Kommuneplan 2009

Oure Moræneflade - uddybende beskrivelse

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakteren har sin oprindelige i tiden omkring udskiftningen med de udflyttede gårde og dyrkede marker. Dette lag er suppleret af, de for Sydfyn karakteristiske, frugtplantager. I tilknytning til hovedgårdene går landskabets oprindelige længere tilbage. 

Arealanvendelse og landskabselementer

Dyrkningsform

Arealanvendelsen domineres af intensivt dyrkede marker og frugtplantager. Frugtplantagerne ligger koncentreret i området syd for Oure og Vejstrup og strækker sig ned mod kysten ved Elsehoved. Endnu en koncentration af frugtplantager ligger nær kysten ved nordøst for Åbyskov.

Ved Elsehoved og bag den sydlige del af Lundeborg ligger mindre lavbundsområder, der græsses ekstensivt.

Et tidligere graveområde, som ligger i kystforlandet nær karakterområdets nordlige grænse, er reetableret ved genskabelse af noget der ligner det oprindelige terræn og er i dag plantet til med energi pil.

Bevoksningsstruktur

Bevoksningen i området domineres af områdets levende hegn og bevoksede diger. Disse består af en bred vifte af arter – ask, hassel, tjørn, syren, ahorn og popler, som tidligere har været stynet men nu er vokset op og står som høje overstandere i de levende hegn. De levende hegn og bevoksede diger står overvejende som lange sammenhængende linjer i landskabet dog stedvist brudt. Langs enkelte af vejstrækningerne findes, de for Sydfyn karakteristiske, hæklignende bevoksninger, som nærmest danner en tunnel omkring vejen og skærmer for udsyn til det omkringliggende landskab.

Syd for landsbyerne Oure og Vejstrup og nordøst for Åbyskov rummer landskabet en række frugtplantager. Især plantagerne syd for Oure og Vejstrup er omkranset af tætte levende hegn, som stedvist har hæklignende karakter.

Omkring vandløbene i erosionsdalene findes højstammede bevoksninger af fugttolerante arter som el, ask, poppel m.v.

I tilknytning til områdets hovedgårde Broholm og Tiselholt står lindealleer.

Langs kyststrækningen fra Tiselholt til Lundeborg dominerer en række større eller mindre skovområder. Bag Lundeborg ligger et større sammenhængende skovområde mens der langs overgangen til nabokarakterområdet mod nord, Tange Å Smeltevandsdal findes en række mindre skovområder.

Bebyggelsesmønster

Mindre gårde ligger spredt i landskabet. De ligger overordnet set lavt i terrænet og trukket væk fra vejene mens huse og husmandssteder ligger i enklaver langs vejene.

Området rummer landsbyerne Vejstrup og Oure, der begge ligger langs landevejen mellem Nyborg og Svendborg. Begge landsbyer er kirkelandsbyer og rummer endvidere bebyggelser fra flere tidsperioder. Begge landsbyer har tidligere været stationsbyer. Stationerne har ligget vest for landsbyerne, men har tilsyneladende kun medført begrænset byvækst i den retning.

Ved kysten ligger Lundeborg koncentreret omkring Lundeborg Havn. Lundeborg rummer en række bebyggelser og bygninger – pakhuset på havnen, Momleby og invalidestiftelsen, som rent kulturhistorisk er knyttet godset Broholm.

Hovedgården Tiselholt ligger ved kysten i områdets sydlige del. Hovedgården rummer markante bygninger som ligger skjult bag skov og allé omgivet af et let erkendbart hovedgårdslandskab. I karakterområdets nordvestlige del ligger Broholm. De markante bygninger til Broholm ligger placeret ved vejen mellem Gudme og landevejen og opleves således tydeligt mens det tilhørende ejerlav kun i begrænset omfang rummer hovedgårdslandskabets karaktertræk. Hovedgården Klingstrup ligger i karakterområdets sydvestlige hjørne omkranset af tilhørende hovedgårdsejerlav med skovområder dog med mindre markant hovedbygning.

Langs kysten ved Elsehoved og Åbyskov ligger sommerhuseområder. Ved Elsehoved er sommerhusområdet forholdsvist koncentreret og omkranset af bevoksning mens sommerhusene ved Åbyskov ligger som et smalt og bælte ud mod kysten uden omkransende bevoksning, således at det et muligt at se fra baglandet og ud til havet imellem sommerhusene.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg

Lundeborg er oprindeligt opstået som ladeplads til Broholm. Udover funktion som ladeplads har Broholm haft tobaksfabrik og opført der tilhørende arbejderboliger (Momleby), skole og invalidestiftelsen for krigsinvalider og krigsenker efter krigen i 1864.

I Lundeborg Skov findes stadig gamle karpedamme som Broholm brugte som ”spisekammer”, hvorfra levende fisk blev fisket efter behov.

Ved et af områdets små vandløb i den sydlige del af Lundeborg Skov ligger Knarreborg Mølle, en gammel vandmølle, der i dag er del af en campingplads.

Enkelte gravhøje findes spredt i området, men opleves ikke tydeligt i landskabet.

Tekniske anlæg

Nordvest for Vejstrup står to vindmøller. Begge med lokal påvirkning af landskabet.

Ligeledes står tre vindmøller ved Klingstrup hovedgård. Fra sydvest opleves disse sammen med vindmøllerne som står ved Vejstrup.

I et mindre område bag Lundeborg graves grus. Et tidligere graveområde nordvest for Lundeborg er i dag genetableret og plantet til med energi pil. 

Landskabet nordøst for Vejstrup.
Udsigt over det jævnt skrånende landskab syd for Vejstrup Ådal til Langelandsbæltet. Vejstrup Ådal markeres af trætoppene der stikker op over dalstrøget overkant og derved ligger som en grøn ”slange” i landskabet.
Kysten øst for Tiselholt med Elsehoved i horisonten.
En af områdets frugtplantager.
Lundeborg havn med pakhus og fiskerskurer.
Lundeborg havn er oprindeligt ladeplads til Broholm og pakhuset er opført i tilknytning hertil.
Broholm - en af områdets hovedgårde.
Tiselholt.

Naturgrundlag

Geomorfologi

Oure Moræneflade er en del af den moræneflade, som strækker sig langs den østlige kyststrækning af Fyn. Morænefladen gennemskæres af en række mere eller mindre markante erosionsdale, som strækker sig fra baglandet og vinkelret ud mod kysten. Den sydligste af disse dalstrøg er Vejstrup Ådal, der er så markant at den er trukket ud som sit eget karakterområde. Herudover rummer området en række mere eller mindre tydelige dalstrøg før morænefladen afgrænses mod nord af dalstrøget som udgør Tange Å Smeltevandsdal.

Jordtype

Jordbunden udgøres overvejende af moræneler. I tilknytning til erosionsdalene findes ferskvandsaflejringer mens et mindre område med smeltevandssand og –grus ligger bag Lundeborg.

Terræn

Terrænet er jævnt til svagt bølget og skråner svagt og uden markante fald fra baglandet og ud mod kysten. Svagt markerede terrasser giver terrænet et let bølget udtryk på vejen mod kysten. Lokalt omkring områdets erosionsdale danner disse ligeledes indtrykket af et bølget terræn. I et lille område bag Lundeborg er terrænet bakket.

Kompleksitet

Området fremstår generelt homogent mht. de naturgeografiske forhold.

Hydrologi

I bunden af områdets erosionsdale løber små vandløb. Tange Å gennemløber områdets nordvestlige hjørne forbi Broholm, hvor den fører vand til og fra voldgraven omkring godset, inden den fortsætter ind i nabokarakterområdet Tange Å Smeltevandsdal. Enkelte mindre partier med lavbundsområder findes dels i det bakkede område bag den sydlige del af Lundeborg dels ved Elsehoved. Begge disse lavbundsområder forsynes med vand fra åløb der løber ad bagvedliggende erosionsdale.

Kystrelaterede forhold

Farvandsområde

Karakterområdet ligger ud mod den nordlige del af farvandet mellem Fyn og Langeland.

Dybdeforhold

Udfor kysten ligger Vresen som en del af et større område med dybder omkring 2-3m i et farvandsområde, som ellers er noget dybere –10-20m.

Vindeksponering

Kysten er østvendt. Den sydlige del af kyststrækningen ligger i læ bag Langeland, mens den nordlige del ligger eksponeret i forhold til Storebælt, ved østen vind dog med det lavvandede område ved Vresen, som barriere.

Strandbredden

Strandbredden er forholdsvist smal og stedvist let stenet. Der findes strækninger med sand, der fungerer som badestrande. 

Rumlige og visuelle forhold

De levende hegn inddeler den dyrkede flade i middelstore og forholdsvist klart afgrænsede landskabsrum. Det bølgede terræn skaber dog lange kig henover landskabet og flere landskabsrum. Gårdene ligger spredt på dyrkningsfladen kun delvist afskærmet af løvtræsbeplantninger og er med til at understrege områdets middelskala. Områdets overordnede middelstore skala brydes hvor områdets frugtplantager eller enklaver af småhuse ligger tæt langs vejene og dermed afskærmer kigget ud over det omkringliggende landskab og lokalt giver indtryk af et landskab i mindre skala.

Pga. af terrænets jævne fald mod kysten findes stedvist kig udover landskabet til Langelandsbæltet fra området ved Vejstrup og Oure, øst for Skårup og bag Lundeborg ved Grønneskov.

Hovedgårdslandskabet omkring Tiselholt fremstår tydeligt i landskabet med store åbne dyrknings-flader afgrænset af skovbryn mod øst og en allé, som dog er forholdsvist ung og dermed lav, der fører op til hovedbygningen. Selve hovedbygningen og tilhørende driftsbygninger ligger som en markant og samlet bygningsmasse nær kysten, men er ikke synlig fra det omkringliggende landskab.

Broholm rummer ligeledes en markant bygningsmasse. Denne ligger tæt ved vejen og er dermed synlig fra herfra. Oplevelsen af hovedgården findes kun helt lokalt omkring hovedbygningen og alleen langs vejen mod Gudme.

Klingstrup hovedgård ligger omkranset af det tilhørende og bygningsløse hovedgårdsejerlav, afgrænset af skovbryn. Dog er dette ejerlav og bygningsmassen mindre markant.

Det bakkede område bag Lundeborg fremstår dels pga. terrænet dels pga. den megen bevoksning i området meget lukket primært med skovkarakter. Dog findes en markant udsigt over kysten fra vejen bag Lundeborg ved Grønneskov.

Vindmøllerne ved Vejstrup opleves i sig selv ikke som markant forstyrrende i landskabet. Set fra landskabet sydvest for Klingstrup opleves de imidlertid sammen med de tre vindmøller som er placeret her. Dette giver et let forstyrret udtryk oplevet herfra.

Visuelle relationer til naboområderne

Pga. den megen bevoksning i selve området og i nabokarakterområderne findes ingen markante visuelle sammenhænge til nabokarakterområderne.

Visuelle sammenhænge i kystlandskabet

Kystforlandet skråner jævnt ned mod kysten og domineres af den for karakterområdet karakteristiske arealanvendelse. Skovområderne langs kysten skaber et grønt bælte, som stedvist bryder udsigten til Langelandsbæltet.

Udsigten over vandet strækker sig til Langeland, der opleves som en distanceret kyststrækning, hvor kun overordnede landskabstræk, som dyrkede marker, skov og større anlæg, kan erkendes.

Selve kystlinjen, præges af en række fremspring som skaber visuel sammenhæng på langs af kysten. Disse kig på langs af kysten domineres af kystlinjens konkave form med markante løvskov-bryn, som nærmest vælter ud over den smalle strandbred. Selve kystlinjen er endvidere rolig og uforstyrret. 

Landskabsvurdering

Vurdering af karakterstyrke

Karakteristisk
Hele karakterområdet med undtagelse af Tiselholt, skovene ved Lundeborg og Klingstrup – 17.K1

Karakteren fremstår tydeligt i hele karakterområdet.

Landskabskarakterens oprindelse som udskiftet jordbrugslandskab afspejles stadig i placeringen af gårde og husmandssteder. Landsbyerne i området er dog vokset en del i størrelse og rummer bebyggelser fra flere tidsperioder. Selve den dyrkede flade, har som de fleste andre landbrugsflader, undergået en udvikling mod større markflader med færre levende hegn og diger.

Samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse er tydeligt med intensivt dyrkede markflader på den lerede moræne, kystnære skove og frugtplantager.

Samlet vurderes landskabet som karakteristisk.

Kontrasterende
Tiselholt – 17.K2

Landskabet omkring Tiselholt præges af store ubrudte markflader, som afgrænses af omkringliggende skovbryn, hvilket giver området en meget enkel og åben karakter i modsætning til karakteren i den øvrige del af karakterområdet. En allé fører op til selve hovedbygningen, som dog ikke opleves fra det omkringliggende landskab.

Pga. hovedgårdsejerlavets karakteristika vurderes området som kontrasterende.

Skovområderne ved Lundeborg – 17.K3

I den nordlige del af karakterområdet ligger en række skovområder, som skaber et mere lukket og skovpræget landskab. Endvidere er terrænet mere bakket i landskabet umiddelbart vest og syd for Lundeborg. Terrænet og skovområderne skaber tilsammen et mere varieret og lukket landskab som får området til at fremstå let kontrasterende i forhold til den øvrige del af karakterområdet.

Klingstrup – 17.K4

Hovedgården Klingstrup ligger i karakterområdets sydvestlige del med et hovedgårdsejerlav præget af store sammenhængende markflader afgrænset af markante skovbryn og bevoksningen i Vejstrup Ådal. En del af ejerlavet strækker sig ned i Vejstrup ådal. Byggeriet til Klingstrup består dels af den oprindelige hovedgård, som ligger på overkanten til Vejstrup Ådal og Ny Klingstrup som ligger i selve dalstrøget.

Landskabets hovedgårdskarakter får området til at fremstå kontrasterende i forhold til den øvrige del af karakterområdet. 

Kort over delområder.

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Tiselholt – 17.V1

Det åbne og enkle landskab omkring Tiselholt skaber en vis visuel oplevelsesværdi i denne del af karakterområdet. Landskabsoplevelsen underbygges af den markante hovedbygning, som dog kun opleve helt lokalt omkring denne.

Broholm – 17.V2

Hovedbygningen til Broholm ligger som et markant og oplevelsesrigt bygningsværks, der opleves tydeligt fra vejene omkring.

Klingstrup – 17.V3

Ejerlavet til Klingstrup fremstår som et veldefineret og meget enkelt landskabsrum, som afgrænses af markante skovbryn. Den meget enkle karakter giver landskabet en vis oplevelsesværdi. Vejen, som passerer forbi selve hovedgården og Ny Klingstrup i Vejstrup Ådal, supplerer denne landskabelige oplevelsesmulighed, især pga. terrænfaldet ned mod dalbunden og skiftet i arealanvendelse fra det velordnede landbrugsland til det tilgroede dalstrøg.

Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.

Vurdering af tilstand

God
Tiselholt – 17.T1

Landskabet omkring Tilselholt fremstår med hovedgårdslandskabets tydelige karaktertræk og vurderes derfor at være intakt i forhold til dets oprindelse, hvilket underbygges af de strukturer som vises på de historiske kort fra slutningen af 1800-tallet.

De karaktergivende elementer i form af markflader, skovbryn, allé og bygningsmassen fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Endvidere er langskabet roligt og uforstyrret.

Samlet vurderes tilstanden som god.

Middel
Hele karakterområdet med undtagelse af Tiselholt og Klingstrup – 17.T2

Som beskrevet under vurderingen af karakterens styrke afspejles karakterens oprindelse stadig i landbrugslandet, dog med nogen grad af ændringer. Gårde og husmandssteder har i overordnede træk bevaret den bebyggelsesmæssige struktur mens en del levende hegn og diger er fjernet og skalaen af de dyrkede marker er blevet større, som i de fleste andre landbrugsområder. Samtidig er områdets landsbyer vokset i størrelse og rummer bebyggelser fra flere tidsperioder.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer i form af levende hegn, bebyggelse og dyrkede marker fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand.

Området er endvidere forholdsvist roligt og uforstyrret uden større tekniske anlæg. Dette med undtagelse af landskabsområdet vest for Vejstrup. Her er placeret to vindmøller. Skalamæssigt harmonerer de fint med det omkringliggende landskabet og deres visuelle påvirkning af landskabet er ikke udpræget negativ.

Samlet vurderes tilstanden som middel.

Klingstrup – 17.T3

Som hovedgårdslandskabet til Tiselholt fremstår også landskabet omkring Klingstrup intakt og de karaktergivende elementer i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Eneste forskel er de tre vindmøller, som er placeret midt i ejerlavet. Vindmøllernes enkelte udtryk harmonerer med landskabets enkle karakter, men skaber en vis uro i landskabet. Derfor vurderes tilstanden omkring Klingstrup som middel. 

Kort over delområder.

Sårbarhedsvurdering

I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af særligt sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.

Landskabskarakterområdet generelt

De terrænmæssige forhold, som flere steder skaber lange kig henover landskabet betyder at nye anlæg og nyt byggeri potentielt kan komme til at fremstå tydeligt. Ved placering af nye anlæg og byggeri lavt i terrænet og delvist omkranset af bevoksning, på samme måde som den eksisterende bebyggelse er placeret, giver imidlertid mulighed for indpasning af nye anlæg og nyt byggeri. Områdets karaktergivende elementer er alle forholdsvist lave hvilket bør genspejles i eventuelle nye anlæg.

Især syd for Oure, Vejstrup og Skårup findes lange kig mod øst nedover fladen. Syd for Skårup er kigget til Langelandsbæltet ganske tydeligt.

Områdets karaktergivende elementer er alle af middelskala og lave. Store eller høje elementer vil derfor potentielt bryde områdets skala og dermed uforstyrrede præg.

Særligt sårbare delområder
Kystforlandet

De visuelle sammenhænge til kysten, som findes flere steder i karakterområdet er særligt tydelige i den del af området, som ligger indenfor kystforlandet. Pga. disse visuelle sammenhænge nedover det jævnt skrånende og uforstyrrede landbrugsland vurderes kystforlandet at være særligt sårbart overfor nye anlæg, nyt byggeri eller ændret arealanvendelse, som vil bryde disse visuelle sammenhænge.

Sårbarhed i forhold til eksisterende planlægning
Golfbane

Landskabet omkring Broholm rummer ikke herregårdslandskabets typiske karakteristika, men fremstår derimod som almindeligt landbrugslandskab. Området vurderes som sådan ikke at være særligt sårbart overfor den planlagte arealanvendelse.

Vindmøller

Landskabet vest for Vejstrup præges lokalt af et åbent og enkelt landskabrum. I kraft af den åbne og enkle karakter vurderes landskabet ikke at være særligt sårbart overfor vindmøller.

Graveområde

Områdets mere lukkede karakter, betinget primært af skoven og delvist af det mere bakkede terræn, giver mulighed for at indpasse små graveområder i landskabet. Etableres store sammenhængende graveområder i landskabet vil det dog miste sin karakter. 

Kort over sårbare områder.
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Landskabområderne er nye i kommuneplanen.

For hvert område er medtaget beskrivelser og vurderinger sammen med strategiske mål og retningslinjer knyttet hertil.