Kommuneplan 2009

Retningslinjer

Lovgrundlag

Retningslinjer vedrørende landskaber er fastsat i medfør af Planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 15.

Retningslinjerne omfatter ikke byggeri, der er nødvendigt for den jordbrugsmæssige drift og fiskerierhvervet, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3., med mindre dette forudsætter tilladelser og/eller godkendelser efter anden lovgivning, f.eks. husdyrgodkendelsesloven.

Landskaber som skal beskyttes

  • Der kan alene ske etablering, udvidelse eller ændringer af byggeri og tekniske anlæg, som påvirker landskabet i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder ikke tilsidesættes. Der kan i mindre omfang tages særligt hensyn til udviklingsmulighederne på de små øer.
  • Hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn nødvendiggør, at der tillades etablering, udvidelser eller ændringer af byggeri eller tekniske anlæg eller der sker ændret arealanvendelse, som forringer landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder, skal der i tilladelsen stilles krav om erstatningsområder eller særlige tiltag, der sikrer, at de landskabelige værdier samlet set fastholdes eller forbedres.
  • Der kan alene ske ændret arealanvendelse, som ikke nedtoner områdets landskabelige værdier. Der kan i mindre omfang tages særligt hensyn til udviklingsmulighederne på de små øer.
  • Ikke erhvervsmæssigt landbrugsbyggeri, som er omfattet af husdyrgodkendelsesloven, og erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri kan etableres i tilknytning til eksisterende bebyggelse under hensyn til landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer.
  • Udflytning af landbrugets driftsbygninger herunder gyllebeholder kan ske i helt særlige tilfælde og kun efter en konkret vurdering, hvis der foreligger væsentlige miljøhensyn f.eks. afstandskrav og/eller nabogener ( - for gyllebeholdere også af hensyn til markdriften), og hvis det er undersøgt – men ikke fundet – andre egnede placeringsmuligheder. Byggeriet må ikke tilsidesætte landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
  • Læskure til græssende dyr kan i særlige tilfælde f.eks. i forbindelse med naturpleje etableres efter en konkret vurdering, og kun såfremt byggeriet ikke tilsidesætter landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
  • Landskaber, der er uforstyrret af tekniske anlæg og støj, skal tillægges særlig værdi.
  • Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan realiseres under hensyn til landskabsinteresser.
  • Ved etablering, udvidelser eller ændringer af byggeri og tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse skal der ske en tilpasning i forhold til landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer.

Landskaber hvor der skal ske tilpasning

  • Ved etablering, udvidelser eller ændringer af byggeri og tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse skal der ske en tilpasning i forhold til landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer.
  • Ved større tekniske anlæg, større byggeri eller i andre særlige tilfælde skal det dokumenteres, at bygge- og anlægsprojektets visuelle indvirkning tilpasses områdets særlige karaktergivende landskabselementer.
  • Ikke erhvervsmæssigt landbrugsbyggeri, som er omfattet af husdyrgodkendelsesloven, og erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri kan ske i tilknytning til eksisterende bebyggelse under hensyn til landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer.
  • Udflytning af landbrugets driftsbygninger herunder gyllebeholder kan ske efter en konkret vurdering, hvis der foreligger væsentlige miljøhensyn f.eks. afstandskrav og/eller nabogener ( - for gyllebeholdere også af hensyn til markdriften), og hvis det er undersøgt – men ikke fundet – andre egnede placeringsmuligheder. Byggeriet skal tilpasses landskabets skala, visuelle sammenhæng, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer.
  • Læskure til græssende dyr kan i særlige tilfælde f.eks. i forbindelse med naturpleje etableres efter en konkret vurdering, og kun såfremt byggeriet kan tilpasses landskabets karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder.
  • Ved etablering af byggeri og anlæg, skal der tages hensyn til og sikres harmoni med de omkringliggende landskabers særlige karakteristika, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed.
  • Landskaber, der er uforstyrret af tekniske anlæg og støj, skal tillægges særlig værdi.
  • Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan realiseres.
Fortolkningsbidrag

Større tekniske anlæg er f.eks. større enkeltstående master, vindmøller, solcelleparker, kraftvarmeværker eller biogasanlæg mv.. Siloer til opbevaring af f.eks korn henføres som byggeri.

Tilpasning kan f.eks. inkludere materiale- og farvevalg, ændret placering eller omfang af byggeri eller anlæg.

Landskaber som kan ændres

  • Ved etablering af byggeri og anlæg, skal der tages hensyn til og sikres harmoni med de omkringliggende landskabers særlige karakteristika, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed.
  • Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende kommuneplan kan realiseres.

Kystforlandet

  • Ved ændret arealeanvendelse, etablering, udvidelse eller ændring af byggeri og tekniske anlæg skal de visuelle sammenhænge i mellem land og vand, mellem modstående kyster og på langs af kystlinien varetages.

Nedrivning af overflødiggjorte bygninger

  • I landzonetilladelser samt godkendelser og tilladelser efter husdyrgodkendelsesloven til nyt byggeri – herunder også læskure til græssende dyr - kan der stilles vilkår om nedrivning af overflødiggjorte bygninger i det omfang, der er en naturlig sammenhæng med det ansøgte og under hensyntagen til det almindelige proportionalitetsprincip, og der ikke er tale om bevaringsværdige bygninger.

Lysforurening

  • Stærk vedvarende lysudsendelse i form af dominerende lysreklamer, lysende vartegn, projektører og lignende må ikke hindre oplevelsen af nattemørke og mulighed for at se stjernehimlen. Lysudsendelse fra åbne staldanlæg skal begrænses.
  • Vindmøller, master og lignende må forsynes med lys i form af afmærkning, der er nødvendig af hensyn til fly- og sejladssikkerheden. Diskret belysning af kirker og andre kulturelementer kan ske som led i synliggørelsen af kulturarven. Oplysning af idrætsanlæg i forbindelse med idrætsaktiviteter kan finde sted i nødvendigt omfang.
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Dette afsnit omhandler de overordnede landskabshensyn og er grundlaget for planlægningen i landskabsområderne.

Generelle hensyn, som gælder hele kommunen, er i alt væsentlighed videreført, dog er retningslinjer for skilte i det åbne land taget ud, idet lovgivningen ikke giver et reelt kommunalt råderum.