Kommuneplan 2009

Valdemars Slot Herregårdslandskab - uddybende beskrivelse

Landskabskarakterens oprindelse

Anlæggelsen af Valdemars Slot og dets ejerlav går tilbage til 1600-tallet.

Arealanvendelse og landskabselementer

Dyrkningsform

Dyrkningsformen domineres af intensivt dyrkede marker og skovområder. Herudover ligger naturområdet bag hovedbygningen til Valdemars Slot.

Bevoksningsstruktur

I karakterområdets østlige del langs kysten ud til Lunkebugten ligger områdets største skov, Nørreskov, med en størrelse på omkring 75 ha. Nord herfor ligger Hestehave og Kohave, der begge er mindre skovområder, som delvist er forbundet med Nørreskov.

Nørreskov ligger på meget jævnt terræn og strækker sig helt ud til kystlinjen. Skoven består primært af en blanding af yngre bøgeskov og ældre granplantninger. Småskovene Hestehave og Kohave, der ligeledes ligger på jævnt terræn, består primært af løvskov.

Skovbrynene, der domineres af gamle ege, omgives af stendiger langs stort set alle skovene. Skovenes rande har et bugtet forløb. Nørreskovs sydlige rand er delvist præget af manglende bryn og indre renafdrifter samt juletræsbevoksninger, der giver en opløst skovrand.

På den dyrkede flade findes kun enkelte, men lange og kraftige levende hegn på jorddiger, der primært består af tjørn og overstandere af eg. Langs vejene findes spredte enkeltstående træer og segmenter af høje hegn.

Omkring mergelgravene, som ligger spredt på markerne, og i tilknytning til vildtremisser findes bevoksninger af blandet løv og nål, som ofte er omgivet af vildtagre af majs.

I tilknytning til selve hovedgårdsbebyggelsen findes gamle, store træer, bl.a. i form af dobbelte lindealléer ved Valdemars Slot samt en allé af høje pyramidepopler, der forbinder hovedgården med byen Troense mod nord. Byranden af Troense er præget af løvtræer.

Bebyggelsesmønster

Bebyggelserne i området ligger samlet, dels omkring hovedgårdsanlægget Valdemars Slot ved kysten, dels som en mindre samling af husmandssteder og en vandmølle, Pederskovhuse.

Valdemars Slot består af et større anlæg med hovedbygning, porthuse og tepavillon symmetrisk placeret omkring en mindre sø og omgivet af avlsbygninger og tjenesteboliger .

Pederskovhuse ligger ved et knudepunkt dannet af veje og skove. Bebyggelsen består af en række huse i sort/gult bindingsværk med stråtag og en vandmølle.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg

Syd for Hestehaveskov ligger voldstedet fra den tidligere middelalderlige hovedgård Kærstrup. Kærstrup eksisterede frem til 1639, hvor opførelsen af det nuværende Valdemars Slot begyndte ved kysten ca. 2 km mod nordøst på en lavtliggende banke, der var afgrænset af vand mod øst, syd og vest. Valdemars Slot ligger i sin oprindelige grundplan med hovedbygning fra 1600-tallet og avlsbygninger og tepavillon fra 1700-tallet, endnu med deres oprindelige form og med et ejerlav, der fremstår uforandret i forhold til dets oprindelige udstrækning og struktur. En gammel havarm bag slottet, der i en periode har været drænet og dyrket, er nu naturgenoprettet og ligger som et vådt lavbundsområde. Ambrosius Egen, en mange hundrede år gammel eg, er opkaldt efter digteren Ambrosius Stub, der fungerede som huslærer på Valdemars Slot, står endnu ca. 1 km vest for hovedbygningen ved Pederskov Huse.

Nord for Valdemars Slot ligger Skipperbyen Troense. Den sydøstlige rand af Troense, som grænser op til ejerlavsgrænsen til Valdemars Slot, består af gamle bindingsværkshuse, som oprindeligt var arbejder­boliger til hovedgården.

Områdets skove består alle af gamle skove, der på kort fra år 1900 hovedsagelig er vist som løv­skove indgærdet af diger, på nær mindre spredte nåletræsarealer i den sydøstlige, kystnære del af Nørreskov.

Det gamle vejnet er intakt. Nogle af de gamle markdiger i den vestlige del af karakterområdet er sløjfet, og gården Thaersminde vest for Nørreskov er nedlagt og fjernet i løbet af 1900-tallet.

Tekniske anlæg

Området er uden større tekniske anlæg. 

Landskabskarakterområdet Valdemars Slot Herregårdslandskab domineres af markante skovbryn og kraftige levende hegn. I horisonten mod vest ligger Bregninge Bakke med Bregninge Kirke, som et markant landmark på toppen.
Hovedbygningen til Valdemars Slot. I baggrunden det naturgenoprettede vådområde, der oprindelig har ligget som en havarm ind i landet bag herregården.
Den østvendte kyst, set mod syd fra Valdemar Slot. Kyststrækningen domineres af Nørreskoven, som står helt ud til kystlinjen.
Alléen mellem Valdemar Slot og Troense, set mod den sydvendte byrand af Troense.

Naturgrundlag

Geomorfologi

Herregårdslandskabet omkring Valdemars Slot ligger på den sydøstlige kystnære del af Bregninge Bakke. Nær kysten i den nordlige del af området strækker et mindre område, dannet som marint forland, sig ind på morænen.

Jordtype

Den dominerende jordtype indenfor karakterområdet er moræneler.

Terræn

På den del af Bregninge morænebakke, hvor Valdemars Slot Herregårdslandskab ligger, flader terrænet ud og landskabets gradvise fald fra ca. 35 m.o.h. til kysten i øst sker over en afstand på omkring 1,5 km og underordnes landskabets bølgede terrænformer. Hovedgårdsanlægget ligger på en banke ca. 2,5 m o.h.

Kompleksitet

Naturgrundlaget indenfor karakterområdet fremstår homogent (uden kompleksitet).

Hydrologi

Spredt på markerne findes mindre mergelgrave. I områdets nordlige del nær kysten, strækker et større sammenhængende lavbundsområde på omkring 15 ha, sig ind i land syd og vest om hovedbygningen. Området er dannet som marint forland og har oprindeligt været direkte forbundet med havet. Ved inddæmning er havarmen omdannet til en indsø og senere drænet. Området er for nylig blevet naturgenoprettet til et vådområde, og dræningen er ophørt.

Kystrelaterede forhold

Farvandsområde

Karakterområdet ligger på Tåsinge, der er en del af det Sydfynske Øhav.

Farvandet udfor karakterområdet afgrænses af Thurø, Langeland og Stenodden på Tåsinge, som afgrænser Lunkebugten.

Dybdeforhold

Farvandet er forholdsvist lavt med maksimale dybder på 10 m.

Vindeksponering

Kysten ligger forholdsvist beskyttet bag Stenodden og Thurø.

Strandbredden

Strandbredden er smal med skovbevoksning helt ud til strandbredden. Nordøst for molen ved Valdemars Slot er dannet et kort stykke sandstrand.

Rumlige og visuelle forhold

Karakteren af landskabet omkring Valdemars Slot er præget af større og små skovmassiver, som danner primært markant afgrænsede og ofte lukkede landskabsrum omkring de store bygningsløse markflader med få lange lige og kraftige levende hegn. Endvidere er selve herregårdsanlægget ud til kysten et vigtigt og meget centralt element for landskabskarakteren.

De karaktergivende landskabselementer i form af skovene, de store markfelter og herregårds­anlægget danner tilsammen et enkelt, middel- til storskala landskab med lukkede rumlige afgrænsninger. Landskabet er præget af få karaktergivende landskabselementer. Mod vest åbner landskabet sig op, og her findes visuel sammenhæng med toppen af Bregninge Bakke og Bregninge Kirke.

Det genoprettede vådområde bag Valdemars Slot afgrænses mod vest af et markant løvskovsbryn og sammen med de kystnære bygninger omkring herregårdsanlægget danner dette et særligt delområde indenfor karakterområdet.

Det er især fra kystvejen omkring Valdemars Slot og vejen mellem Troense og slottet, at områdets kystnære beliggenhed erkendes gennem udsigter til det omkringliggende farvand. I de øvrige dele af karakterområdet afskæres udsigtsmulighederne af Nørreskov.

Terræn og skovbryn former en kile, med vejen lige i midten, der fører ned mod et knudepunkt mellem skovene. Her ligger en række velbevarede gamle husmandssteder og en vandmølle i et fortættet miljø omkring det bugtede vejforløb, Pederskovhuse. Samme sted står en gammel eg, Ambrosius Egen, med sin kraftige krone og understøtter områdets oplevelsesværdier.

Den sydøstlige rand af Troense fremstår meget karakteristisk med gamle bindingsværkshuse, der ligger med indbyrdes ens afstand adskilt af megen grøn bevoksning og med facaderne vendt ud mod det åbne landskab.

Områdets offentligt tilgængelige bilveje giver meget varierede oplevelsesforløb gennem skovene Nørreskov og Hestehave og landbrugsområderne sydøst og nord herfor. Skoven Kohave og landbrugsarealerne vest herfor er kun tilgængelige ad markveje og skovstier.

Området er frit for visuel påvirkning fra tekniske anlæg og fremstår roligt og uforstyrret med velholdte karaktergivende landskabselementer.

Visuelle relationer til naboområderne

De markante rumlige afgrænsninger begrænser den visuelle sammenhæng med naboområderne. Undtagelsesvist findes der dog, som beskrevet under de rumlige visuelle forhold, visuel sammen­hæng med Bregninge Bakke mod vest hvor Bregninge kirke ligger som et markant orienterings­punkt. Byranden af Troense, med den velbevarede række af gamle arbejderboliger til Valdemars slot, fremstår som en vigtig visuel afgrænsning og oplevelsesværdi i området.

Visuelle relationer til kystlandskabet

Fra de kystnære landskaber er der udsigt over øhavet. De modstående kyster på Thurø og på den modsatte side af Lunkebugten ses tæt på og karakteriseres hovedsageligt af skov. Længere ud i horisonten ses kysten af Langeland. De modstående kyster danner en rumlig afgrænsning af farvandet ud for karakterområdet.

Landskabsvurdering

Vurdering af karakterstyrke

Særligt karakteristisk
Hele karakterområdet – 22.K1

De karaktergivende landskabselementer og rumlige/visuelle forhold, i form af markante skovmassiver og store bygningsløse markfelter med kraftige levende hegn, som skaber et middel- til storskala landskab med velafgrænsede lukkede rum, fremstår meget tydeligt i hele karakterområdets udstrækning og giver området sit tydelige præg af herregårdslandskab. Endvidere fremstår selve hovedgårdsanlægget markant og med sin oprindelige struktur bevaret. Herregårdslandskabet udgår en helhed, med en struktur og nøgleelementer, som kan genfindes på de historiske kort fra ca. år 1900. Dette underbygger oplevelsen af et karakterområde med lang kontinuitet.

Samlet vurderes området som særligt karakteristisk. 

Kort over delområder.

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Valdemars Slot og sammenhængen med byranden af Troense – 22.V1

Det store velholdte hovedgårdsanlæg med hovedbygning, porthuse og tepavillon beliggende ud til vandet og omgivet af driftsbygninger og tjenesteboliger samt af store gamle træer og et større lavbundsområde, danner en meget markant helhed, som opleves tydeligt, idet den offentlige vej passerer igennem selve gårdspladsen. Endvidere er der fra området udsigt til Lunkebugten og skovbrynet ved Nørreskoven.

Byranden af Troense med den oprindelige struktur med arbejder boliger til Valdemars Slot styrker den visuelle oplevelse af området.

Pederskov Huse – 22.V2

De fine gamle husmandssteder og vandmøllen omkring det bugtede vejforløb i knudepunktet imellem skovene ligger som et lille oplevelsesrigt delområde midt i ejerlavet. 

Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.

Vurdering af tilstand

God tilstand
Hele karakterområdet med undtagelse af delområderne ved Nørreskov og Hestehave – 22.T1

De karaktergivende landskabselementer i form af skovbryn, levende hegn og bygningsløse markflader fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Karakteren er endvidere uforstyrret af tekniske anlæg, og området fremstår roligt og uforstyrret med de oprindelige karaktertræk bevaret.

Middel tilstand
Mellem Nørreskov og Hestehaveskov – 22.T2

Tilstanden af dette delområde vurderes som middel på baggrund af skovbevoksningerne i området. Skovbrynene med deres gamle løvtræer er hovedsagelig i god tilstand, men en række store renafdrifter­/storm­fældede områder og pyntegrøntbevoksninger lige bag skovbrynet bryder skov­enes randvirkning og skaber et tydeligt tomrum bag skovgærderne. Det indre af skovene præges af nyplantninger af løv, hvilket dog primært opleves langs vejen igennem skoven. På baggrund af disse forhold vurde­res tilstanden af landskabskarakteren i denne del af området at være middel. 

Kort over delområder.

Sårbarhedsvurdering

I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af sårbare delområder. Kapaciteten af områderne i forhold til igangværende udvikling og planlagte ændringer vurderes ligeledes.

Landskabskarakteren generelt

Som beskrevet tidligere fremstår hele ejerlavet Valdemars Slot samt bygningsmassen på Valdemars Slot intakt. Denne intakthed er betinget af landskabselementer med lang regenereringstid, som fx allétræer, de kraftige levende hegn og markante løvskovsbryn. Den enkle landskabskarakter og de store åbne ubebyggede flader betinger endvidere visuelle sammenhænge med begrænsede muligheder for at indpasse nye anlæg eller ændringer i landskabskarakteren. På baggrund af disse forhold vurderes det at landskabskarakteren er særligt sårbar overfor ændringer. Se yderligere detaljer under ”Særligt sårbare delområder”.

Særligt sårbare delområder
Omkring selve herregårdsanlægget og Pederskovhuse

Særligt sårbart er herregårdsanlægget med de kystnære og meget store, markante bygningsanlæg samt landskabsrummet omkring Pederskovhuse, og den landskabelige sammenhæng med det store åbne landskabsrum mod vest. Sårbarheden er betinget dels af intaktheden dels de åbne rumle forhold dels den lange regenerationstid som knytter sig til skoven og de gamle egeskovbryn.

Den nordlige del af det store åbne landskabsrum vest for Pederskovhuse er udpeget som skovrejsningsområde. Landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder vil påvirkes af ny skov i dette område da det store åbne landskabsrum vil blive mindre og kontrasten til Pederskovhuse dermed mindre og de visuelle oplevelsesmuligheder herved forringet.

Indsigt til Bregninge kirke

Fra den vestlige del af karakterområdet præges landskabsoplevelsen kraftigt af en bred indsigtskile til Bregninge Kirke, som ligger på toppen af Bregninge Bakke vest for karakterområdet. Den tydelige visuelle sammenhæng på tværs af karakterområdegrænserne, som præges af de store ubrudte markfelter og kraftige levende hegn er sårbar overfor ændringer i landskabskarakteren.

Det udpegede område skovrejsningsområde løber gennem indsigtskilen til kirken. Fortages skovrejsning i området vil store markflader flader forsvinde og sammen med indsigten til kirken i selve skovområdet. Set langtfra, vil kirken stadig kunne ses på bakken oven over skoven.

Byranden af Troense

Den sydøstlige rand af Troense og dens afgrænsning i forhold til det omkringliggende landskab fremstår intakt i forhold til dets oprindelige form og indhold af gamle bygninger og bevoksning. Denne struktur samt de landskabelige kvaliteter, som knytter sig til den, er meget sårbar overfor ny bebyggelse, yderligere tilplantning eller andre markante ændringer i de eksisterende forhold.

Der knytter sig ingen planlagte ændringer eller andre udviklingstendenser til dette område.

Kystforlandet

Området ligger ud til det Sydfynske Øhav med udsigt til Thurø, Langeland og de modstående kyster af Lunkebugten. De visuelle sammenhænge, som knytter sig til øhavet gør området særligt sårbart overfor tiltag, som vil bryde med kysternes karaktergivende forhold og primært uforstyrrede præg. Området er således sårbart overfor byggeri og tekniske anlæg, som vil fremstå markante i vertikal og horisontal udstrækning.

Sårbarhed i forhold til eksisterende planlægning
Skovrejsning

Skovrejsning i det udpegede område vil potentielt komme til dels at bryde indkigget til Bregninge kirke dels at fragmentere de store sammenhængende markflader, som er karaktergivende for landskabet. 

Kort over sårbare områder.
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Landskabområderne er nye i kommuneplanen.

For hvert område er medtaget beskrivelser og vurderinger sammen med strategiske mål og retningslinjer knyttet hertil.