Kommuneplan 2009

Strategi og indsats

Det er Byrådets opfattelse, at Svendborg Kommunes rige kulturlandskab og unikke placering ved Det Sydfynske Øhav er en værdifuld ressource, der gør det attraktivt at bosætte sig eller holde ferie i kommunen. Landskaberne er også af stor betydning for befolkningens sundhed, friluftsliv og rekreation.

Byrådet ønsker, at større synlighed og tilgængelighed til natur og landskab skal fremme friluftsliv og give oplevelseskvaliteter for både borgere og turister i alle Svendborg Kommunes lokalområder. I den forbindelse spiller bynære landskaber og landskabskiler i og mellem byerne en særlig vigtig rolle.

Ved planlægning for fremtidig bebyggelse, skovrejsning, tekniske anlæg, veje m.v. tager kommunen særlige hensyn til landskabernes karakter og bæreevne.

Og de særligt karakteristiske og oplevelsesrige landskaber søges friholdt for byggeri, beplantning, større tekniske anlæg, herunder vindmøller og master samt råstofgravning. Generelt ønsker Byrådet ikke spredt bebyggelse i det åbne land.

Byrådet finder, at de åbne kystnære landskaber er en særlig ressource for Svendborg Kommune, og som fortsat skal være til glæde for de mange. De åbne kystnære områder skal derfor så vidt muligt friholdes for ny bebyggelse, tekniske anlæg mv. Byrådet ønsker samtidigt at fremme tilgængeligheden til de kystnære landskaber. Se særskilt afsnit om rekreative interesser.

Den nye landskabskarakteranalyse skal udnyttes til en mere målrettet beskyttelse af de særligt værdifulde landskaber og en bedre indpasning af nye anlæg og bygninger i landskaberne i øvrigt.

Landskabskarakteranalysen har også givet et billede af kommunens overordnede landskabsstruktur - den grøn-blå stuktur - med bakkelandskabet, ådalene og kysterne som de bærende større sammenhængende landskaber. Den grøn-blå landskabsstruktur giver grundlag for en overordnede strategi for udviklingen i det åbne land. Den grøn-blå strukturen er beskrevet i særskilt afsnit. Der knyttes ikke retningslinjer til den overordnede struktur. Retningslinjerne i de enkelte temaer som landskab, naturnetværk og særligt værdifulde landbrugsområder understøtter den ønskede udvikling.

Strategiske mål for landskabet

På baggrund af vurderingerne i landskabskarakteranalysen deles landskabet op i tre kategorier, og der fastlægges strategiske mål for landskabet i hver kategori:

Landskaber der skal beskyttes

De særlig værdifulde landskaber, som skal beskyttes omfatter karakterområder/delområder, hvor landskabet er særligt karakteristisk eller karakteristiske landskaber som rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Det kan f.eks. være tydelige geologiske formationer, større sammenhængende skov- og naturområder, særlige kulturhistoriske mønstre og strukturer eller markante udsigter.

I de landskabelige beskyttelsesområder skal landskabernes karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder beskyttes. Dette gøres ved at friholde områderne for ændringer i arealanvendelsen, etablering af nye tekniske anlæg og nyt byggeri, som vil påvirke landskabet negativt med mindre helt særlige samfundsmæssige hensyn gør sig gældende. Ved udvidelse eller ændring af eksisterende byggeri eller anlæg tages samme hensyn. Hvor tilstanden er dårlig tilstræbes det at forbedre denne.

Nogle anlæg kan være så store, at de er synlige på lang afstand. Ved planlægning og administration er det derfor vigtigt at tage højde for, at anlæggene trods en placering uden for beskyttelsesområderne kan påvirke landskabsoplevelsen inden for disse områder.

Landskab hvor der skal ske tilpasninger

Landskaber, hvor der kan ske tilpasninger, omfatter karakterområder/delområder, hvor landskabet er karakteristisk men uden særlig visuelle oplevelsesmuligheder.

Ændringerne skal ske i respekt for landskabernes egenart og tilstand og om muligt medvirke til at styrke og genoprette landskaberne. Landskabernes karakter vedligeholdes ved at indpasse ændret arealanvendelse, nye tekniske anlæg og nyt byggeri i landskabskarakteren. Nye tekniske anlæg og nyt byggeri skal således indpasses i forhold til landskabets skala, visuelle sammenhænge, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer. Ved udvidelse eller ændringer af eksisterende byggeri eller anlæg tages samme hensyn.

Landskab der kan ændres

Landskaber, som kan ændres omfatter karakterområder/delområder hvor landskabskarakteren er svag eller under hastig forandring f.eks. på grund af råstofgravning.

Her kan landskabet ændres under hensyntagen til de omkringliggende landskabers karakterer, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand.

Administration af retningslinjerne

Ved varetagelse af de landskabelige hensyn efter retningslinjerne skal der tages udgangspunkt i beskrivelserne af de konkrete landskabskarakterer, vurderinger af sårbarhed, uforstyrrethed mv. samt forslag til handlinger, der fremgår af de analyser og beskrivelser, der er udarbejdet for de enkelte landskabskarakterområder.

Byrådet ønsker at understøtte udviklingen på småøerne og åbne mulighed for, at småøerne f.eks. kan drage nytte af en forventet positiv udvikling i oplevelsesøkonomien. Byrådet vil søge at tilgodese ønsker om udvikling i en skala, der harmonerer med øerne.

Andre særlige hensyn

Kystforlandet

Kystforlandet udgør et særligt landskab. Inden for kystforlandet skal de visuelle sammenhænge i mellem land og vand, mellem modstående kyster og på langs af kystlinjen beskyttes.

Kystlandskaberne skal så vidt muligt friholdes for ændret arealanvendelse, nye anlæg eller nyt byggeri, som vil påvirke kystlandskabernes karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og de visuelle sammenhænge i mellem land og vand, mellem modstående kyster og på langs af kystlinjen.

Bade- og bådebroer er et væsentligt visuelt element i det kystnære landskab. Der medtages udpegning og retningslinjer i særskilt afsnit om bade- og bådebroer.

Uforstyrrede landskaber

Det er Byrådets opfattelse, at uforstyrrede landskaber er en væstentlig kvalitet og kan give gode oplevelser. Byrådet ønsker derfor,at bevare det uforstyrrede præg, hvor det er muligt, også selvom områderne er af en mindre udstrækning.

Lyspåvirkning

Byrådet ønsker at begrænse særlig kraftig og uhensigtsmæssig, kunstig belysning i det åbne land, så der vil være let adgang til landskaber, hvor nattemørket og stjernehimlen kan opleves.

Landbrugets bygninger

Hensyn til landskabet ved opførelse af nye landbrugsbygninger

I kommuneplanen er der udpeget et område til lokalisering af store husdyrbrug, der er brug over 500 dyreenheder. Byrådet anbefaler, at udviklingen af de store husdyrbrug primært vil ske i dette område. Planlægningen for store husdyrbrug er dog ikke til hinder for at husdyrbrug kan udvikles uden for dette område.

Byrådet ønsker, at nye landbrugsbygninger og eventuel udflytning af landbrug i det åbne land skal placeres og udformes med særlig omhu, da de ofte kan ses over store afstande. Nyt byggeri kan f.eks. tilpasses landskabet gennem dets udformning, materialevalg, orientering i forhold til landskabet og evt. slørende beplantning.

For at undgå en negativ påvirkning af landskabet fra en yderligere spredning af bebyggelse i det åbne land, ønsker Byrådet, at nye landbrugsbygninger som udgangspunkt skal opføres i tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger.

I sårbare landskabsområder og ved større byggerier vil Svendborg Kommune i forbindelse med en ansøgning om udvidelse/ændring i forhold til husdyrgodkendelsesloven stille krav om en visualisering af det ønskede byggeri.

Udflytning kan ske

Udflytning af landbrugets driftsbygninger kan ske efter en konkret vurdering, hvis der foreligger en særlig begrundelse i forhold til afstandskrav og/eller nabogener, og hvis det er undersøgt - men ikke fundet - andre egnede placeringsmuligheder, og hvis en udflytning er forenelig med beskyttelsesinteresserne.

Overflødiggjorte landbrugsbygninger

I forbindelse med tilladelse til opførelse af nye landbrugsbygninger vil Svendborg Kommune samtidig tage initiativ til, at der sammen med ansøger udarbejdes en helhedsplan for bedriftens bygninger. Det skal i den forbindelse sikres, at tomme bygninger ikke forfalder og overgår til slum, men i stedet nedrives eller tages i brug til anden anvendelse. I overvejelserne vil bygningernes bevaringsværdi bl.a. indgå. Se afsnit om bevaringsværdige bygninger, afsnit om feriecentre og overnatning samt afsnit om erhverv.

Skilte i det åbne land

Byrådet ønsker at beskytte kommunens unikke landskab mod skæmmende skilte i det åbne land. Samtidigt ønsker byrådet, at erhvervslivet og de mindre næringsdrivende på landet, skal have mulighed for at synliggøre deres virksomheder.

Adgang til landskaberne for offentligheden

Svendborg Kommune vil i den kommende planperiode arbejde for at få åbnet og evt. anlagt nye stier gennem aftaler med private grundejere. Se afsnit om rekreative interesser.

Koordinering med nabokommunerne

Faaborg-Midtfyn Kommune har ligeledes gennemført en landskabsanalyse efter Landskabskaraktermetoden. Nogle af landskabskarakterområderne er fælles for de to kommuner, hvilket sikrer sammenhæng i landskabsplanlægningen.

Nyborg Kommune agter i kommuneplan 2013, at fastholde de tidligere udpegede større sammenhængende landskaber mod den nordvestlige del af Svendborg Kommune samt en udpegning af deltaet ved Kongshøj Ås udløb som særlig landskabelig/geologisk beskyttelsesområde. Deltaet ved Kongshøj Å strækker sig ind i Svendborg Kommune. Den nye strategiske målsætning for landskaberne i Svendborg Kommune er i tråd med landskabsplanlægningen i Nyborg Kommune.  

 

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Dette afsnit omhandler de overordnede landskabshensyn og er grundlaget for planlægningen i landskabsområderne.

Generelle hensyn, som gælder hele kommunen, er i alt væsentlighed videreført, dog er retningslinjer for skilte i det åbne land taget ud, idet lovgivningen ikke giver et reelt kommunalt råderum.