Kommuneplan 2009

Korinth Dødislandskab - uddybende beskrivelse

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakteren har især sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen og stedvist tidligere. De opdyrkede områder er kendetegnende for udskiftningstidens jordbrugslandskab. 

Arealanvendelse og landskabselementer

Dyrkningsform

Intensiv jordbrugsdrift dominerer landskabet. Markerne er små til middelstore og i forbindelse med de mindste gårde og husmandsbebyggelsen, forekommer mere ekstensivt drevne arealer. Dyrkningsformen i området består således af en blanding af både intensivt drevne bedrifter og hobbybrug. Indenfor Svendborg Kommune ligger tre små kvægbrug og et mindre svinebrug.

Bevoksningsstruktur

Bevoksningsstrukturen domineres af store sammenhængende skove Udover de betydelige fredsskovområder er bevoksningen karakteriseret ved småbevoksninger og krat i forbindelse med vandhuller i lavninger, samt enkelte levende hegn. Hegnsbevoksningerne findes især langs vejene, hvor de stedvis vokser sammen over de ofte smalle biveje og skaber tunneldannende forhold. I forbindelse med husmandssteder ses enkelte steder nyere plantager med gran og pyntegrønt og ved Langeskov er den sydlige del af gårdens ejerlav plantage, med bl.a. juletræer.

Bebyggelsesmønster

Kendetegnende for karakterområdet er det, at gårdene i området er ret få, spredtliggende og udflyttet til markerne tilbagetrukket fra vejene, mens husmandsbebyggelsen er mere talrig langs vejene, særligt ved Sibirien og Tange. Korinth er områdets eneste stationsby og Grønderup den eneste landsby. Begge ligger i nabokommunen. Indenfor Svendborg Kommune ligger hovedgårdene Langeskov og Flintholm.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg

Flintholm hovedgård, som ligger i Svendborg Kommune, i karakterområdets sydøstlige del opleves fra vejen mod vest. Hovedbygning og avlsbygning, som er nyopført i 1800 er delvist bygget i kampesten. Hegnstruktur og tilhørende skovområde ligger ifølge historiske kort uændret i forhold til midten af 1800-tallet.

Omkring Langeskov findes ligeledes et hovedgårdsmiljø af nyere dato, opført i slutningen af 1700 tallet.

Tekniske anlæg

Den del af karakterområdet, som ligger indenfor Svendborg Kommune, rummer ingen markante tekniske anlæg. 

Sibirien
Alléen ind til Langeskov Hovedgård
Dødislandskabet i området.(Foto fra amtets karakterbeskrivelse af området.)

Naturgrundlag

Geomorfologi

Geomorfologisk er området præget af dødis. Omkring Snævren og Stenbanker findes en samling issøplateaubakker, der ligger som runde velafgrænsede bakker med flad top i landskabet. Den øvrige del af karakterområdet er præget af et uroligt relief med lokale bakketoppe og dødishuller.

Jordtype

Den dominerende jordtype i området er moræneler, som dækker over halvdelen af områdets samlede areal. Spredt i området findes større sammenhængende områder med morænegrus, ekstramarginale smeltevandsaflejringer og ferskvandsdannelser. Morænegruset er koncentreret i den østlige del mens de ekstramarginale smeltevandsaflejringer findes i den vestlige del af området. Ferskvandsdannelserne findes spredt i hele området.

Terræn

Terrænet er generelt domineret af mindre lokale bakketoppe, som rejser sig omkring 8-15 højdemeter over det omkringliggende terræn. Bakkerne har ofte hældninger på 6-12°. Koncentrationen af bakketoppe er størst i den nordlige og østlige del af området. Et mindre område på ca. 2×2 km omkring Stenbanker, vest for Stenstrup, domineres af de ovenfor omtalte dødisplateaubakker, der fremstår som tætliggende flade bakketoppe. Dette delområde er det mest kuperede i området.

Kompleksitet

Som beskrevet, er området komplekst med hensyn til jordtype, idet områder med morænegrus, ekstramarginale smeltevandsaflejringer og ferskvandsdannelser dækker omkring 50% af regionens samlede areal. I tilknytning til de lokale bakketoppe hælder terrænet mellem 6-12°, hvilket betinger moderat kompleksitet mht. terrænforhold.

Hydrologi

Den del af karakterområdet, som ligger i Svendborg Kommune rummer Hundstrup Å, enkelte mindre fugtige lavninger og små mergelgrave. I nabokommunen Faaborg Midtfyn Kommune ligger søerne Arreskov Sø, Nørresø og Brændegård Sø.

Rumlige og visuelle forhold

Områdets overordnede landskabsrum afgrænses af skovområderne, de stedvist tætte hegn og det bakkede terræn. De klart afgrænsede landskabsrum, særligt betinget af skovbrynene, skaber letopfattelige enkle landskabsrum. Skovområderne præger de visuelle indtryk i det meste af området. Ved gennemkørsel af det bakkede område opleves hyppige skift mellem skove og de mellemliggende landskabsrum, hvilket giver en overordnet varieret oplevelse af landskabet.

Landskabet er af overvejende lille skala, betinget af bebyggelsernes størrelse og de små landskabsrum afgrænset af bakkerne og skovene.

Omkring Snævren og Stenbanker fremstår terrænet særligt markant pga. de tidligere nævnte issøplateaubakker, som ligger her.

Omkring Langeskov og Flintholm udgør store bygningsværker og markflader, markante skovbryn, stendiger og alléer hovedgårdslandskaber. De fremstår dog mindre markant i landskabet dels pga. manglende indkig til hovedbygningerne dels pga. delvis tilplantning af tidligere åbne markflader.

Området fremtræder visuelt roligt og opleves som stille.

Visuelle relationer til naboområderne

Inden for kommunegrænsen er der visuel sammenhæng til naboområdet mod syd, Vester Skerninge Moræneflade Nord. Grænsen mellem områderne er åben.

Visuelle sammenhæng til kystlandskabet

Der er ingen visuelle sammenhænge til kystlandskabet i området inden for kommunegrænsen.

Landskabsvurdering

Vurdering af karakterstyrke

Særligt karakteristisk
Størstedelen af karakterområdet – 3.K1

De karakteristika som er typiske for landskabskarakteren fremstår tydeligt i det meste af karakterområdet. Det bakkede jordbrugslandskab med de store skove, stedvise tætte hegn og spredt gårdbebyggelse og husmandssteder langs vejene afspejler landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse samt relationen mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre. Landskabskarakteren vurderes som særligt karakteristisk.

Hovedgårdsmiljøet omkring Brahetrolleborg fremstår med de markante bygninger og store, flade marker nord for som kontrast til områdets hovedkarakter.

Kort over delområder.

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Issøplateaubakkerne omkring Snævren og Stenbanker – 3.V1

I denne del af karakterområdet ligger en række markante bakkeformationer – runde og med flad top. De er dannet af sediment, som er aflejret i issøer, som har ligget ovenpå den dødis (is, som under isens tilbagetrækning knækkede af hovedisen og lå tilbage og smelte bort på stedet uden af bevæge sig), som har formet landskabet. Bakkerne fortæller tydeligt historien om landskabets dannelse og udgør sammen med Stenstrup Issø, Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal og Hvidkilde og Ollerup Sø historien om landskabets dannelse i Svendborg Kommune. Udover det rent geologiske skaber bakkerne et dramatisk bakket landskab, som pga. dets form rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder. 

Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Vurdering af tilstand

God
Hele karakterområdet bortset fra området omkring Langeskov - 3.T1

Som nævnt har landskabskarakteren sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, og det lille skala jordbrugslandskab med mindre lukkede markfelter adskilt af hegn og småskove fremstår stadig tydeligt. På trods af intensivering af landbruget og sammenlægning af markfelter som følge af sløjfning af hegn er skalaen bevaret. Naturgrundlaget betinger stadig kulturlandskabet i form af jordbrug i omdrift og bortset fra enkelte huse tæt ved kysten, har bebyggelsen samme funktion som da den blev dannet under udskiftningen.

Landskabselementerne skove, levende hegn, dyrkede arealer og bebyggelse fremstår i god tilstand. Bebyggelsen er velholdt og de levende hegn i relativt god stand. Bevarelsen af det overvejende intensivt drevne landbrug, bebyggelsesstrukturen, de levende hegn samt den gode vedligeholdelse af disse elementer, har medført, at størstedelen af nøglekarakteristikaene samlet set fremstår velholdt. Enkelte hegn og diger er sløjfet siden udskiftningstiden og mindre arealer er sprunget i krat og skov.

Oplevelsesmulighederne i området, betinget af udsigter og rumlige/ visuelle forhold er i fin tilstand. Landskabskarakteren er overvejende uforstyrret. I det både nøglekarakteristika og visuelle oplevelsesværdier fremstår relativt intakte og i god vedligeholdelsesmæssig tilstand, samt at områdets fremtræden kun lokalt er forstyrret af elementer uden tilknytning til nøglekarakteristika, vurderes tilstanden som god.

Middel
Omkring Langeskov – 3.T2

Omkring Langeskov er tidligere åbne marker inddraget i de omkringliggende skovområder hvilket har mindsket oplevelsen af et hovedgårdmiljø. Alléen ind til gården er fragmenteret og udgåede træer er erstattet af træer af andre arter. På baggrund af den vedligeholdelsesmæssige tilstand og intaktheden vurderes områdets samlede tilstand som middel.

Kort over delområder.

Sårbarhedsvurdering

I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.

Landskabskarakterområdet generelt

Landskabskarakteren rummer en vis sårbarhed i forhold til store anlæg pga. landskabets lille skala. Områdets karakteristiske bevoksning og det bakkede terræn har dog en afskærmende virkning i tilfælde af mindre lokale ændringer.

Landskabet er generelt sårbart overfor tiltag, som f.eks. skovrejsning, der vil sløre muligheden for at opleve terrænet.

Særligt sårbare delområder
Issøplateaubakkerne omkring Snævren og Stenbakker – 3.S1

I denne del af karakterområdet rummer landskabet markante bakkeformationer, som dels giver en særlig landskabelig oplevelse, dels er en del af den samlede fortælling om landskabets dannelse, som Stenstrup Issø, Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal og Hvidkilde og Ollerup Sø fortæller. Bakke formationerne og muligheden for at opleve dem er særligt sårbare overfor dels råstofgravning dels beplantning på og omkring bakkerne dels etablering af nyt bygger eller anlæg, som vil sløre deres landskabelige betydning.

Sårbarhed i forhold til eksisterende planlægning
Skovrejsning

Syd og øst for Flintholm vil skovrejsning i de udpegede områder medføre at gårdens markante bygninger der ses lokalt fra vejen øst for gården vil blive skjult, og området vil miste en del af sin intakthed idet landbrugsområderne vil overgå til skov. Gården ligger dog ikke markant i landskabet som helhed og vurderes derfor ikke sårbar overfor skovrejsning.

Kort over sårbare områder.
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Landskabområderne er nye i kommuneplanen.

For hvert område er medtaget beskrivelser og vurderinger sammen med strategiske mål og retningslinjer knyttet hertil.