bådeværfter på sydkysten af Thurø By. Ved Thurø By er der på både nord og sydkysten sikret offentlig adgang langs vandet.

Grasten er et lille byområde - uden yderligere bebyggelsesmuligheder - bag ved en ca. 5 m høj kystskrænt.

Ballen

Bebyggelsen i Ballen ligger tæt bag den 7-8 m høje kystskrænt og det jævnt stigende terræn bag ved er landzone. De få uudnyttede byggemuligheder i Ballen er reguleret ned til maks. 8,5 m højde.

Åbyskov

Kysten ved Åbyskov adskiller sig fra kyster langs Svendborgsund ved at være åben og uden den ellers karakteristiske kystskrænt. Bag kysten med kystvejen stiger terrænet jævnt ind i landet og den højest beliggende byzonebebyggelse er i ca. 15 m højde, hvilket gør bebyggelsen ved Åbyskov synlig både fra kysten og havet. Der er få yderligere byggemuligheder, som er begrænset til 8,5 m højde.

Lundeborg

Den oprindelige del af bebyggelsen ved ladepladsen og fiskerihavnen Lundeborg ligger delvist skjult bag en bakkeø, som skyder op ud mod havneområdet. Den nyere del af byen mod nord ligger i et fladt terræn, hvorfor kun bebyggelsen nærmest kysten er synlig. Det kommende byvækstområde ligger i det flade terræn bag ved eksisterende by og er ikke synligt fra kysten.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er i alt væsentlighed videreført.

Der er få justeringer som følge af revision af landskabstemaet og enkelte faktuelle opdateringer.

Kystnærhedszonen er udpeget af staten.