Kommuneplan 2009

Gudme Dødis- og Morænelandskab - uddybende beskrivelse

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. 

Arealanvendelse og landskabselementer

Dyrkningsform

Området domineres af opdyrkede marker. Områdets landbrug ligger koncentreret i den vestlige del nær Lakkendrup og Gudbjerg, dels øst for Gudme. Et centralt strøg fra Brudager i syd til Gudme i nord er således frit for større landsbrugsbedrifter

I tilknytning til lavbundsområderne ligger flere arealer ubenyttede hen og er sprunget i krat af pil og poppel. Sortemose er dog drænet og langt størstedelen af mosens areal dyrkes intensivt. Centralt omkring vandløbet findes siv, star og anden græs- og højstaudevegetation.

I et mindre område øst for Gudme findes frugtplantager.

Bevoksningsstruktur

Området rummer megen og tæt bevoksning.

De dyrkede marker opdeles i små til middelstore markflader af kraftig og primært sammenhængende bevoksning på diger. Bevoksningen består af en bred vifte af arter – hassel, hyld, ask, tjørn, mirabel, syren, ahorn m.fl.

Langs vejene findes høj og tæt hæklignende bevoksning, især i den centrale del omkring Tøjsmose, kun med stedvise kig til de omkringliggende markflader. I samme område findes megen bevoksning i tilknytning til bebyggelsen, hvilket er med til at styrke områdets tæt bevoksede fremtoning.

Lavbundsområderne domineres af krat i form af tætte puder af pil, samt høje individer af poppel og andre fugttolerante arter.

Området rummer blot et enkelt skovområde – Skelmose - som bærer præg af ganske intensiv skovdrift.

Plantageområdet øst for Gudme domineres af kig ind i plantagerne og ellers tæt afskærmende beplantning omkring disse.

Landsbyerne fremstår med grønne rande og opleves først helt tæt på. Dog ligger dele af de nye parcelhusområder ved Gudme åbent ud mod det omkringliggende landskab.

Bebyggelsesmønster

Området er tæt bebygget og rummer husmandssteder, mindre gårde og en række landsbyer.

Husmandsstederne ligger langs vejene, hvor de mange steder ligger så tæt at de tilnærmelsesvist fremstår som en sammenhængende bebyggelse.

Områdets få gårde ligger enten langs vejene eller trukket lidt tilbage herfra.

Landsbyerne Gudbjerg og Gudme, som begge er vokset markant i størrelse i forhold til deres oprindelse, ligger langs overkanten til nabokarakterområdet Stokkebæk Ådal. Begge landsbyer rummer bebyggelser fra flere tidsperioder op igennem tiden fra den oprindelige landsby koncentreret omkring kirken til nyere parcelhusområder. Den nordlige del af Gudme er opstået omkring den tidligere Odense – Svendborg bane. Endvidere rummer Gudme ganske nye udstykninger langs den sydlige rand. Begge landsbyer fremstår med en grøn rand mod det åbne land og opleves først på helt tæt hold. Dog ligger de nye kvarterer ved Gudmes sydlige rand højt og åbent og kan ses fra Gudbjerg Mark.

Landsbyerne Lakkendrup, Brudager og Albjerg er alle små landsbyer, som ligger på landsbrugsfladen. Især Brudager og Albjerg giver indtryk af forholdsvist intakte landsbystrukturer. Albjerg ligger tydeligt koncentreret omkring gadekæret mens den oprindelige struktur omkring kirken i Brudager opleves som en intakt sammenhæng.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg

I 3.-7. århundrede lå ved Gudme en af landets største og rigeste jernalderbebyggelser, bestående af en stormandsgård, op mod 50 mindre gårde, en gravplads og en tilhørende handelsplads, som lå ved Lundeborg. Der er gjort mange og store fund i området. I dag ses stormandsgårdens stolpehuller markeret med i landskabet. Disse kan betragtes fra en tilhørende udsigtstårn.

I Gudbjerglund findes fire stendysser, som dog er noget medtaget og derfor fremstår mindre markante.

Nordøst for Brudager ligger ses resterne af en langdysse, med fritlagte sten.

Tekniske anlæg

Området rummer kun ganske få tekniske anlæg. Den vestlige del af karakterområdet gennemskæres af en højspændingsledning, som imidlertid ikke fremstår markant. 

Kig henover det bølgede landskab med megen bevoksning i form af levende hegn, beplantning omkring bebyggelsen og krat i vådområderne.
Landsbyerne har grønne rande mod det omkringliggende landskab. Her Brudager set fra øst.
Kig mod nord ud af karakterområdet henover Stokkebæk Ådal til den bagvedliggende Ellerup moræneflade.
Den oprindelige del af Brudager.
Sortemose med dens flade og åbne, drænede og opdyrkede flade.

Naturgrundlag

Geomorfologi

Området er del af et sammenhængende strøg af dødisprægede landskaber, som strækker sig fra Sørup Sø i syd mod nord/nordøst til Gudbjerg, Gudme og Hesselager.

Jordtype

Jordtypen er altovervejende moræneler med mindre partier af ekstramarginale aflejringer i den vestlige del. I Fladmose og Sortemose findes større koncentrationer af ferskvandsaflejringer.

Terræn

Terrænet er bølget til småbakket. Områdets vådområder ligger som lavtliggende og flade partier i det ellers bakkede landskab.

Kompleksitet

Området fremstår generelt homogent mht. de naturgeografiske forhold.

Hydrologi

Området rummer en række større og mindre vådområder, der ligger som lavtliggende flader eller svagt markerede dalstrøg. Sortemose og Fladmose, som er områdets største vådområder, ligger i karakterområdets vestlige del. Et åløb, som har sit udspring nordvest for Brændeskov i nabokarakterområdet, løber igennem Sortemose og videre ud i Lundemose i nabokarakterområdet og videre til Vejstrup Ådal. Et mindre åløb forbinder Fladmose til Sortemose. 

Rumlige og visuelle forhold

De bevoksede diger, bevoksningen omkring bebyggelsen, samt bevoksningen i vådområderne afgrænser små til middelstore landskabsrum. De rumlige afgrænsninger skifter mellem at være lukkede, hvor bevoksningen er tæt og sammenhængende til stedvist transparent med kig over det omkringliggende landskab, der hvor der er huller i bevoksningen.

De terrænmæssige forhold med højereliggende og bakkede morænepartier og de lavtliggende lavbundsområder giver mange steder mulighed for kig henover større dele af landskabet. Disse kig præges af bevoksningen af de lavtliggende vådområder, kraftige levende hegn samt gårde og husmandsteder, der putter sig bag bevoksningen.

Fra Gudbjerg Bakke findes et af disse lange kig over landskabet mod syd og øst. Udsigten rummer endvidere den sydlige rand af Gudme, hvor nye udstykninger strækker sig ud i landskabet. Den visuelle dominans af det nye byggeri er dog nedtonet pga. bebyggelsens sorte tage.

Nordøst for Gudme præges landskabet ligeledes af et langt kig – her henover nabokarakterområdet Stokkebæk Ådal og det bagvedliggende Ellerup Moræneflade, hvor det bølgede terræn og bevoksning i form af levende hegn og dalstrøgets skovlignende bælte langs åløbet dominerer kigget.

Omkring Sortemose dominerer det flade lavbundsområde, som fremstår enkelt med sin dyrkede flade og mindre tætte bevoksning. Især fra Gravvænge er der kig henover fladen til den modstående moræneknold, som rejser sig om mod Lakkendrup, domineret af enkelte gårde levende hegn og Dyrehave skov som den overordnede rumlige bagkant.

Den meget lukkede og småskalerede karakter er især fremtrædende i de centrale dele af karakterområdet omkring Tøjsmose, Gudme Kohave og vest for Brudager. I den østlige og den vestlige del af karakterområdet fremstår skalaen en anelse større og de rumlige afgrænsninger en anelse mere åbne.

Området rummer kun ganske få tekniske anlæg. Den vestlige del af karakterområdet gennemskæres af en højspændingsledning, som imidlertid ikke fremstår markant. Stedvist findes visuel sammenhæng til vindmøller i nabokarakterområderne. Ingen af disse har dog nogen markant påvirkning af landskabsoplevelsen.

Visuelle relationer til naboområderne

Skovområderne ved Dyrehaveskoven og bevoksningen i Lundemose skaber den overordnede rumlige afgrænsning i den vestlige og sydlige del af karakterområdet.

Nordøst for Gudme findes kig henover nabokarakterområdet Stokkebæk Ådal til den bagvedliggende Ellerup Moræneflade.

Den megen bevoksning i området begrænser herudover de visuelle sammenhænge ud af området. 

Landskabsvurdering

Vurdering af karakterstyrke

Karakteristisk
Størstedelen af karakterområder fra Brudager og Gudbjerg til områdets nordøstlige grænse – 16.K1

Landskabskarakteren fremstår generelt tydeligt i hele denne del af karakterområdet. Endvidere afspejles landskabskarakterens oprindelse stadig i de karaktergivende elementer og den struktur de danner. Dog har dette landbrugsområde, som alle andre landbrugsområder, gennemgået en løbende udvikling op igennem tiden, som slører oprindelsen i landskabet – tidligere engarealer er sprunget i krat, nyere bebyggelse og bevoksning i form af nåletræsbevoksninger og småplantninger er kommet til og landsbyerne er vokset i størrelse således at deres oprindelige struktur er sløret mere eller mindre.

Arealanvendelsen i området afspejler tydeligt naturgrundlaget i området med gårde og husmandssteder på højbundsjordene, landsbyer langs overkanten af det tilstødende dalstrøg og ekstensiv eller ikke eksisterende drift af vådområderne.

Samlet vurderes karakterområdet som karakteristisk.

Kontrasterende
Sortemose – 16.K2

Sortemose ligger som en stor sammenhængende flade i områdets vestlige del. Den drænede og primært dyrkede flade opdeles af enkelte levende hegn og bevoksning langs åløbet og omkring enkelte småsøer. Dette giver området en mere åben og enkel karakter end de øvrige dele af karakterområdet. Endvidere præges den visuelle sammenhæng fra området ved Gravvænge til den modstående morænebakke ved Lakkendrup af en forholdsvist åben landbrugsflade med enkelte gårde og nord-/sydgående levende hegn med Dyrehaveskov som en markant rumlig afgrænsning af området mod nord.

På baggrund af disse karaktertræk vurderes området som kontrasterende. 

Kort over delområder.

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Ingen særlige visuelle oplevelsesmuligheder i landskabet.

Vurdering af tilstand

God tilstand
Hele karakterområdet – 16.T1

Landskabskarakterens intakthed vurderes som middel. Som beskrevet ovenfor afspejles landskabskarakterens oprindelse stadig i de karaktergivende elementer og den struktur de danner. Dog er disse let sløret af ny bebyggelse, bevoksninger og krat samt udvidelse af landsbyerne.

De karaktergivende elementer i form af bebyggelse og bevoksning fremstår i god til middel vedligeholdelsesmæssig tilstand om end områdets tidligere engarealer domineres af krat og kun stedvis græsning.

Området er fri for større forstyrrende elementer og opleves således som ganske uforstyrret og roligt.

Intaktheden af Sortemose vurderes i forhold til dens nuværende karakter, som er drænet og opdyrket vådområde. Som sådan fremstår området intakt og den vedligeholdelsesmæssige tilstand som god.

Samlet vurderes tilstanden som god i hele karakterområdet. 

Kort over delområder.

Sårbarhedsvurdering

I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.

Landskabskarakterområdet generelt

Landskabets megen bevoksning giver det en vis kapacitet i forhold til placering af visse typer af anlæg. Dog vil anlæg af dimensioner, som ikke lader sig underordne områdets skala, let bryde den ro og uforstyrrethed som præger området. Ved indpasning af nye anlæg er det særligt vigtigt at være opmærksom på de mange kig på tværs af og henover landskabet, som de terrænmæssige forhold betinger.

Landsbyernes meget veldefinerede og grønne rande er sårbare overfor byudlæg, som vil bryde dette gennemgående karaktertræk for området.

I landskabet, syd for Gudbjerg, er skalaen, som nævnt, en smule større end i den øvrige del af karakterområdet. Dette giver området en vis kapacitet i forhold til større anlæg. Der skal dog holdes for øje at nye anlæg vil kunne ses fra store dele af området pga. det højtliggende terræn.

Særligt sårbare delområder

Området rummer ingen særligt sårbare delområder. 

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Landskabområderne er nye i kommuneplanen.

For hvert område er medtaget beskrivelser og vurderinger sammen med strategiske mål og retningslinjer knyttet hertil.