Kommuneplan 2009

Hvidkilde Herregårdslandskab - uddybende beskrivelse

Landskabskarakterens oprindelse

Den nuværende struktur af ejerlavet omkring Hvidkilde og Nielstrup har sin oprindelse omkring 1700-tallet. 

Arealanvendelse og landskabselementer

Dyrkningsform

Morænefladerne mod nord og syd dyrkes intensivt og fremstår med store sammenhængende marker med størrelser på omkring 20-60ha.   

Dalbunden omkring Orte Mølle og Nielstrup præges af lavbundområder med ekstensiv arealanvendelse iform af braklagte arealer og forskellige tilgroningsstadier fra højstaudeng til ellesump.

Bevoksningsstruktur

I dalbunden og på overkanten af dalsiderne findes skovområderne Amalielyst, Hestehave, Dyrehave og Skovmark på omkring 20-30ha. af blandet løv og nål. De indre dele af Amalielyst skov fremstår diffus og hullet pga. renafdrifter og bevoksninger af yngre bøge. Brynene består imidlertid af gamle ege, hvilket danner en markant rand mod det omkringliggende landskab. De øvrige mindre skovområder præges set udefra af yngre bevoksninger og nål.

Mod nord danner skoven Løvehave overgangen til nabokarakterområdet. Pga. det stigende terræn, som skoven ligger på, er det muligt at se ind i skoven og renafdrifter, pyntegrøntbevoksninger og samlinger af lærketræer præger skovbilledet set udefra og giver en meget fliget og usammenhængende skovrand.

Typisk findes der langs vejene i dalbunden rester af stynede lindealleer.

En stor del af lavbundsarealerne i dalbunden er sprunget i krat og domineres af Rød-El og andre fugttolerante arter.        

Bebyggelsesmønster

Tyngden i bebyggelsesmønsteret ligger i dalbunden, med ladegård og hovedbygning til Hvidkilde, vandmøllerne Rødemølle og Ortemølle samt hovedbygning og driftsbygninger til Nielstrup. Hovedbygningen til Hvidkilde samt vandmøllen Rødemølle ligger markant placeret ved den østlige bred af Hvidkilde Sø kun adskilt fra denne af Fåborg-Svedborg vejen, som gennemskærer området.

På de omkringliggende moræneflader ligger syv små meget velholdte tjenesteboliger i skønvirkestil spredt. 

Kulturhistoriske mønstre og anlæg

Samlet danner karakterområdet og de karaktergivende landskabselementer et helstøbt og intakt kulturmiljø. De gamle vandmøller i dalbunden afspejler tydelig sammenhæng mellem naturgrundlaget og de kulturgeografiske mønstre og de overordnede strukturer iform af bebyggelse, stendiger og arealanvendelse kan genfindes på det historiske kort fra starten af 1900-tallet. Oprindeligt er Hvidkilde og Nielstrup to separate hovedgårde men Nielstrup blev op igennem historien opkøbt af ejeren til Hvidkilde, hvilket betinger en vis funktionel sammenhæng mellem de to hovedgårde.

Arealanvendelsen i dalbunden samt strukturen af skovene i den nordlige del af karakterområdet har dog ændret sig i forhold til de strukturer, som er gengivet på det historiske kort fra starten af 1900-tallet. Omkring Ortemølle og Nielstrup er de tidligere åbne lavbundsområder, der sandsynligvis har været græssede engarealer, under kraftig tilgroning og fremstår med højstaudeeng og ellesump.

Den vestlige del af skovområdet, som danner den nordlige grænse for karakterområdet, er kommet til siden starten af 1900-tallet ligesom det skovområde, som forbinder Dyrehave med Løvehave samt Skovmark med Løvehave også er af nyere dato.  

Tekniske anlæg

Områdets nordøstlige del, som udgøres af den dyrkede moræneflade, gennemskæres fra øst mod vest af en højspændingsledning med gittermaster. Endvidere kan affaldsforbrændingsanlægget i nabokarakterområdet ses fra denne del af karakterområdet.

Den sydvestlige del af den sydlige moræneflade gennemskæres af en mindre højspændingsledning og vindmøllerne vest for Egense ses tydeligt fra denne del af karakterområdet. 

Ved Hvidkilde Sø i bunden af tunneldalen ligger hovedgården samt vandmøllen Røde Mølle som er afbilledet ovenfor. I baggrunden ses vindmøllerne på Egense Landbrugsflade.
På overkanten af den østlige del af tunneldalen ligger ladegården til Hvidkilde i rødt/hvidt bindingsværk i flere stokværk markant placeret i landskabet.
Den nordøstlige del af ejerlavet til Hvidkilde består af store dyrkede marker i bakket terræn. Karakterområdet afgrænses mod nord af skovene på Egebjerg Bakker.
Den markante skrånende dalside nordvest for Nielstrup.
Nielstrup set fra nord.

Naturgrundlag

Geomorfologi

Hvidkilde Herregårdslanskab strækker sig over to typer af naturgrundlag. En øst-/vestgående tunneldal løber midt igennem karakterområdet og omgives mod nordøst og syd af flade til let bølgede moræneflader fra sidste istid. Tunneldalens form og bredde er stærkt varieret. På det bredeste sted er afstand fra den nordlige overkant af tunneldalen til den sydlige overkant omkring 2km mens den på det smalleste sted er omkring 200m.

Jordtype

Dalsiderne af tunneldalen består af moræneler, mens der i dalbunden findes ferskvandsdannelser i de områder, hvor der ikke er sø.

Jordbunden på de omkringliggende moræneflader består af moræneler.

Terræn

Dalbunden ligger mellem 15 og 20m.o.h. - højestliggende omkring Hvidkilde Sø og lavest omkring Nielstrup Sø. Især nord for Nielstrup rejser dalsiderne sig markant og når en højde på omkring 65m.o.h. inden terrænet knækker og går over i randmorænestrøget Egebjerg Bakker. Mod syd er terrænstigningen fra dalbunden mod morænefladen mindre markant og når en højde på omkring 35m.o.h.

Morænefladen mod syd fremstår terrænmæssigt jævn og ligger i en højde fra 35m.o.h. ved overkanten af tunneldalen til en højde på omkring 40m.o.h. i karakterområdets sydøstlige hjørne.

Terrænmæssigt fremstår morænefladen mod nordøst noget mere bølget og ligger i en højde fra 40m.o.h. ved overkanten af tunneldalen til omkring 50m.o.h. i karakterområdets nordøstlige hjørne.

Kompleksitet

Naturgrundlaget er moderat komplekst mht. terræn idet forekomst af terrænhældninger mellem 0-6° forekommer hyppigt i tilknytning til dalsiderne.

Hydrologi

Dalbunden gennemskæres af en å, som løber igennem søerne Hvidkilde Sø og Nielstrup Sø. Hvidkilde Sø er den største af søerne med en størrelse på omkring 60 ha mens Nielstrup Sø dækker omkring 4 ha og omkranses af et større sammenhængende lavbundsområde. I tilknytnig til Ortemølle findes en mølledam. 

Rumlige og visuelle forhold

Landskabskarakteren og dermed de rumlige visuelle forhold præges især af terræn, bebyggelse og skovene i området.

De stedvist markante dalsider og skovområderne skaber markante lukkede landskabsrum i den centrale og nordvestlige del af karakterområdet. Dalsiden nord for Nielstrup fremstår særlig markant med store opdyrkede flader der fremhæver terrænet og med et markant skovbryn der afgrænser området langs højderyggen.

Som kontrast til dette åbner landskabet sig mod øst og syd. Dette mønster understøttes af bebyggelsen, som har sin tyngde i dalbunden i form af hovedbygninger, ladegård og vandmøller mens der på morænefladerne findes små spredtliggende tjenesteboliger alle i samme byggestil og farver.

Dalbunden og den fortættede forekomst af markante bygningsanlæg, som findes i dalbunden, fremstår som et særligt delområde dog i tæt landskabelig sammenhæng med de enkle og åbne moræneflader. I det sydvestlige hjørne fremstår Egense Kirke tydeligt i landskabet pga. dens højere liggende placering mod syd.

Kirkeindsigtszonen til Egense Kirke gennemskæres af en mindre højspændingsledning mens den nordlige moræneflade præges af en nyere og noget større højspændingsledning samt affaldsforbrændingsanlæg i nabokarakterområdet. Fra vejen mellem hovedbygningen til Hvidkilde og Hvidkilde Sø kan vindmøllerne på Egense Moræneflade ses.

Visuelle relationer til naboområderne

Mod nordøst og mod syd åbner landskabet sig mod de omkringliggende landskabskarakterområder, som præges af dyrkede marker og levende hegn. Mod nordøst præges landskabsoplevelsen af forbrændingsanlægget, som ligger højt placeret i landskabet nordvest for Svendborg. Lokalt i dalbunden findes visuel sammenhæng med vindmølleklyngerne på Egense Landbrugsflade mod syd.

Visuelle relationer til kystlandskabet

Der er ingen visuelle relationer til kystlandskabet.

Landskabsvurdering

Vurdering af karakterstyrke

Særligt karakteristisk område
Hele karakterområdet - 8.K1

De karaktergivende landskabselementer i form den markante tunneldal der gennemskærer morænefladerne samt placering af skov og bebyggelse i området fremstår tydelige. Endvidere fremstår karakteren intakt og samspil mellem naturgrundlag og kulturgeografiske mønstre afspejles tydeligt i landskabskarakteren. Hele området vurderes derfor at være særligt karakteristisk. 

Kort over delområder.

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Hele karakterområdet - 8.V1

Karakterområdet fremstår som en samlet enhed bestående af den koncentrerede placering af bygningsanlæggene i den markante dalbund omgivet af de dyrkede moræneflader med skov- og landbrug. De spredtliggende tjenesteboliger på morænefladerne understreger sammenhængen i områdets herregårdsprægede karakter. På baggrund af disse forhold vurderes det at der knytter sig særlige visuelle oplevelsesmuligheder til hele karakterområdet.

Egense Kirke, som ligger i nabokarakterområdet på en lokal bakketop ved den østlige rand af landsbyen Egense, opleves særligt tydeligt fra den sydøstlige del af landskabskarakterområdet. Indsigtskilen til Egense Kirke vurderes at indeholde særlige visuelle oplevelsesmuligheder. 

Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.

Vurdering af tilstand

God tilstand
Den sydlige moræneflade, dalbunden omkring Hvidkilde Sø samt den nordvestlige del af morænefladen – 8.T1

De karaktergivende landskabselementer fremstår generelt i vedligeholdelsesmæssig god tilstand. Især bygningsanlæggene til Hvidkilde, Hvidkilde Sø, de dyrkede marker samt stendiget mod syd fremstår i særlig god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Set udefra fremstår skoven Amalielyst i vedligeholdelsesmæssig god tilstand selvom den indvendige struktur er diffus – skoven vurderes at indgå som et landskabselement i god vedligeholdelsesmæssig tilstand på trods af dens indre form og pga. dens intakte rande.

Med udgangspunkt i det historiske kort vurderes landskabskarakteren at være intakt. Dog er der kommet ny skovbevoksning til mellem Løvehave og Dyrehave, der fremstår forstyrrende pga. artssammensætningen.

Den sydlige, centrale og nordvestlige del af karakterområdet er uforstyrret af tekniske anlæg.

Den sydlige del, den centrale del med undtagelse af området omkring Ortemølle og Nielstrup samt den nordvestlige del vurderes samlet set at være i god tilstand.

Middel tilstand
Dalbunden omkring Ortemølle og Nielstrup – 8.T2

Lavbundområderne i dalbunden omkring Ortemølle og Nielstrup, som på de historiske kort præges af engsignatur, er i dag under kraftig tilgroning. Det oprindelige samspil mellem natur og kultur sløres og muligheden for at opleve de terrænmæssige forhold, som knytter sig til tunneldalen sløres af opvækst af krat. Driftsbygningernes murværk og de nære omgivelser til Nielstrup fremstår ikke vedligeholdte, herunder er en askeallé langs vejen til Nielstrup knap synlig pga. tilgroning mellem træerne.

Denne del af karakterområdet er dog fri for forstyrrende tekniske anlæg. På baggrund af den dårlige vedligeholdelsesmæssige tilstand af lavbundsområderne og den delvist slørede intakthed som dette betinger, vurderes det at dette delområde er i middelgod tilstand.

Den østlige del af den nordlige moræneflade – 8.T3

Mod nordøst gennemskæres morænefladen af en højspændingsledning og synligheden af affaldsforbrændingsanlægget mod øst virker forstyrrende på landskabskarakteren. Endvidere fremstår skovbrynet og de nyere skovområder ved Løveskov diffust og stedvist forstyrrende på landskabskarakteren. Pga. de forstyrrende tekniske anlæg og den diffuse skovrand vurderes den nordøstlige del af morænefladen at være i middelgod tilstand.

Indsigtskilen til Egense Kirke – 8.T4

En mindre højspændingsledning gennemskærer netop indsigtskilen til Egense Kirke. Trods højspændingsledningens ringe størrelse virker den forstyrrende på den landskabelige oplevelse i området, pga. sammenfald mellem masternes placering i forhold til kirken. 

Kort over delområder.

Sårbarhedsvurdering

I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.

Landskabskarakterområdet generelt

Hele området er vurderet som særligt sårbart – se derfor nedenstående beskrivelse af sårbarheden.

Særligt sårbare delområder
Hele karakterområdet – 8.S1

Karakterområdet udgør en sammenhængende funktionel enhed med bygningsanlæg til de to hovedgårde samt tilhørende ejerlav, som stadig afspejles tydeligt i landskabskarakteren. Landskabet er særligt sårbart overfor nyt byggeri, som vil bryde oplevelsen af denne funktionelle enhed. Landskabet er endvidere særligt sårbart overfor byggeri, som vil ændre det eksisterende byggeris hierarki, med de store bygningsmassiver koncentreret på to punkter i dalstrøget og små enheder spredt på dyrkningsfladerne.

Muligheden for at opleve tunneldalens markante terræn og de åbne vandflader er særligt sårbar overfor tiltag som vil sløre terrænet, f.eks. skovrejsning og tilgroning. Endvidere er dalstrøget særligt sårbart overfor nyt byggeri eller tekniske anlæg, af sådanne dimensioner af terrænets betydning vil nedtones.

Sårbarhed i forhold til eksisterende planlægning
Vejreservation

Karakterområdet åbner sig mod sydøst og syd. I karakterområdets sydlige del er udlagt en arealreservation til en ny vej. Ønskes karakterområdets værdier bevaret bør udstrækningen af nye anlæg begrænses og deres placeringen sikre at markfelternes store størrelse bevares.

I den sydvestlige del af karakterområdet vil den fremtidige vej gennemskære indsigtszonen til Egense Kirke. Pga. kirkens middelstore skala vil den landskabelige oplevelse, som knytter sig til indsigtszonen let forstyrres af nye anlæg. For at minimere de negative konsekvenser at et nyt vejforløb bør det tilstræbes at friholde vejforløbet omkring kirken for skilte, lysmaster og andre tekniske anlæg, som kan knytte sig til et vejforløb. Endvidere bør beplantning langs vejen udgås for at bevare indsigtszonen.

Byzone i nabokarakterområdet

I nabokarakterområdet mod sydøst er udlagt perspektiv områder til ny by og nye erhvervsområder. Pga. den åbne moræneflade, som præger den sydøstlige del af landskabskarakterområdet vil den visuelle sammenhæng til nye anlæg i dette område være tydelig. Som afbødende foranstaltning kan etableres bevoksning langs randen af den nye bebyggelse og mødet mellem bebyggelsen og herregårdslandskabet bør blødes op ved at holde bebyggelsen lav.

Skovrejsning

Den markante terrænkant nord for Nielstrup er udpeget som skovrejsnings område. Ved tilplantning vil en af tunneldalens mest markante dalsider sløres og de særlige visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til området ligeledes sløres. Denne terrænskrænt vurderes derfor at være særligt sårbar overfor denne planlagte ændring. 

Kort over sårbare områder.
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Landskabområderne er nye i kommuneplanen.

For hvert område er medtaget beskrivelser og vurderinger sammen med strategiske mål og retningslinjer knyttet hertil.