Kommuneplan 2009

Ellerup Moræneflade - uddybende beskrivelse

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. 

Arealanvendelse og landskabselementer

Dyrkningsform

Området domineres af intensivt dyrkede marker. Enkelte mindre gårde (>75DE), med tydelig tilknytning til landbrugsdriften ligger spredt i landskabet.

Bevoksningsstruktur

Bevoksningen domineres af områdets store sammenhængende skovområder bestående primært af løv.

Enkelte kraftige levende hegn og stedvist forekommende bevoksning langs vejene opdeler de dyrkede markflader i store sammenhængende flader. Hegnsbevoksningen er meget sporadisk og overvejende lav, mens den langs vejene ligeledes er sporadisk men tæt og høj.

Bebyggelsesmønster

Bebyggelsesstrukturen domineres af mindre gårde og småhuse, som ligger spredt i landskabet. Gårdene bærer primært præg af at indgå i landbrugsproduktionen mens den øvrige del af bebyggelsen fungerer alene som beboelse. Landskabet fremstår primært sporadisk bebygget, hvilket til dels skyldes at bebyggelsen primært lægger sig lavt placeret i landskabet – lavt i terrænet og delvist bag bevoksning.

Landsbyen Ellerup ligger centralt placeret i området, afgrænset i forhold til det omkringliggende landskab ved en veldefineret grøn rand.

Hovedgården Mullerup ligger i karakterområdets sydvestlige del omgivet af store ubebyggede markflader og kraftige løvskovsbryn. Selve hovedbygningen opleves ikke fra det omkringliggende landskab. Derimod passerer vejen imellem driftsbygningerne.

I karakterområdets sydøstlige hjørne ligger små husmandssteder tæt langs vejene. I dette mere småbakkede landskab ligger også Galdbjerg, der fremstår som en lille samling af huse.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg

Området rummer ingen markante kulturhistoriske elementer udover Mullerup. Mullerup opleves dog kun sporadisk iform af driftsbygningerne og fremstår som sådan ikke som et markant kulturhistorisk element, set fra det omkringliggende landskab.

Tekniske anlæg

Området rummer kun få tekniske anlæg. Vest for Galdbjerg står tre vindmøller, som indenfor karakterområdet primært opleves fra nord og fra sydøst fra nabokarakterområderne Stokkebæk Ådal og Gudme Dødis og Morænelandskab. To vindmøller står vest for skoven Brenderup Vænge. Pga. skoven opleves disse primært i den del af karakterområdet som ligger vest for Brenderup Vænge. Maskinstationen på Højlundsgård fremstår fra visse vinkler og ved passage ad vejen imellem bygningerne som en meget teknisk præget bygningsmasse.

Landskabet rummer lange kig over nabokarakterområderne mod syd og øst.
Åbent og enkelt storskala landskab.
Mindre landbrug (>75DE) ligger spredt i landskabet med indbyrdes lang afstand og placeret således at landskabet rummer store bygningsløse flader.
Den markante skrånende dalside nordvest for Nielstrup.
Nielstrup set fra nord.

Naturgrundlag

Geomorfologi

Geomorfologisk er området del af en større sammenhængende moræneflade, som strækker sig videre mod nord, og som er skabt under sidste istid.

Jordtype

Jordtypen består altovervejende af moræneler.

Terræn

Området fremstår som et højtliggende storbølget plateau, der i den sydlige del skråner jævnt mod syd. Størstedelen af plateauet ligger i en højde på mellem 80 og 100m.o.h.

Kompleksitet

Området fremstår generelt homogent mht. de naturgeografiske forhold.

Hydrologi

Området rummer ingen markante søer, vandløb eller lavbundsområder. 

Rumlige og visuelle forhold

De store skovområder danner den overordnede rumlige afgrænsning af store og velafgrænsede landskabsrum, hvor levende hegn opdeler den bølgede dyrkningsflade. Pga. terrænet og de levende hegns lave og fragmenterede form findes lange kig henover den bølgede flade, således at landskabet kommer til at fremstår meget åbent.

I områdets sydlige del skråner terrænet jævnt ned mod Stokkebæk Ådal mod syd, hvilket giver lange kig udover landskabet.

Strukturen i landskabet præges af landbrugsflader, som stedvist brydes af linjer og punkter i form af hhv. hegn/diger og gårde på de åbne flader.

I karakterområdets sydøstlige del fremstår landskabet med mindre skala betinget af et mere bakket terræn, tætliggende husmandssteder og højere andel af bevoksning.

Området rummer kun får tekniske anlæg og fremstår som sådan primært uforstyrret.

Visuelle relationer til naboområderne

Pga. områdets højtliggende terræn, som skråner jævnt mod syd findes visuelle sammenhænge med de landskaber som ligger her – Stokkebæk Ådal, Gudbjerg Dødislandskab og Gudme Dødis og Moræneflade. 

Landskabsvurdering

Vurdering af karakterstyrke

Særligt karakteristisk
Hele karakterområdet – undtaget Galdbjerg og Galdbjerg Kohave – 13.K1

Landskabskarakteren i form af de store åbne og enkle dyrkningflader med enkelte levende hegn og spredtliggende gårde med en overordnet afgrænsning af markante skovbryn fremstår tydeligt i hele karakterområdet. Landskabets oprindelse som storskala gårdlandskab og hovedgårdslandskab fremstår ligeledes tydeligt kun brudt af enkelte småhuse spredt i landskabet. Ikraft af områdets velbevarede oprindelse fremstår også samspillet mellem naturgrundlaget, den bølgede moræneflade og de kulturgeografiske strukturer i form af et dyrket jordbrugslandskab, tydeligt. Samlet vurderes landskabet som særligt karakteristisk.

Kontrasterende
Galdbjerg og Galdbjerg Kohave – 13.K2

Her fremstår landskabet med en mindre skala og ligeledes mere lukket betinget af et mere småbakket terræn, tættere liggende husmandssteder og mere hyppig forekomst af bevoksning i forhold til den øvrige del af karakterområdet. Disse karakteristika får området til at fremstå kontrasterende i forhold til den øvrige del af karakterområdet. 

Kort over delområder.

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder i landskabet.

Vurdering af tilstand

God tilstand
Hele karakterområdet – 13.T1

Landskabskarakterens intakthed er høj i hele karakterområdet, idet de karaktergivende elementer overordnet set fremstår med deres oprindelige struktur, funktion og placering. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer er overordnet set god og landskabet fremstår uforstyrret, trods vindmøllerne, som passer udmærket ind i landskabets store skala og enkle karakter. Samlet vurderes landskabets tilstand som god. 

Kort over delområder.

Sårbarhedsvurdering

I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af særligt sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.

Landskabskarakterområdet generelt

Landskabet er sårbart overfor tiltag, som vil bryde områdets enkle karakter og store åbne landskabsrum. Således vil etablering småplantninger og tætliggende levende hegn bryde markant med områdets karakter. Ligesom vil bebyggelse, der vil bryde områdets struktur, med spredtliggende bebyggelse som putter sig ned i landskabet, påvirke oplevelsen af landskabet i negativ retning. Ikraft af landskabets skala, de markante skovbryn og stedvise beplantning rummer landskabets dog en vis kapacitet i forhold til placering af store anlæg, hvis dette kan ske uden at bryde den enkle karakter.

Særligt sårbare delområder

Området rummer ingen særligt sårbare delområder.

Særligt sårbare delområder

Området rummer ingen særligt sårbare delområder.

Sårbarhed i forhold til eksisterende planlægning

Landskabet er ikke særligt sårbart i forhold til de ovenfor listede planlægningstemaer. 

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Landskabområderne er nye i kommuneplanen.

For hvert område er medtaget beskrivelser og vurderinger sammen med strategiske mål og retningslinjer knyttet hertil.