Kommuneplan 2009

Heldager Bakkelandskab - uddybende beskrivelse

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakteren har sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen og det udskiftede landbrugslandskab. 

Arealanvendelse og landskabselementer

Dyrkningsform

Marker i området dyrkes intensivt. Enkelte mindre husdyrbrug med intensiv drift findes spredt i området omgivet af større markfelter på omkring 30ha. Ellers domineres området af husmandssteder tilknyttet hobbybrug med heste, juletræer og et par køer eller får nær bebyggelsen omgivet af markfelter på omkring 5-10ha.    

Bevoksningsstruktur

Markfelterne adskilles typisk af kraftige levende hegn og bevoksede sider, bestående af en bred vifte af løvfældende buske og træer. I de centrale dele af området er overstandere af eg hyppigt forekommende.

Småbevoksninger af løv og nål er hyppigt forekommende i området. Typisk findes de i tilknytning til de vandfyldte lavninger.

En række småskove ligger i den sydlige og centrale del af karakterområdet mens den vestlige og nordvestlige del rummer større sammenhængende skovområder. I nabokarakterområdet Gudbjerg Dødislandskab ligger et sammenhængende skovområde, som markerer grænsen af karakterområdet Heldager Bakkelandskab mod øst.

Bebyggelsesmønster

Bebyggelsen i området domineres af husmandssteder, der ligger samlet i enklaver adskilt af mindre områder uden bebyggelse. Især i den sydlige del omkring Heldager er byggestil og alder varieret.

Enkelte gårde findes i området primært i den centrale og østlige del. Centralt i området ligger hovedgården Heldagergård omgivet af bygningsløse markflader, som afgrænses af lange sammenhængende stendiger.

Bebyggelsen i området ligger primært placeret lavt i terrænet, således at bakketoppene er friholdt.  

Karakterområdets eneste landsby er kirkelandsbyen Sørup i områdets sydvestlige hjørne. Sørup består af en række mindre huse og husmandssteder samt kirken, som ligger langs Sørup Sø.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg

Heldager Bakkelandskab udgør primært de yderste dele af ejerlavene til en række landsbyer, som ligger ude omkring området. Den perifere placering af områderne indenfor Heldager Bakkelandskab i forhold til ejerlavenes udstrækning, forklarer bebyggelsesstrukturen, som domineres af husmandssteder og mindre gårde.

I tilknytning til Heldagergård lå tidligere et teglværk. I dag er kun få bygninger af de tidligere eksisterende tilbage og de tørvegrave, som tidligere lå i det tilstødende lavbundområde er i dag groet til. Herudover fremstår ejerlavet til Heldagergård tilnærmelsesvist intakt. Især et meget langt stendige ved ejerlavets nordøstlige grænse der afgrænser de større åbne marker i det bølgede terræn, understreger tidsbybden i området.   

Tekniske anlæg

Karakterområdets sydvestlige del gennemskæres i nord-/sydgående retning af motorvejen mellem Svendborg og Odense. Parallelt med denne løber en højspændingsledning. Karakterområdet sydveslige del præges endvidere af forbrændingsanlægget, som ligger ved Rødskebølle. Det ligger højt i terrænet og kan ses fra store dele af det omkringliggende landskab mod vest/sydvest.

I den sydlige og østlige del af karakterområdet præges karakteren af en højspændingsledning, en samling af 3 vindmøller samt en telefonmast.

Byranden af Svendborg fremstår generelt grøn. I den østlige del (nord for Tved) er dog visuel sammenhæng med et nyere industriområde i nabokarakterområdet mens der i den vestlige del lokalt er visuel sammenhæng med randen af industriområdet syd for Rødskebølle.

Et mindre graveområde findes ved Sellebjerg i karakterområdets vestlige del, nær grænsen til Stenstrup Issø mod nord.   

Husmandssteder og mindre gårde i det storbakkede terræn præger landskabskarakteren. Her vest for Højbjerg i karakterområdets nordlige del.
Husmandssteder og megen bevoksning i storbakket terræn nord fro Træbjerg i karakterområdets østlige del.
Ejerlavet til Heldagergård præges af middelstore og bygningsløse markfelter, som afgrænses af stendiger.

Naturgrundlag

Geomorfologi

Heldager Bakkelandskab består af et mindre randmorænestrøg der dækker omkring 25 km².

Jordtype

Den dominerende jordtype er moræneler iblandet mindre områder med ferskvandsdannelser og smeltevandssand og -grus.

Terræn

Terrænet består af store tætliggende runde bakkeformationer. Bakketoppene når generelt højder på omkring 80-90 m.o.h. i et terræn som ellers ligger omkring 70-80m.o.h. Terrænhældninger på 0-6° er hyppige i området.

Området ligger højt i forhold til de omkringliggende landskaber.

Kompleksitet

Som beskrevet ovenfor er terrænhældninger på 0-6° hyppige, hvilket betinger en vis kompleksitet i området.

Hydrologi

Små vandfyldte og afløbsløse vandhuller findes spredt i områdets terrænlavningerne. 

Rumlige og visuelle forhold

Landskabskarakteren præges af samlinger af husmandssteder, som ligger spredt i det storbakkede terræn. Levende hegn og småbevoksninger er hyppige i området og større skovområder præger store dele af karakterområdet. Enkelte større gårde findes i området hvor de ligger omgivet af større markfelter.

Terrænet og den hyppige bevoksning skaber et middel- til småskala landskab med lukkede landskabsrum, der brydes af kig ud over landskabet fra bakketoppene. De mange og tætliggende landskabselementer danner et lettere komplekst landskab. Småskala landskabet brydes stedvist af områderne omkring det større gårde, hvor skalaen er middel. Dette får karakterområdet til at fremstå lettere varieret. Større sammenhængende skovområder danner en visuel grænse mod vest og øsg mens Græsholmene bryder den visuelle sammenhæng mellem karakterområdet og en stor del af randen omkring Svendborg.

Stedvist findes markante udsigter, som strækker sig på tværs af flere nabokarakterområder. Fra hovedvej A9 er vid udsigt mod vest/sydvest og Hvidkilde Herregårdslandskab og Egense Landbrugsflade. Fra Højbjerg i den nordlige del af karakterområdet er udsigt i alle retninger med undtagelse af sydøst. I denne del af karakterområdet, omkring Højbjerg, fremstår landskabet særligt bakket.

Hovedgårdsjorden nord for Heldagergård præges af større marker, der opdeles af lange og primært velholdte stendiger.

I karakterområdets sydvestlige hjørne er indsigt til Sørup Kirke.

Nordvest for Svendborg præges landskabet af motorvejen, en række højspændingsledninger, forbrændingsanlægget samt den vestvendte rand af industriområdet ved Svendborg. Karakterområdets sydlige og østlige del præges af en højspændingsledning, en række vindmøller en telemast samt fra den østlige rand af karakterområdet (nord for Tved) indsigt til et nyt industriområde i randen af Svendborg.

Visuelle relationer til naboområderne

Som beskrevet ovenfor findes tydelige visuelle sammenhænge med nabokarakterområderne mod vest fra enkelte af karakterområdets højest liggende punkter. Forbrændingsanlægget er placeret på toppen af den terrænstigning, som findes fra Egense Landbrugsflade. Dette betyder at værket kan ses fra de nordøstlige dele af karakterområdet omkring Egense samt fra den nordlige del af Hvidkilde Herregårdslandskab. 

Landskabsvurdering

Vurdering af karakterstyrke

Særlig karakteristisk
Den nordlige og centrale del af karakterområdet – 9.K1 og 9.K3

De karaktergivende landskabselementer i form af terræn, små husmandssteder, som ligger lavt placeret i landskabet og de kraftige levende hegn, som tilsammen skaber er varieret middel- til småskala landskab fremstår særligt tydeligt i disse to delområder.

Endvidere har bebyggelse og bevoksning overordnet set bevaret sin oprindelige struktur. Enkelte levende hegn er fjernet, men skalaen er stadig lille til middel. En del af områdets tidligere vandfyldte og våde lavninger er nu drænet, men landskabet, især det sydlige delområde, har bevaret en del af disse vandfyldte lavninger.

Naturgrundlaget med det meget bakkede terræn afspejles tydeligt i områdets arealanvendelse med de mange små husmandssteder, mindre markflader og høje andel af småbevoksninger og skove.

Samlet vurderes disse to delområder som særligt karakteristiske.

Karakteristisk
Hele karakterområdet med undtagelse af golfbanen ved Tordensgårde og den nordlige og centrale del – 9.K2

De karaktergivende landskabselementer i form af terræn, bebyggelse og bevoksning fremstår tydeligt i hele karakterområdet. Dog er det bakkede terræn stedvist mindre markant i disse dele af karakterområdet. Især omkring Heldagergård, Slæbæk Mark, Rårud og nord for Sørup er terrænet mere bølget end bakket.

Det oprindelige samspil mellem naturgrundlaget i form af det bakkede terræn og arealanvendelsen afspejles stadig i de kulturgeografiske mønstre og strukturer i form af de mange husmandssteder. En del nyere bebyggelse er dog kommet til samtidig med at mange levende hegn er fjernet. Dette er især tilfældet omkring Rårud, Slæbæk Mark, landevejen ved karakterområdets østlige grænse og nord for Rødskebølle.

På dette grundlag vurderes disse dele af karakterområdet som karakteristisk.

Karaktersvagt delområde
Golfbanen ved Tordensgårde – 9.K4

Her er den oprindelige landskabskarakter forsvundet til fordel for et typisk golflandskab med parklignende fremtoning, hvilket gør landskabet karaktersvagt i forhold til de øvrige dele af karakterområdet.

Kontrasterende delområde
Graveområde ved Sellebjerg – 9.K5

I dette område graves råstoffer, hvilket giver landskabet et markant anderledes udstryk end den øvrige del af karakterområdet. 

Kort over delområder.

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Delområder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Landskabet omkring og nord for Heldagergård – 9.V1

I denne del af karakterområdet findes lange kig over det bølgede til svagt bakkede markflader, hvor lange stendiger i samspil med store bygningsløse dyrkningsflader vidner om kulturhistorien i området og dets tilknytning til hovedgården Heldagergård. På baggrund af disse forhold vurderes området at indeholde særlige visuelle oplevelsesmuligheder.

Udsigten fra Højbjerg – 9.V2

Fra Højbjerg findes en markant udsigt udover det omkringliggende storbakkede landskab og videre til nabokarakterområderne. Det lange kig over landskabet rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder. 

Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.

Vurdering af tilstand

God tilstand
Den nordlige og centrale del af karakterområdet – 9.T1

Som beskrevet under vurderingen af karakterstyrke fremstår disse dele af karakterområdet forholdsvist intakt i forhold til dets oprindelse. Dog er en række nyere bebyggelser og juletræskulturer kommet til omkring Slæbæk Mark og Rårud. Dette vurderes dog at være underordnet i forholdt til at områdets karaktergivende elementer i øvrigt fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand og at området er uforstyrret af tekniske anlæg. Derfor vurderes området samlet at være i god tilstand.

Middelgod tilstand
Den sydlige og østlige del af karakterområdet – 9.T2

I denne del af karakterområdet præges karakteren af nærheden til Svendborg og en række tekniske anlæg. Nærheden til Svendborg afspejles i lysmaster langs nogle af vejene nærmest Svendborg og højere andel af nyere bebyggelser, herunder genbrugspladsen, end tilfældet er i de øvrige dele af karakterområdet. Disse forhold giver tilsammen indtryk af at mindre intakt landskab.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer er generelt god.

Området nord/nordøst for Svendborg præges af en højspændingsledning, en telemast nær Træbjerg og visuel sammenhæng med en række vindmøller i nabokarakterområdet, som virker lokalt forstyrrende på landskabsoplevelsen.

Samlet vurderes tilstanden som middel.

Dårlig tilstand
Mindre delområde i den sydvestlige del af karakterområdet ved Rødskebølle og motorvejen – 9.T3

I dette område er landskabet påvirket af motorvejen og den højspændingsledning, som løber parallelt med. Endvidere er der tydeligt visuel sammenhæng med forbrændingsanlægget ved Rødskebølle. Disse elementer er bryder landskabets intakthed og virker forstyrrende. Samlet vurderes dette delområde derfor at være i dårlig tilstand.

Golfbanen ved Tordensgårde – 9.T4

Den del af karakterområdet hvor golfbanen ligger, har ikke længere sammenhæng med landskabskarakteren i den øvrige del af karakterområdet. Den oprindelige karakter er forsvundet, hvilket giver lav intakthed og området er forstyrret af den parklignende fremtoning, som præger golfbanen. Omkring golfbanen ved Tordensgårde vurderes karakteren derfor at være i dårlig tilstand. 

Kort over delområder.

Sårbarhedsvurdering

I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Sårbarheden i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.

Landskabskarakterområdet generelt

De varierede terrænformer samt den hyppige bevoksning giver mulighed for at afskærme nyt byggeri eller nye anlæg i de lavere liggende områder. Fra bakketoppene findes imidlertid kig ud over området, hvilket stedvist betinger visuel sammenhæng indenfor større delområder. Disse visuelle sammenhænge er vigtige at inddrage i forbindelse med eventuel indpasning af nye anlæg. Skalaen i landskabet er lille til middel, hvilket stiller krav til størrelsen af nye anlæg. Store anlæg vil, af hensyn til områdets karakter være svære at indpasse og landskabet vurderes derfor at være sårbart overfor disse. Der kan dog stedvist hvor skalaen er større og afstanden mellem bakkeformationerne tillader det, være mulighed for indpasning af disse større anlæg. Karakteren vurderes på baggrund af disse overvejelser at rumme en vis kapacitet i forhold til nye anlæg.

En stor del af karakterområdet er udpeget som skovrejsningsområde. Den eksisterende skov, som præger karakteren, knytter sig primært til randområderne eller nabokarakterområderne. Ny skov indenfor området vil potentielt potentiel sløre de terrænmæssige forhold og dermed landskabskarakteren.

Skovrejsning som planlagt i området sydvest for Rødskebølle vil svække udsigten over landskabet ind i naboområdet fra dette sted. Udstrækningen af skovrejsningsområdet bør derfor revideres og gerne indskrænkes, således at udsigten over det åbne landskabsrum bevares.

Området nord for Sørup kirke er sårbart overfor bebyggelse og beplantning der kan sløre indsigten til kirken. Skovrejsning er uønsket nord for kirken og friholder en mindre del af indsigtskilen for skov. Udpegningen kunne evt. udvides til at omfatte hele det klart afgrænsede landskabsrum som kirken vender ud mod.

Særligt sårbare delområder
Omkring Højbjerg – 9.S1

Omkring Højbjerg er terrænet særligt bakket og der findes markante udsigter over det omkringliggende landskab fra selve Højbjerg. Dette delområde er særligt sårbart overfor tiltag som vil sløre mulighederne for at opleve det markante terræn eller bryde de markante og uforstyrrede udsigter over landskabet. 

Kort over sårbare områder.
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Landskabområderne er nye i kommuneplanen.

For hvert område er medtaget beskrivelser og vurderinger sammen med strategiske mål og retningslinjer knyttet hertil.