Kommuneplan 2009

Baggrund

Statslige interesser og krav

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013.

I det åbne land udgør karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet de landskabelige bevaringsværdier. Det er typisk landskaber, som både repræsenterer et samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en æstetisk landskabsoplevelse, som f.eks. ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber.

Det er statens mål, at de værdifulde landskaber bevares og styrkes, og at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource. Og at forandringer i det åbne land skal ske i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige værdifulde landskaber, herunder sikrer de værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks. ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, og landskaber knyttet til biotoper som f.eks. skove, søer og åer.

Kommuneplanens retningslinjer skal beskytte større sammenhængende landskaber, herunder uforstyrrede landskaber, og det skal så vidt muligt undlades at placere nye, større tekniske anlæg både i og tæt på områderne. Nye bebyggelser og anlæg skal tilpasses de konkrete landskaber ved placering i terrænet, ved bygningshøjde og materiale samt ved belysning.

Ny analyse af landskabet efter Landskabskaraktermetoden

Kommuneplan 2009 forudsætter, at de landskabelige interesser skal revideres i kommuneplanrevision 2013 ved hjælp af ”Landskabskaraktermetoden”, som Miljøministeriet anbefaler, at kommunerne lægger til grund for landskabsplanlægningen. Formålet med landskabskaraktermetoden er at synliggøre, hvad der er vigtigt i landskabet og at forenkle den komplekse virkelighed. Det centrale i metoden er derfor at identificere og styrke det enkelte landskabs særlige karakter og kvaliteter.

Metoden omfatter en kortlægning af landskabet, detaljerede beskrivelser og vurderinger. Landskabet deles op i landskabskarakterområder, og der fastlægges strategiske mål for de enkelte områder.

Det rådgivende firma Niras Planlægning har gennemført en landskabskarakteranalyse for Svendborg Kommune i 2010-11.

Analysen deler det åbne land ind i 23 karakterområder. Et karakterområde er et landskabsområde, der fremstår med en egen landskabskarakter skabt i et samspil mellem af naturgrundlaget, arealanvendelsen gennem tiden og de rumlige visuelle forhold og derigennem adskiller sig fra de omkringliggende landskaber.

I landskabskarakteranalysen er kystforlandet også afgrænset. Kystforlandet er den del af landskabet, hvor terrænet er orienteret mod kysten og der derfor er direkte visuel sammenhæng mellem land og den tilstødende vandflade. Desuden er vurderet, i hvor høj grad at områderne er uforstyrrede med hensyn til anlæg og støj.

For hvert landskabskarakterområde er udarbejdet detaljerede beskrivelser af landskabskarakteren og vurderinger af landskabskarakterens styrke, tilstand og sårbarhed overfor ændringer samt områdernes særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Vurderingerne kan være forskellige inden for det enkelte karakterområde. Hvor det er tilfældet underopdeles landskabskarakterområderne i delområder.

På baggrund af vurderingerne opstilles mål for hvordan de enkelte landskabskarakterområder/delområder skal beskyttes og udvikles.

Landskabskarakterområderne fremgår af kortet. Beskrivelser og vurderinger kan hentes ved at klikke på det pågældende karakterområde på kortet.

 

Landskabskaraktermetoden

Landskabet er inddelt i landskabskarakterområder ud fra:

  • naturgeografisk forhold, herunder geologi, terræn, jordbund og hydrologi (vandløb, søer og lavbundsområder), og
  • kulturgeografisk forhold, herunder arealanvendelse, bebyggelsesstrukturer og tekniske anlæg

Hvert karakterområde er vurderet i forhold til karakterstyrke, tilstand, visuelle forhold og sårbarhed overfor ændringer.

Landskabskarakterens karakterstyrke er en sammenvejet vurdering af:

  • hvor tydeligt landskabskarakteren fremstår
  • hvor tydeligt naturgrundlaget afspejles i landskabskarakteren
  • hvor tydeligt samspillet mellem naturgrundlaget og de kulturgeografiske strukturer fremstår

Tilstanden er en sammenvejning af:

  • hvor intakt landskabskarakterens oprindelse fremstår
  • den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer
  • landskabets uforstyrrethed, dvs. tilstedeværelse/fravær af forstyrrende tekniske anlæg

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder knytter sig til områder som rummer:

  • markante geologiske dannelsesformer
  • store sammenhængende natur- og halvkulturarealer
  • markante kulturhistoriske elementer eller strukturer
  • markante enkeltelementer, der har betydning som orienteringspunkter
  • markante udsigter
  • særlig skala, rumlige afgrænsninger, kompleksitet eller strukturer

Sårbarheden er et udtryk for i hvilken grad landskabskarakteren og de særlige visuelle oplevelsesmuligheder vil påvirkes/forstyrres af ændringer i arealanvendelsen eller placering af tekniske anlæg eller nyt byggeri.

Nærmere beskrivelse af landskabskaraktermetoden.

Uddybende redegørelse for ændringer i beskyttelsesudpegninger

Alt i alt er det samlede beskyttede landområde forøget i forhold til Kommuneplan 2009.

Landskabskarakteranalysen er kun gennemført for det åbne land. Alle afgrænsede byer både i landzone og byzone er ”skåret” ud og således ikke vurderet i forhold til landskabskaraktermetoden. Det betyder, at i forhold til den tidligere udpegning af særlige landskabelige beskyttelsesområder i Kommuneplan 2009, er Lundeborg f.eks. ikke længere omfattet af en særskilt landskabsbeskyttelse. Ligeledes er områder, der tidligere indgik i landskabsudpegning på grund af geologiske interesser, nu taget ud af landskabsudpegningen og overført til et selvstændigt tema i hovedstrukturen om geologiske interesser og med egne retningslinjer for beskyttelse, f.eks. området med kvartssand ved Lundeborg.

Udpegningen af landskabskarakterområderne er baseret på en detaljeret kortgennemgang og besigtigelser. Heroverfor var de tidligere landskabsudpegninger i Kommuneplan 2009 overtaget fra Fyns Amt, der baserede dem på en mere overordnet udpegning foretaget på 1:100.000 kortgrundlag. Mindre afvigelser i forhold til Kommuneplan 2009 kan således tillægges en mere nøjagtig afgrænsning i den nye kortlægning. For den nederste del af karakterområdet 1.M2 ved V. Skerninge Moræneflade Syd og 20.M1 i Thurø Bund gælder endvidere, at selvom de ikke - som i Kommuneplan 2009 - er udpeget med højt beskyttelsesniveau, er de som kystnære områder dækket ind gennem de nye retningslinjer for kystforlandet og derudover som helhed sikret mod ændringer af Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje.

Større sammenhængende landskaber

Landskabskarakteranalysen har også givet et billede af kommunens landskabelige struktur - den grøn-blå struktur, som er beskrevet i særskilt afsnit. Bakkelandskabet, ådalene og kysten indgår i strukturen og udgør kommunens større sammenhængende landskaber.

Uforstyrrede landskaber

Fokus i landsplanlægningen ligger på større sammenhængende landskaber over 100 km2, der ikke er berørt af byudvikling, større tekniske anlæg, ferie-/fritidsanlæg mv. Ud fra landskabskarakteranalysen må konstateres, at der ikke findes sådanne områder i Svendborg Kommune.

Landskabskarakteranalysen afgrænser derimod en række delområder, der er mere eller mindre uforstyrrede af tekniske anlæg og støj, ved: Syltemade Ådal, Vejstrup Ådal, Lundemosen, Tange Ådal og ved Stokkebækken, areal ved Tisselholt, Thurø Rev samt areal ved Valdemars Slot.

Uforstyrrede landskaber giver ro i sjælen

Støj i hverdagen er et stigende problem for mange mennesker, ikke bare i byen, men også i det åbne land. Stadigt flere og større tekniske anlæg og aktiviteter præger landskabet og påvirker med støj. Der er kun få steder tilbage, hvor stilhed stadig kan opleves.

Der findes også ”visuel støj”. Den opstår, når f.eks. et roligt og harmonisk landskab forstyrres af et eller flere tekniske anlæg eller byggerier, som ikke er indpasset i landskabet med hensyn til f.eks. materialer, farver eller størrelse i forhold til omgivelserne. Andre tekniske anlæg som f.eks. vindmøller eller store veje påvirker omgivelserne både visuelt og støjmæssigt.

Støj kan påvirke helbredet, og ro kan modvirke de negative effekter af støj. Der er derfor behov for områder, hvor mennesker kan opleve naturens egne lyde og det naturlige mørke, og hvor blikket kan vandre frit og ugeneret af visuelle barrierer eller forstyrrende elementer. De uforstyrrede landskaber bliver derved en vigtig rekreativ ressource af værdi for både kommunens egne borgere og for andre. Det er ikke en forudsætning, at de uforstyrrede områder rummer særlige visuelle oplevelser i øvrigt.

Stilleområder

Der udpeges ikke stilleområder i kommuneplanen. Stilleområder udpeges i relation til bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (BEK nr. 1309 af 21/12/2011). Svendborg Kommune har ikke udarbejdet en støjkortlægning med tilhørende handlingsplaner, idet kommunen ikke har anlæg, som kræve dette.

Potentiel påvirkning af landskabet

Landbrugets bygninger

Strukturudviklingen i landbruget medfører, at bedrifterne bliver færre og større. De nye produktionsbygninger er betydeligt større end lokalområdernes øvrige bebyggelse og har i stigende grad karakter af industri. Samtidig bliver en række utidssvarende landbrugsbygninger overflødige. Begge aspekter kan få betydelige negative konsekvenser for landskabet. Hertil kommer, at der kan værer ønsker om at etablere nye driftsbygninger og anlæg til husdyrproduktion uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. En sådan udflytning kan afbøde nabogener, men kan have stor indvirkning på f.eks. landskabet.

I forbindelse med kommunernes behandling af sager efter husdyrgodkendelsesloven skal kommunerne bl.a. sikre, at husdyrbrugene ikke påvirker de værdifulde landskaber negativt.

Udflytning af driftsbygninger

Som følge af husdyrgodkendelsesloven er kravet til lugt fra husdyrbrug blevet strammet. Derfor vil en del bedrifter, som ligger uheldigt i forhold til samlet bebyggelse, landsbyer, byzone eller planlagt byzone, opleve, at det ikke kan lade sig gøre at udvide bedriften - på trods af anvendelse af bedste og nyeste teknologi - med mindre der arbejdes med løsninger, hvor driftsanlægget flyttes væk fra de eksisterende bygninger.

Udgangspunktet for husdyrgodkendelsesloven er, at opførelse af bygnninger på et husdyrbrug skal ske i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, så ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed, og så der undgås en unødvendig spredning af bygninger i det åbne land.

Husdyrgodkendelsesloven giver dog mulighed for udflytning - hvis det ikke er muligt at overholde afstandskravene til naboer eller på grund af lugtgener f.eks. som følge af stedlige vindforhold, og hvis det ikke sker på bekostning af en lang række beskyttelsesinteresser, herunder natur, miljø, landskab og kulturhistorie.

Ved vurderingen af udflytningens påvirkning af omgivelserne skal kommunen tage udgangspunkt i et ønske om at bevare åbne landskaber og kommuneplanens særlige beskyttelsesområder.

Udflytning af større husdyrbrug skal ske på baggrund af særlig planlægning og høring i lokalsamfundet.

Med hensyn til gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften.

Overflødige landbrugsbygninger

Staten anslår, at mindst 60 mio. m2 driftsbygninger over hele landet er blevet overflødige som produktionsbygninger. Af disse er omkring halvdelen tjent med at blive revet ned, mens de øvrige kan tages i brug til andre formål end landbrug.

Kommunerne skal jf. formålet med Planloven og Husdyrgodkendelsesloven gennem sin administration skabe og bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer og landskaber.

Lyspåvirkning

Kunstig, udendørs belysning om natten, herunder lysreklamer anvendes i stigende grad på en måde, som kan være til gene for trafikanter og omkringboende, og som kan ødelægge oplevelsen af natur- og landskabsværdier (nattemørke og stjernehimmel). Også belysning fra åbne staldanlæg og drivhuse kan have en stor og dominerende fjernvirkning. 

Lovgrundlag

Belysning i det åbne land er reguleret i Byggeloven (§ 6 D, stk. 2), Naturbeskyttelsesloven (§ 21) og Husdyrgodkendelsesloven (§ 23, stk. 1, pkt. 3).

Generel landskabsbeskyttelse

Der er i national sammenhæng udpeget en række beskyttelseszoner, som gælder for hele landet:

  • Kystnærhedszonen, der er en ca. tre km bred zone langs med hele landets kyst. I denne zone gælder særlige regler for planlægning. Kystnærhedszonen er fastlagt i Planloven. Se nærmere herom i afsnit om kystnærhedszonen.
  • Strandbeskyttelseslinjen, der afgrænser en 300 meter bred zone langs størstedelen af kysten. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 15 må der ikke ændres i tilstanden af arealer i denne zone. Naturstyrelsen kan dispensere.
  • Naturbeskyttelseslovens sø- og åbeskyttelseslinjer samt byggelinjer i forbindelse med skove, fortidsminder og kirker, der friholder arealer inden for en vis afstand for en række ændringer. Kommunen kan dispensere.

Fredede arealer

De fleste fredninger sikrer landskaber og/eller kulturhistoriske elementer. Kommuneplanen indeholder ikke retningslinjer for fredede arealer, da de i sig selv er beskyttede gennem tinglyste servitutter på de berørte ejendomme. De fredede arealer er vist på kortet.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Dette afsnit omhandler de overordnede landskabshensyn og er grundlaget for planlægningen i landskabsområderne.

Generelle hensyn, som gælder hele kommunen, er i alt væsentlighed videreført, dog er retningslinjer for skilte i det åbne land taget ud, idet lovgivningen ikke giver et reelt kommunalt råderum.